MONOKULTUR

En god ven satte sig for at lave en kursorisk søgning på Infomedia, for at se, hvorledes danske mediehuse behandlede Musks køb af Twitter. Her er nogle uddrag med et par drive by kommentarer½

24. november 2022 skriver 30 mediechefer i Kristeligt Dagblad Sektion 1 Side 10 (Debat)

Vi er 30 forskellige mediehuse – nye og gamle – der, med rod i både det lokale, regionale og nationale, ønsker at oplyse, engagere og inspirere danskerne.

Vi tager demokrati, kultur og fællesskab alvorligt og formidler konstruktiv, magtkritisk og troværdig journalistik med en mangfoldighed af perspektiver. Vi er sat i verden for at lave god journalistik; det er vores berettigelse.

Vi er ikke sat i verden for blot at tjene penge. For vi er publicister. Vi er tæt på danskerne og det danske samfund, vi færdes i, og det er det, som optager os.

Jeg er også publicist og jeg tjener slet ingen penge, hvilket gør min moralske gravitas endegyldigt tungere end de 30 sølvpenge, jeg mener mediechefer her. Efter at have problematiseret de sociale mediers magt og deres skalten og valten med ytringsfriheden, leverer mediecheferne uironisk dette selvbillede

Tech kontrollerer, hvordan vi møder indhold og kan på ingen tid afskære os fra nyheder og information, som Facebook gjorde i Australien i 2021, og som de nu truer med at gøre i Canada.

Vi oplever, at publicistisk indhold censureres.

Vi kan ikke få adgang til relevant data om brugen af vores indhold. Vi ved ikke, hvordan algoritmer prioriterer vores indhold, og hvorfor de pludselig uden varsel ændres. Vi ved ikke, hvem vi kan klage til.

Publicistiske medier spiller en væsentlig rolle i modsvaret på desinformation, men da tech er gatekeeper til mange danskeres adgang til indhold, er det ikke sikkert, vores indhold når dem. Er det en udfordring? Ja.

Vi oplever ekkokamre og fravær af kritiske modspørgsmål. Det svækker forståelsen for andres synspunkter og livssituation. Kobler borgerne sig helt af den offentlige debat og nyhedsdækning, er det en udfordring set i et større samfundsperspektiv. Hver dag skubbes grænserne for, hvad der deles online.

I en tid med kriser og krig i Europa har vi behov for pålidelig information og troværdige medier, vi kan stole på.

Publicistisk indhold må ikke censureres. Den almene dansker, der leverer den sande mangfoldighed af perspektiver der giver det klareste forståelse for andres synspunkter og livssituation – NETOP FORDI DET ER FORFATTET AF DE SELV SAMME ANDRE!!! – bliver ikke anset for et problem.

Og så følger 10 ønsker stillet op som krav til “tech”, der skal sikre de aldrende mediehuse i denne omskiftelige tid. Til glæde for danskerne og demokratiet selvfølgelig, for de er publicister. Disse ædle publicister, synes ikke at have været bekymret før gemene pengemand Musk kom til. Publicisternes forhold til pengemænd kom til udtryk i Information 29. oktober 2022 (1. Sektion) Side 17

En af tidens store fortællinger er heltekvadet om iværksætteren. Det store innovative geni, der frygtløs går forrest, løser fælles problemer og driver samfundet frem med virkelyst og nytænkning. Det er en fortælling, man ofte hører om techverdenen, og ingen passer bedre i skabelonen end verdens rigeste mand, Elon Musk.

Han var med til opfinde betalingstjenesten Pay Pal, udvikle genanvendelige raketter, satellitdrevet internet og en elbil, folk gider køre i. Eller han var i hvert fald med til at facilitere, at nogle opfandt og udviklede de ting. Ingen omfavner i øvrigt fortællingen om iværksættergeniet mere inderligt end Elon Musk selv. I modsætning til andre milliardærer som Bill Gates og Mark Zuckerberg, donerer Musk stort set intet til velgørenhed. Alle hans firmaer er i sig selv filantropi, mener han. Alt hvad Musk gør, gør han angiveligt »ud af kærlighed til menneskeheden«

Og ingen omfavner konformitetens dyne mere inderligt end publicisterne og deres skriverkarle. Artiklen er skrevet af Mathias Sindberg, men han nævner ingen andre på avisen, der gør det muligt for ham at betjene en computer, mens andre slæber fade for overklassen.

