Jacob Heinel Jensen er en typisk dansk journalist, når amerikansk politik skal dækkes. Alle fortællinger fra de toneangivende medier, som Washington Post, New York Times CNN osv genfortælles ureflekteret på baggrund af det ry de byggede op i sluttresserne og tidlige halvfjerdsere, hvor Pentagon Papers og Watergate gjorde NYT og WaPo til symbolerne på den fjerde statsmagt. Der var en film om det – og siden kom der en prequel.
Men det er mere end 50 år siden og alle mediehuse er først og fremmest forretningsmodeller, der vil tækkes deres kunder. Og kunderne på Berlingske er lige siden blevet forvænt med en fast fortælling om at Republikanerne er skurkene og Demokraterne og deres medier er heltene. Det er den etablerede orden, så når en outsider som Trump blander sig, er det som at introducere en ny superskurk, der skal puste liv i en døende serie, som er så slem at selv de gamle skurke tager sig bedre ud.
Så Republikanerne har endelig sat en forundersøgelse igang for at se om der skulle være grundlag for at rejse en rigsretssag mod den siddende præsident Joe Biden, for hans åbenlyse korruption. Men for Berlingske er alt hvad skurkene foretager sig blot et politisk spil. Så en overskrift lyder, at Kongressens Formand Kevin McCarthy “smed Biden under bussen. Men formanden har en skjult dagsorden”
Den skjulte dagsorden er, at McCarthy prøver at tækkes “den yderste højrefløj”, “…selvom han formentligt ikke tror, der kommer noget ud af det”
Den yderste højrefløj, det såkaldte Freedom Caucus i det Rupublikanske Parti, har længe ment, at Joe Biden har løjet om sønnen Hunter Bidens forretningseventyr i udlandet.
De har ligesom Donald Trump draget den konklusion, at Joe Biden er en korrupt præsident, som lyver over for den amerikanske befolkning.
“Det viser noget om, hvor desperat McCarthy er for at imødekomme den yderste højrefløj.” På den anden side af den yderste højrefløj venter den alleryderste højrefløj grangiveligt. Intet sted i artiklen får læseren indtryk af, at der er indhold i den yderste højrefløjs og Trumps mistanker. Allerede præmissen er falsk, for det handler ikke om “at Joe Biden har løjet om sønnen Hunter Bidens forretningseventyr i udlandet”, men at Joe Biden ER forretningseventyret i udlandet. Hunter er blot den crack rygende alkoholiker, som samler pengene ind.
Den centrale historie er selvfølgelig Hunters bestyrelsespost i det ukrainske energiselskab Burisma, som han fik en uge efter, at daværende præsident Obama havde overdraget ansvaret for USAs forhold til Ukraine til sin vicepræsident Joe Biden. Obamas eget udenrigsministerium samt den amerikanske ambassade i Kiev reagerede med henvendelser til Joe Biden om, at far og søns engagement i Ukraine lignede en interessekonflikt, og mindst en af de to herrer Biden burde opgive deres engagement med Ukraine. USAs politik i Ukraine var, sammen med EUs, at vriste Ukraine fri af russisk indflydelse, ved at opbygge en selvstændig energisektor, der kunne gøre Ukraine uafhængig af russisk indflydelse, og samtidig bekæmpe den galoperende korruption, således at man kunne lempe landet ind i NATO og EU – casus belli.
Joe Biden fortalte i sit midlertidige otium om, hvorledes han havde fået fyret en emsig statsanklager ved at afpresse den ukrainske præsident med, at han ikke ville få den milliard dollar i støtte, som han var blevet stillet i udsigt. Den ukrainske stat er grundlæggende holdt sammen af vestlige støtte-dollars og støtte-ecu, og mange af de penge finder vej ud i statsapparatet udenom fakturaer. Ja, sådan gør man jo det. Den emsige statsanklager blev ifølge Biden erstattet med en, der var “sund”. Med ‘sund’ mente Biden at han ikke, som den emsige statsanklager, efterforskede korruptionen omkring Burismas bestyrelse og dens familiære forbindelse til vicepræsident Joe Biden.
Denne fortælling er blot toppen af isbjerget, som er så massivt, at Joe Biden tager den med som en af sine mange anekdoter om, hvorledes han, som ‘the big guy’ har sat ‘bad dudes’ på plads. Korruptionen er normaliseret i hans svækkede sind, så meget at han ikke længere kan skelne ret fra vrang når han optræder offentligt. Ej heller hans søn, der havde de lyssky forretningsforbindelser, samt sin hjemmeporno, på sin bærbare computer, som han ‘glemte’ hos en reparatør i hjemstaten Delaware.
