MONOKULTUR

Det er præsidenten, der bestemmer om noget er hemmeligt eller ej. Derved bliver hele historien om følsomme oplysninger, som han ikke må dele absurd. Det er præsidenten og præsidenten alene, der afgør, om det er for følsomt at dele. Og hvis præsidenten vil have dem med hjem, er det hans ejendom.

Barnes har en god pointe – hvis hemmeligheder har Trump afsløret? ‘Den Dybe Stats’ hemmeligheder, derfor tror de, at de og ikke præsidenten med sit tarvelige folkelige mandat, har retten til at klassificere dokumenter. De mener at have retten til, hvad amerikanerne skal vide om deres egen regering. Hvem er offer? Deep state!

Da præsidenten er den øverste myndighed, der afgør, hvad der er hemmeligt og hvad der ikke er, er der ingen formel procedure. En procedure ville negere præsidentens autoritet, da magten i så fald ville ligge hos den myndighed, der skulle godkende, at proceduren var overholdt. Det betyder at præsidenten ikke behøver at sige til nogen at han har afklassificeret dokumenter, de bliver automatisk afklassificeret af hans handlinger, når han tager dem med sig hjem. Når det alligevel nævnes, at han nogle gange fulgte en procedure, hvilket mere var en præcedens fra hans umiddelbare forgængere, handlede det om, at andre i hans regering fik adgang til bestemte dokumenter.

Artikel 2 slår fast, at det ikke er Kongressen eller bureaukrater, der har executive power. Al udførende magt udgår fra præsidenten. Derfor er hele anklagen imod “a direct attack on Constitutional government in America” siger Barnes og uddyber

It is an attempt to say that ‘we, the deep state, get to tell you what is an isn’t a secret; ‘we, the deep state, get to tell you what is and isn’t classified; ‘we, the deep state, get to tell you what is and isn’t national security information. And even your elected president can’t tell you our secrets or he goes to prison. 

Og det er historien med general Mark Milley, der viste hemmeligtstemplede dokumenter til den legendariske journalist og forfatter Bob Woodward, og bildte ham ind at han havde forhindret Trump i at angribe Iran militært. Men Milley har ikke bemyndigelse til at afsløre statens hemmeligheder, thi hans magt kommer fra præsidenten og kun præsidenten har den udøvende magt. Milliey løj endda også, da det var omvendt, som Trump slog fast, da han sad og viftede med en angrebsplan til den dybe stats forbitrelse. Man får næppe en mere symbolsk situation for Den Dybe Stats kamp for magten.

Den storjury, Grand Jury, som sagen blev fremlagt for, var placeret i Washington, der er dybt Demokratisk. Men sagen skal for en føderal domstol i Florida og der stemmer 9/10 ikke Demokratisk. 

Jeg er jo ikke jurist, men når Gregg Jarrett citerer dommeren fra Clintons sag – hvor han fik medhold i, at dokumenter han havde taget med sig fra Det Hvide Hus var hans ejendom – der siger “Ceasure is unlawful”, kan Trump så efter samme logik kræve sine dokumenter tilbageleveret til sit badeværelse? Det ville være noget af en syn at se brødebetyngede FBI folk stille hans flyttekasser tilbage, hvor de tog dem fra med ordene “I believe these are yours after all”.