Berlingske Tidende skriver 17/1 “Trump lagde ud med storsejr i lokalsamfundenes Iowa”
Det kan godt være, at det amerikanske demokrati er i krise.
Men når man tilbringer to timer med amerikanske vælgere til caucus på en skole i Iowa, bliver man fyldt med håb. Det smukke, meget nære demokrati lever i USA.
Også selv om Donald Trump sidder tungt på magten hos Republikanerne
Ja, bedst som man troede at Berlingske var begyndt at undre sig over, hvorledes en åbentlyst korrupt affældig inkompetent levebrødspolitiker,bakket op af mediernes og eftgerretningsvæsenets koordinerede løgne, mens Bidens jusstitsministerium fører politiske skueprocesser mod Trump, er det stadig opfattelsen at Trump er problemet.
Berlingske Tidende har meget ofte, og i perioder dagligt negative historier om Trump. I oktober hed en overskrift “Trumps kaosramte parti vil have kræftsyg formand”. Dagen efter “Hillary Clinton til Berlingske: Vi har nu to krige i gang. Rusland og Iran er ondsindede parter i dem begge”, får vi i underoverskriften gengivet Hillarys advarsel om, at “følgerne, hvis Trump bliver præsident i USA igen” Og underoverskriften til “Joschka Fischer: Risiko for ny storkrig på Europas grænse” hedder underoverskriften “Krigen i Ukraine, muligheden for et genvalg af Donald Trump og nu angrebet på Israel understreger behovet for, at Europa tager ansvar for egen sikkerhed”.
Farligt med Trump, farligt med Rusland, farligt med Trump og Rusland. Den første overskrift kalder Republikanerne for Trumps parti, selv om han ikke bestrider nogen post i partiet eller er i embede. Der er kaos og det er fordi Trump. Åh, kaoset er at politikere forhandler med hinanden om, hvem der skal være formand, sådan som politik bliver til, når man altså ikke er en korrupt svindler.
Og selv om Hillary Clinton forklarer at kaoset, som krig er det ultimative udtryk for kommer ved Trumps fravær, når hun ifølge Berlingske siger at vi nu har to krige igang, hvor ordet ‘nu’ betyder to mere end da Trump var præsident – Åh, og Bidens regering er nu også i gang med at bombe i houthierne i Yemen uden Kongressens tilladelse (Trump havde sat dem på terrorlisten, Bidens regering fjernede dem fra terrorlisten den første dag i funktion, men har nu sat dem tilbage på terrorlisten) – fortsætter Berlingske med at lade Fischer påstå, at Europa må tage ansvar for egen sikkerhed med muligheden af Trumps genvalg, når Trump i sin første præsidentperiode, netop sparkede europæerne i røven for at få dem til at tage ansvar for deres egen sikkerhed ved at betale det fulde kontingent til NATO da det er Trumps stille filosofi, at fred sikres gennem styrke.
Selv om man på Berlingske er bange for, at Rusland går vestpå, så skriver avisen ikke om andet end ukrainske sejre på slagmarken. “Uden en flåde har Ukraine vundet slaget om sortehavet”, “Stor sejr langt fra Fronten: Ukraine fik ram på vigtigt russisk specialfly”, “Russisk ekssoldat: Dumhed var skyld i de fleste tab” og “Krigsmodstandere kan blive Putins hovedpine”. Min favorit er fra midten af sommeren, hvor al realistisk håb om en ukrainsk forårsoffensiv var slukket og Berlingske skrev “Ukrainske nålestiksoperationer frustrerer russerne” uden at citere en eneste russisk soldat, officer, bureaukrat, minister eller Putin selv, for at være frustrerede over nålestiksoperationer, hvor der burde have været en forårsoffensiv, der skulle trykteste de russiske forsvarsværker.
Det går altså ifølge Berlingske godt med Ukraines krig mod det Rusland vi skal frygte. Og så bæver man selvfølgelig også over Donald ‘I-want-everybody-to-stop-dying’ Trump, som startede sin første præsidentperiode med at styre USA udenom en atomkrig med Nordkorea, forhandlede en normalisering mellem Serbien og Kosovo på plads (som Bidens regering har undermineret fordi den er så ondsindet som den er inkompetent), stået fadder til Abraham Aftalerne, der lige nu er afgørende for, at Mellemøsten ikke er gerådet ud i en storkrig, og sluttede uden at starte en eneste ny krig.
Så selvfølgelig var Berlingskes favoritkandidat Nikki Haley. Hun kom ind som nummer tre efter Ron DeSantis, som blev afskrevet som realistisk bud trods andenpladsen. Chris Christie, der ellers havde trukket sit kandidatur nogle dage forinden, blev kaldt moderat. Andre ville sige, han var fed. Men ikke Donald Trump, der for et par måneder siden stilfuldt lovede sine vælgere ikke at kalde Christie “et fedt svin”. Nikki Haley er en stor tilhænger af endnu flere penge til den udsigtsløse krig i Ukraine, så hun blev fremhævet, som det egentlige alternativ til Trump. You go girl.
Så meget for Berlingske Tidende. Præsident Joe Bidens Twit… X konto, hvem der ellers administrerer den, skrev kækt og, skal det indrømmes, lidt i Trumps kålhøgne ånd “Iowa’s over, and there’s still only one person who’s ever defeated Donald Trump.” Mit blodtryk tillader ikke at forfalde til nedgroet harme over, hvorledes det egentlig gik for sig, at en kognitivt reduceret mand, der ikke førte valgkamp, men blev i sin kælder af frygt for at blive forkølet, lagde billet ind på at blive den øverstkommanderende for USAs væbnede styrker, blev belønnet med 10 mio. flere vælgere, end sin tidligere chef Obama fik i sin jordskredssejr i 2008.