En anden måling fra CNN viser også, at 61 procent af amerikanerne tror, At Biden har haft en finger med i spillet i forhold til Hunter Bidens forretninger. Hele 41% mener, at Biden har gjort noget decideret ulovligt, hvilket givetvis er et resultat af, at Donald Trump gentagne gange har sagt, at Joe Biden er dybt involveret i sønnens forretninger, og at han er korrupt.
Det er virkeligheden det, der er det største problem for Biden. Trump har altid haft en meget kreativ tilgang til virkeligheden og løber ofte med halve sandheder.
Det er et mageløst syn at beskue. En skriverkarl, der lever af at forme sine læseres opfattelse af virkeligheden gennem valg af ord, beskylder Trump for at lyve. Eller, som det formuleres med en underdrejet selvtilfredshed, have en “kreativ tilgang til virkeligheden”. Det er også kreativt, at beskrive Biden familiens korruption, hvor Joe Biden sælger ud af sin politiske indflydelse, mens hans familie, først og fremmest Hunter, optræder som den kasse, hvor der betales, som at have en finger med i spillet. “Don’t worry” som Hunter bittert beroligede sin datter Naomi “unlike pop, I won’t make you give me half your salary”.
Og hvis Jensen havde set andet end CNNs meningsmålinger, ville han vide, at det er Biden, der er kendt for ikke at kunne skelne virkeligheden fra fantasien. Og det handler ikke om politiske fortællinger, hvor man overdriver egne fortræffeligheder, men om hans eget liv, løgne som var lette at afsløre og ofte blev det. Løgne som, at han kom i en sort kirke i sin ungdom som en støtte til borgerrettighederne; som at hans meget katolske far, havde forklaret ham at to mænd, de havde set holde hinanden i hånden i hjemstaten Delaware, dengang i 1950erne, var et udtryk for kærlighed; som at Joe var blevet anholdt, da han forsøgte at besøge Nelson Mandela; som at hans søn Beau døde i kamp i Irak – eller var det Afghanistan? – når han døde i hjemstaten Delaware, hvor han var statsanklager, af cancer; som at han havde kørt trucks i sin ungdom; som at han kom fra kummerlige kår osv. Som David Harsanyi skrev, så vil et andet menneskes liv passere forbi Bidens øjne, når han engang sover ind. Det var pænere sagt, end Obama, der spurgte om der nogensinde gik en dag, hvor Joe ikke sagde noget dumt.
Af en eller anden grund kommer en rigsrets-undersøgelse imod den siddende præsident til at handle om Trump. Mens Biden mistænkes for korruption, noget der blot er en opfattelse hos den yderste højrefløj hos Republikanerne, så skal vi mindes om den tidligere præsidents karaktyerbrist, som de optræder i den borgerlige avis. Freedom Caucus er det yderste højre, for er der noget der er langt ude, er det frihed.
Vi så det først i begyndelsen af 10erne, da Trump blev ved med at hævde, at præsident Obama måske ikke var født i USA, og at han derfor ikke burde være præsident.
Trumps løgn kom så vidt, at Obama-administrationen måtte vise præsidentens fødselsattest, før Trump gav op. Siden er det blev til vildere løgne, og den største er naturligvis at Demokraterne stjal valget i 2020, og at Biden er en “illegitim præsident”
Det er den samme taktik, han bruger i sagen om Hunter Biden, og Trumps vælgere tror mere på ham end på fakta. Trumps mistanke om Joe Bidens involvering er nok til, at sagen bliver et problem for præsidenten.
My head is full. Problemet med tankelæsning er ikke blot, at det ikke kan lade sig gøre, men at man oven i købet kommer til at tænke dårligere. Tankelæsning er en “kreativ tilgang til virkeligheden”. Se bort fra at det var Hillary Clinton’s ‘kampagne’ der startede rygtet om at Obama måske slet ikke burde stille op som Demokraternes bud på en præsident. Og se bort fra, at de tog udgangspunkt i, at Obama igennem sit let mystiske liv selv har leget med ideen om, at han måske var udlænding, når det gav nogle studiemæssige fordele i løbet af hans uddannelse.
Trump hævdede ikke blot, næh, han blev ved, får vi at vide. Og det var borgeren Trump og Trump alene, der gennem sin vedholdenhed tvang den stakkels præsident til at bevise sin herkomst. Så vidt kom det. Ja, det kom så vidt at man faktisk var helt ude på den yderste højrefløj. Men Trump kan komme endnu længere ud end på den yderste højrefløj, for hans løgne blev “vildere”. Tvivl om en dåbsattest var altså ikke det vildeste man ellers kunne forestille sig.