Fortællingen om det enestående geni som fremskridtets drivkraft er ikke overbevisende. Musk har ikke opfundet noget. Innovation er et kontinuum af arbejde og opdagelser, der bygger ovenpå hinanden, og teknologiske opdagelser er produktet af utallige forskeres årelange slid. Når fortællingen om iværksættergeniet overføres til samfundsforhold, bliver den grotesk og farlig.

Musk havde ret i, at demokratiet ikke er tjent med at have techfirmaer som det frie ords vogtere. Men vi er heller ikke tjent med, at Elon Musk er det.

Informations skriverkarl kan måske sammenligne sine Apple produkters kvalitet med og uden Jobs. Han må dog alligevel sige at…

Musk har en pointe. Store sociale medieplatforme som Facebook, Twitter og You Tube er grundlæggende infrastruktur i den globale offentlighed, og det er ikke uproblematisk, at private firmaer mere eller mindre vilkårligt gør sig til dommere over, hvilke ytringer der er acceptable, og hvilke personer der må deltage.

Man kan diskutere de mest opsigtsvækkende, konkrete sager. Bør Donald Trump blokeres fra sociale medier, som det er tilfældet nu? Bør man kunne ytre sig på måder, som kan opfattes racistisk? Man kan i hvert fald indvende, at hverken Donald Trump eller racismen forsvinder af at blive fjernet fra Twitter. Til gengæld bliver den ikke i samme grad mødt og modereret af modargumenter.

I hans kaglen over ‘det frie ord’ er det et spørgsmål om Trump også har ytringsfrihed. Det skylder ingen forklaríng fordi vi alle er vel enige om Trump og hans slags? Og læg mærke til spørgsmålet “Bør man kunne ytre sig på måder, som kan opfattes racistisk?” I skriverkarlens verden, er det opfattelsen, der definerer en ytring og ikke ytringen selv. Det kan være farligt for publicister, hvis det princip blev håndhævet.

Mere afgørende er det imidlertid, at Elon Musk havde ret, da han tidligere i år bemærkede, at »mange mennesker formentlig kommer til at blive super utilfredse med, at store techfirmaer på den amerikanske vestkyst de facto fungerer som det frie ords vogter«

Udover rammerne for ytringsfriheden på platformene, er der også et spørgsmål, hvem der ser hvad og hvorfor? Hvilke ytringer bliver cirkuleret videre og til hvem? Og hvilke gør ikke?

Ja, hvem gør det, nu mediehusenes publicister ikke længere har monopol på den offentlige debat. Børsen skrev 13/11-22

Randi Hovmann, kreativ direktør i bureauet Peytz, der rådgiver om digitale løsninger, er enig i, at man ” sagtens kan forestille sig” en direkte konfrontation mellem Musk, Twitter og EU efter nytår.

” Når man betragter alt det, der er sket – den store fyringsrunde og Elon Musks meldinger om at tillade mere grænsesøgende indhold – så ser det ud til at stride kraftigt mod EU’s regler om ansvar for indhold.” Hun peger dog også på, at Musk har givet mange tvetydige meldinger: ” Det kan godt være svært at vurdere, om han er gal eller genial. På den ene side har han sagt, at han vil følge EU’s regler – men har så fyret mange af dem, der kunne hjælpe og rådgive.

Samtidig vil han også både drive forretning og være ytringsfrihedsaktivist.” .

(…)

 At invitere Trump og andre suspenderede navne ind på Twitter igen behøver dog ikke i sig selv at være problematisk, mener hun: ” Man kan sagtens forestille sig, at der gives karantæne i en periode, og at nogle brugere kommer tilbage. Det ser jeg ikke et problem i – under forudsætning af at der selvfølgelig skal holdes øje og gribes ind, hvis de bryder reglerne igen.”