CNN havde set nok af Trump efter 10 minutter af hans takketale, da Jake Tapper mente at kunne høre “him repeating his anti-immigrant rhetoric”. Det rette ord er anti-ILLEGAL-immigrant retorik, lille men væsentlig detalje, som også Berlingskes artikel ovenfor overså. Og MSNBCs hovedspreder af løgn, noget af en bedrift på den kanal, Rachel Maddow, fortalte sine seere, at hun ikke regnede dem for voksne mennesker, som argument for, hvorfor de ikke kunne tåle at høre sejrherrens tale og så talte hun om noget fascisme. Joy Reid, iført en Trump-paryk, mente at hvide kristne var overrepræsenteret i delstaten (Iowa stemte på Obama i 2008) og det skulle være forklaringen på alle ulykkerne. Et sørgeligt skue, som Jonathan Turley beklagede
Reid explained to anyone who was confused about their white Christian neighbors:
“All the things that we think about, about electability, about what are people gaming out, but none of that matters when you believe that God has given you this country, that it is yours, and that everyone who is not a White, conservative Christian is a fraudulent American, is a less real American. Then you don’t care about electability. You care about what God has given you.”
She later added
“It is religion And I think what we have to actually confront – and this is what the Democrats are going to face – is this is now what White evangelicalism is. It is Christian nationalism. That’s the name of it, right?” It is all part of “White evangelical Christians of a certain mindset … that they own this country, that immigrants, that Brown people, that Hindus like Vivek Ramaswamy and his wife are illegitimate Americans. They are less legitimate Americans than they are…They’re not trying to convince people and win people over through politics. What they’re saying is, ‘We own this country, and everyone will bow down to us.’”
As we look at the rising anger in this country, this is a good part of it. In our echo chambered coverage, viewers hear of the effort to suppress all minorities (including apparently minority GOP presidential candidates) and how this “may be our last election.” Yet, these same hosts will denounce others for their reckless language as they fuel racist and rage rhetoric.
Trump var fantastisk storsindet, da han takkede ikke blot Vivek for en god valgkamp, men også de to andre tabere, Nikki Haley (med de mange Demokratiske vælgere, som i helt konkret Demokratiske) og Ron DeSantis. For Trump er den evige sælger, der som sin natur, får tilhørerne til at ‘tænke ud over salget’, således at det fremstod som hele primærvalget var forbi. “Trump did to Iowa what the Vikings once did to the Irish coast. Only smoldering huts remain. Chris Wallace looked like he was going to be sick” sagde Tucker Carlson. Og Jack Posobiec kunne tilføje et lille regnskab til illustration
TRUMP:
Spent: $18.2 Million
Dollars per vote: $340
ROB:
Spent: $34 Million
Dollars per vote: $1,697.96
HALEY:
Spent: $36 Million
Dollars per vote: $1,797.84
Nikki Haley regnede, som kun en kvinde kan regne, hendes tredjeplads som værende blandt de sidste to kandidater, og erklærede helt surrealistisk ovenpå Trump historisk store primærvalgssejr, at hun var “the last best hope of stopping the Trump-Biden rematch that no one wants”. De eneste, der tror på det, er vist donorerne. Så “The beatings will continue until morale improves” som Matt Gaetz skrev.
Vor tids Thomas Jefferson, som Scott Adams kalder ham, erkendte det umulige og sluttede sig til Trump, som han har skamrost under hele valgkampen. “Trump vendte kævlen” sagde han – som en af begrundelserne for, hvorfor han mente, at Trump var en stor præsident – “men jeg kommer med pesticiderne!” Nu kan man måske få begge dele, for Vivek og Trump optrådte sammen i New Hampshire, Trump havde været et smut forbi retten i New York, hvor en skør kugle mener at han gramsede hende i halvfemserne, men det havde ikke tæret på energi eller humør.
Adams mente dog, at Vivek begik en fejl ved at være for fysisk overfor Trump, da dominans er Trumps domæne. Måske et fejltrin fra en ung mand med konfliktfyldte følelser ovenpå at kaste sig så stærkt ind i et nyt projekt efter at have slået rekorder i et arbejdsraseri, som han var den første kandidat nogensinde, til at besøge alle valgsteder i Iowa – to gange! Vivek fremstår som en mand hævet over personligt ego og har allerede fået tre af sine kæpheste, gjort til en del af Trumps platform.
Demokraterne har ingen politik, som de har satset alt på identitetspolitik. Den ene identitet må underlægge sig den anden og efterhånden som de fleste mærker tyranniset går det op for alle at det man ikke samler mennesker ved at splitte dem op i et hierarki af grasserende undergrupper. Rappere for Trump truer sin del af det diverse vælgergrundlag, som Demokraterne drømte om, da de erklærede krig mod det hvide overherredømme, som progressive og muslimer er desillusionerede over Bidens politik, fordi den ikke er antisemitisk nok og alle amerikanere må undre sig over at Demokraterne hellere vil sikre Ukraine, end USAs grænser osv. Derfor de mange straffesager imod Trump, der skal knække ham, eller kappe hans bånd til folket. Men som man kan se på denne graf, har det den stik modsatte effekt.
Skriv en kommentar