‘Naturligvis’ er den vildeste løgn, at demokraterne stjal valget i 2020. For der var ingen, der kunne finde på at stille spørgsmålstegn ved valget 2016. Især ikke efter at Demokraterne satte den specielle undersøger Robert Mueller til at finde ud af, hvorledes Trump havde stjålet valget fra Hillary Clinton og så med russernes mellemkomst.
Fordi Heinel Jensen kan læse Trumps tanker ved han at Trump lyver. For i virkeligheden tror Trump slet ikke på, at han vandt, det er bare noget, han siger. Han er nemlig rigtig tarvelig, er han. Derfor er det en taktik, et modus operandi bare at beskylde Biden for at være korrupt. På grund af at Trumps vælgere tror mere på ham end fakta – fakta er at valget ikke blev stjålet i så høj grad at ingen audit er nødvendig – er Trumps mistanke nok til, at sagen bliver et problem for præsidenten. Man gyser ved tanken om, hvad Trump kunne have gjort med den mistanke, dengang han selv var præsident.
McCarthy følger præcedens som hans forgænger som Kongressens Formand, Demokraten Nancy Pelosi, har sat. Men hvorfor hæfte sig ved det, når Berlingske Tidende får mediestøtte? Hvorfor nævne, at 10 medlemmer af familien Biden, inklusiv et stk barnebarn, har en lille skov af skuffeselskaber, hvor der indtil videre er sporet et gennemløb på 20 mio dollars fra udenlandske konti, alt efter hvor Biden havde politisk ansvar, til deres private konti. Hvorfor nævne, at det var bankerne selv, der slog alarm, fordi de mente, at det var mistænkeligt? Hvorfor ikke bare lade det være det yderste højre og Trumps utroværdige omgang med sandheden, der er fortællingen for dine skattekroner?
Forleden blev Hunter Biden sigtet for at have løjet på en formular om, at han skam ikke var narkoman, for at få en våbentilladelse. Det er på overfladen en ligegyldig sag, som ligger nogle år tilbage. Timingen gør det dog let at se at tiltalen “are conveniently self-contained and insulated for the administration.” som Turley skriver
For years, many of us argued that Attorney General Merrick Garland’s refusal to appoint a special counsel in the Biden corruption scandal was baffling. Even some Democratic members of Congress and many in the mainstream media now admit that Hunter was engaged in a multimillion dollar influence-peddling scheme. He was also engaged in alleged criminal conduct.
However, the appointment of a special counsel on the influence-peddling would have required an investigation of the president himself. He was, after all, the one whose influence was being peddled as what Hunter’s friend and associate Evan Archer called the “Biden brand,” and he directly interacted with Hunter’s clients. It is impossible to pursue these payments and efforts without running into multiple references to the president or his various code names.
We also know that whistleblowers in the IRS said that they were told to avoid references to Joe Biden in their investigation of Hunter Biden. Moreover, they testified that the statute of limitations on the most serious charges related to these foreign payments were knowingly allowed to expire by the Justice Department, even though it would have been possible to extend the statute of limitations.
The Justice Department then attempted an absurd sweetheart deal to close off the case without felony charges or jail time. That deal collapsed after a federal judge confirmed that even the prosecutors themselves had never seen such a sweeping deal.
“They all worked to help conceal the influence-peddling operation” konkluderer Turley, som ikke er Trump, men en af de fineste jurister i USA, og fortsætter
First, there are the tax violations. While Hunter may be charged with some tax violations, the statute of limitations has now run out on the most controversial payments in the 2014 and 2015 period for foreign sources such as Ukraine’s Burisma. The obvious value in not claiming income is to avoid taxes. However, claiming income also highlights not just the receipt of these funds but their sources. Likewise, falsely claiming income as a “loan” can keep the money off the books or make it less likely to trigger scrutiny on the source and purpose of payments.
Second, there are the money transfers. The House has now detailed millions in transfers to Biden family members from a dizzyingly array of dozens of companies and accounts. The use of a complex labyrinth raises obvious concerns that it is a tactic used by individuals to conceal money transfers.
Third, many of us have noted that there seems ample basis for charging Hunter Biden under the Foreign Agents Registration Act, particularly given previous charges against such defendants as Trump campaign chair Paul Manafort. Registering as a foreign agent obviously invites much greater scrutiny over foreign dealings and the specific nations involved in lobbying efforts.
Den klarhed får man ikke på Berlingske, som bevidstløst motiv-analyserer ud fra tankelæsning om personer, der slet ikke er en del af historien.
MONOKULTUR 
Skriv en kommentar