Det behøver ikke at være problematisk at USAs tidligere præsident kan ytre sig på Twitter. Åbenbart var det slet ikke problematisk at censurere ham. Så længe man har sanktioner parat, skal det nok gå.

En artikel på DR 16. december 2022 problematiseres Elon Musk og kun Elon Musk

Problemet er, at Elon Musk taler i øst og vest, når han taler ytringsfrihed , siger Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, der især beskæftiger sig med ytringsfrihed og frihedsrettigheder.

(…)

Han synes ikke, at Elon Musk har levet op til sine løfter om at styrke ytringsfriheden på Twitter.

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump og flere af hans støtter, har fået lov til at komme tilbage på platformen, mens der er blevet slået ned på blandt andet kritiske journalister og interne kritikere.

– Jeg synes, at det lugter af, at Musk selv sidder og træffer beslutninger om at moderere indhold, og at han er motiveret af en antipati over for bestemte journalister, siger Jacob Mchangama.

– Det virker i stigende grad som om, at når Musk taler om ytringsfrihed , betyder det ytringsfrihed for de mere konservative stemmer, som har været blokeret eller udelukket fra Twitter, siger han.

Det virker mere, som at tiden før Musk var præget af censur af konservative stemmer, i et sådant omfang at selv præsidenten, trods det folkelige mandat, kunne blive udelukket. I en anden artikel fra DR 28. oktober 2022 hedder det

Og dårligt nok var købet i dag på plads, før Elon Musk begyndte at rydde ud i chef-laget på Twitter.

Ifølge flere amerikanske medier fyrede han først Twitters topchef, Parag Agrawal, og derefter tre andre topchefer, blandt andet den ansvarlige for mediets juridiske afdeling

Fyringerne – og Elon Musks tidligere udtalelser om “ubegrænset ytringsfrihed ” har skabt usikkerhed om Twitters fremtidige retning.

Usikkerhed følger altid af ubegrænset ytringsfrihed. Censur skaffer derimod ro på bagklappen!

Ville markante højreradikale profiler som USA’s tidligere præsident Donald Trump få ophævet deres bortvisning fra platformen?

Kort tid efter at Elon Musk havde overtaget ejerskabet, fik den amerikanske rapper Ye, der nok bedst er kendt under navnet Kanye West, sin twitterprofil genaktiveret.

Kanye West blev suspenderet fra Twitter efter antisemitiske udmeldinger.

Det vides ikke, hvorfor rapperens profil har fået lov til at genopstå. Ifølge Elon Musk har han ikke noget at gøre med afgørelsen.

Et folkeligt mandat er ikke nok til at redde Trump fra at blive stemplet som ‘højreradikal’. Hitler var også højreradikal. 

Mange frygter nu, at Twitter under Musk vil lempe reglerne og kan blive brugt til at sprede had og falske påstande, som de, der førte til stormen på den amerikanske kongres 6. januar 2021.

– Elon Musks planer for Twitter vil gøre det til en endnu mere hadfyldt kloak, der vil føre til uoprettelig skade i den virkelige verden, skriver Stop the Deal, en sammenslutning af flere organisationer, der er imod handlen.

Herhjemme har musikeren og komikeren Simon Kvamm sagt farvel til platformen efter overtagelsen.

– På denne dag, hvor dette medie er overgået til privat og enevældig styring på et nyt niveau, sletter jeg hermed min konto, skriver han i et tweet på sin nu lukkede profil.

– Hvis nogen af mine 163.820 følgere er interesseret i at følge mig videre, er jeg at finde på andre næsten ligeså trælse sociale medier , skriver Simon Kvamm i tweetet, som han også har delt på sin facebookprofil.

Facebook er nok også mere Kvamms medie, som tankerne beskyttes af Helle Thorning Schmidt og hendes mangfoldige råd af venstreradikale.

2. december 2022 skriver DR igen

Siden milliardæren Elon Musk gennemførte købet af Twitter for over 300 milliarder kroner tilbage i oktober, så har det været endnu mindre sjovt at være sort, homoseksuel eller jødisk bruger på det sociale medie.

Det peger en ny undersøgelse på, beretter New York Times

Her konstaterer en række organisationer, der monitorerer sociale medier , at der er sket en tredobling i antallet af opslag, der finder vej til Twitter, som indeholder racistiske ytringer om sorte amerikanere.

Elon Musk har ellers flere gange – herunder her til aften – påstået, at mængden af hadtale har været faldende, siden han kom til, men uden at dokumentere dette, påpeger New York Times.

Hvor mange brugere, som de optalte tweets er set af, vides ikke. Elon Musk har tidligere sagt, at man ville skrue ned for muligheden for, at hadtale når frem til brugerne:

Ifølge undersøgelsen steg mængden af nedsættende bemærkninger om homoseksuelle mænd ligeledes med knap 60 procent, mens antisemitiske opslag voksede med 61 procent i løbet af de to første uger af Musks ejerskab.

Og det er langt fra overraskende, siger en ekspert.

Flere forskere kalder udviklingen på Twitter bekymrende og påpeger ifølge New York Times, at man aldrig før har set så dramatisk en stigning i hadtale, problematisk indhold og tidligere forbudte profiler på så kort tid på en mainstream platform.

Og det er der tre overordnede årsager til, vurderer Maia Kahlke Lorentzen, rådgiver hos virksomheden Cybernauterne og specialist i sociale medier

Den første årsag handler om de signaler, som Elon Musk sendte op til overtagelsen af det store sociale medie ved at give udtryk for, at en række personer uretmæssigt var blevet fjernet fra platformen, mener hun.

– Og han har snakket med en række nærmest højreradikale influencere på Twitter, der har brokket sig over, hvad de ser som et angreb på ytringsfriheden . Blandt andet fordi folk er blevet fjernet fra platformen for hadtale.

– Det har signaleret, at han synes, det skal laves om, og der skal være tale om en ytringsfrihedsplatform. Det vil sige en platform, hvor man ikke fjerner lige så meget for eksempel hadefuldt indhold.

– Dermed signalerer han til nogle folk: Nu må I gerne, siger Maia Kahlke Lorentzen.

Man antager fra starten at sorte, jøder og bøsser ikke har det sjovt på Twitter. Senere kræver man så dokumentation for, at beskyldningerne imod Twitter ikke passer. Så kalder man konservative for højreradikale influencere, thi så er de nemlig undtaget princippet om ytringsfrihed.

Der skete ingen stigning i ‘hadtalen’, New York Times artikel var vrøvl. Og specialist i sociale medier er, lad os sige, ikke en beskyttet titel. Jeg er også specialist i sociale medier og jeg underkender fuldkommen Maia Kahlke Lorentzen.

Men Danmarks Radio var ikke færdig med sin mistænkeliggørelse af ytringsfrihed og sit angreb på pengemanden

– Det skyldes selvfølgelig også, at han har skåret dybt i moderationsstabene, siger rådgiveren med henvisning til, at Twitters medarbejderstab i sidste måned blev halveret som følge af fyringer, fritstillinger og opsigelser.

Den tredje årsag er i Maia Kahlke Lorentzens øjne beslutningen fra verdens rigeste mand om igen at give adgang til personer, som tidligere har fået lukket deres konti – herunder personer, der er blevet udelukket for hadtale.

– Når man har en cocktail med de ingredienser, kan det ikke rigtig overraske med en stigning i hadtale.

Den seneste udvikling resulterer i en platform, som er mere usikker for minoritetspersoner, siger Maia Kahlke Lorentzen.

– Det bliver en mere en mere ubehagelig platform, hvor man i højere grad skal se på hadtale i sit feed, siger specialisten, der peger på, at hun oplever flere brugere, som lukker ned for interaktioner med personer, som de ikke selv følger.

– Der er også en del akademikere, der forlader Twitter og finder alternativer, så man risikerer, at der kommer en form for afkøling af brugen af platformen for folk, der bliver ramt af hadtale eller ikke har lyst til at opleve det, siger hun.

Musk har positioneret sig som fortaler for næsten uhæmmet ytringsfrihed online, og han valgte i sidste måned at give Donald Trump lov til at vende tilbage til platformen, efter ekspræsidenten fik suspenderet sin konto efter stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Og tidligere på ugen gjorde Musk tilmed op med håndhævelsen af Twitters coronapolitik, påpeger New York Times.

Men det er ikke kun minoritetspersoner, der står til at blive ramt af den nye kurs fra Twitter. Også platformens økonomi står for skud som følge af Elon Musks kursskifte.

Intet af det er sket. Twitter har fået mange flere brugere, der har kompenseret for det akademiske exodus. Og Musk har ændret i algoritmerne, så man i højere grad bliver konfronteret med andre ekkokamre, som altid har været hadefulde, som Adam Kinzinger, Republicans Against Trump, Rob Reiner, Stephen King, Joe Biden osv

Twitters corona-politik, blev sløjfet i den erkendelse af, at tyveårige it medarbejdere ikke var i stand til at holde sig ordentligt orienteret i mediernes zeitgeist af omskiftelige videnskabelige meldinger. Folk fik deres konti lukket, for at ytre, hvad der senere viste sig at være helt korrekt, eller i hvert fald i harmoni med et nyt videnskabeligt konsensus, eller dele personlige fortællinger om vacciner.

Hun vurderer, at Twitter i øjeblikket styrer mod at blive en såkaldt alt-tech-platform ligesom Palor eller Donald Trumps sociale medie, Truth Social, hvor der ikke er meget moderation – og som i højere grad bruges af grupper på den yderste højrefløj.

Når man læser DR, får man serveret beskrivelsen af, at højreorienterede er tiltrukket af had. For hvad der er had, er nemlig afhængig af opfattelsen og ikke af indholdet. Derfor ser man ikke, at højreorienterede rent faktisk censureres og derfor samler sig de steder, hvor ytringsfriheden ikke er hæmmet.

Og DR er slet ikke færdige

– Lige nu afskrækker han en masse mennesker fra at bruge platformen, og han skræmmer en masse annoncører væk, så det er svært at se, hvordan han har tænkt sig at tjene på den her platform.

Derfor er den sydafrikanske milliardær nødt til at finde en ny forretningsmodel, “medmindre han vil blive ved med at smide penge efter Twitter for at opretholde en ” ytringsfrihed først”-platform, som han har lovet, at det skulle blive”, siger rådgiveren.

– For de bløder penge nu, og han har også selv nævnt ved et møde for nogle uger siden, at han ikke vil udelukke, at Twitter kan gå konkurs , fortæller Maia Kahlke Lorentzen, der siger, at Musks forsøg på at få brugerne til at betale for en verificeret profil ikke kan få regnskabet til at gå op.

– Man bliver nødt til at have både annoncører og en form for premium-indtjening. Så det er svært at se, hvor indtjeningen til at drive Twitter skal komme fra, hvis han afskrækker alle annoncørerne.

Med Musks fyringer og de mange opsigelser står virksomheden til at spare en del penge på lønninger, men det er ikke uden risiko.

Twitter har nemlig en forpligtelse til at have en hvis standard i forhold til at moderere indhold, hvis de for eksempel vil blive ved med at være i Apples Appstore eller vil have lov til at blive ved med at operere i EU , forklarer Maia Kahlke Lorentzen.

At Maia Kahlke Lorentzen synes det er “svært at se, hvordan han har tænkt sig at tjene på den her platform” understreger kun, at det ikke er hende, men Elon Musk, der er “Det store innovative geni, der frygtløs går forrest, løser fælles problemer og driver samfundet frem med virkelyst og nytænkning”.