DRs nye helt overfor Trump

Allerede før Kamala Harris er blevet valgt som præsidentkandidat, spreder Trumps inderkreds konspirationer om hende” lyder en overskrift på Danmarks Radio, der følges op af “Republikanerne vil bruge både Kamala Harris’ køn og etnicitet imod hende, hvis det bliver hende, der skal udfordre Trump, vurderer eksperter.” Allerede før valget, vurderer eksperter, at andre vil geråde sig ud i konspirationsteorier. Det er en ironi, man skal være journalist for ikke at fange.

En af dem er Stephen Miller, der var rådgiver for Donald Trump, da han sad i Det Hvide Hus. På X skriver han om et “cover up” og et kup, som Kamala Harris skulle lede.

Han rejser spørgsmål som: “Hvem leder landet lige nu? Hvorfor blev Joe Biden fjernet – efter at have sagt, at han aldrig ville gå? Hvis Joe Biden blev fjernet på grund af mental funktionsnedsættelse, hvordan kan han så styre landet?”

En af dem (..) stiller spørgsmål” og så bliver det ikke værre for Danmarks Radio.

– Han taler ind i den gode gamle Qanon-konspirationsteori om, at der i USA eksisterer en deep state – en slags skyggeregering – som sidder i kulissen og styrer alle de demokratisk valgte ledere som majonetdukker.

Da jeg bor i et glashus, vil jeg ikke gå videre med, at min stavekontrol påstår at det hedder marionetdukker (det er Google Docs der også sætter alle mine kommaer). Så videre hedder det

Også Donald Trumps søn, Donald Trump Junior, deler lignende opslag på sin X-profil:

– Hvad bestikkede de Joe med – eller mere sandsynligt, hvad truede de ham med – så han skiftede mening på få timer og bare gik?, skriver han blandt andet.

Hverken Stephen Miller eller Donald Trumps søn repræsenterer formelt det Republikanske Parti, understreger Line Nybro Petersen.

– Men det er klart en del af Trumps inderkreds, siger hun.

(Nu er Google Docs på igen. Den påstår at det hedder ‘bestak’ og ikke ‘bestikkede’.) Det vækker ikke Danmarks Radios og deres ‘eksperters’ undren, at den præsident, der opnåede 81 mio. stemmer, den suverænt mest populære præsident i USAs historie siden George Washington – som de overvejede at gøre til konge – 10 mio flere stemmer end Barack Hussein Obamas jordskredssejr i 2008, og som fik over 14 mio stemmer i primærvalget, hvor man havde presset den indre opposition, i form af Robert F Kennedy Jr., ud, som ellers ville have været Demokraternes retmæssige kandidat, at Biden, der havde svoret at slå Trump endnu engang, som sin livsmission baseret på Charlottesville-løgnen, pludseligt meddeler på den X konto, der administreres af hans hjælpere, at han har ombestemt sig og ikke er set siden.

Lyndon B Johnson meddelte sin afgang i 1968 på live TV fra Det Hvide Hus (et andet sammenfald mellem de to kapitulerende Demokrater, Johnson og Biden er, at de begge var entusiastiske dyrplagere. Således løftede Johnson sin hun op i ørerne foran en forfærdet presse og Bidens hund Commander bed flere ansatte i Det Hvide Hus til blods som en afmægtig reaktion på generel mistrivsel emmende fra Joe Bidens ondskab – blandt andet hev Joe den i halen, sikkert som en homage til Johnson, således at han selv faldt og brækkede sin fod). Manden med de kognitive udfald og atom-fodbolden er ikke set siden “sit” opslag på X, efter et voldsomt pres fra Demokraternes indercirkler om at forlade sin demokratisk legitime post som Demokraternes præsidentkandidat 2024.

Jeg kan hjælpe med at finde frem til nogle QAnon typer, der tror fuldt og fast på Deep States magt, som Demokraternes leder i Senatet Chuck ‘Charles’ Schumer, der til MSNBCs Rachel Maddow kommenterede følgende på ‘president-elect’ Trumps tweet: “The “Intelligence” briefing on so-called “Russian hacking” was delayed until Friday, perhaps more time to build a case. Very strange!” (Som de fleste af Trumps tweets, er historien god ved dem.)

Let me tell you: ‘You take on the intelligence community, they’ll have six ways from sunday to get back at ya’. So even for a practical supposedly hard nosed businessman he is being really dumb to do this.

“Hvad tror du efterretningstjenesterne vil gøre?” spørger Maddow forventningsfuldt og uden kritisk sans for hele ideen om, at efterretningstjenesterne skulle hævne sig på de folkevalgte, der ikke ville danse efter deres pibe

From what I am told, they are very upset with how he has treated them and talked about them. And we need the intelligence community, we don’t know whats p… look at the Russian hacking! Without the intelligence community we would not have discovered it!

De amerikanske medier, som Danmarks Radios journalister skriver af efter (det er i hvert fald hvad QAnon-Denmark påstår, som jeg har blind tillid til) stiller nemlig ikke spørgsmål til magten, som Obamas sikkerhedsrådgiver Ben Rhodes forklarede

“All these newspapers used to have foreign bureaus. Now they don’t. They call us to explain to them what’s happening in Moscow and Cairo. Most of the outlets are reporting on world events from Washington. The average reporter we talk to is 27 years old, and their only reporting experience consists of being around political campaigns. That’s a sea change. They literally know nothing.”

Det vil sige at nyhedsstrømmen ikke skabes så meget af dem, der burde overvåge magten, pressen, som af magten selv. Jeg kan allerede nu forudsige, at de, der i årevis har påpeget Bidens tydelige kognitive forfald også vil påpege, at Kamala Harris i årevis har fremstået ebrieret – som også den storbarmede mangeårige formand for Kongressen Nancy Pelosi – og i kulissen opfører sig som ‘a mean drunk’. Og at pressen, som Danmarks Radio der indtil efter debatten med Trump, har kaldt det konspirationsteorier og citeret ‘eksperter’ som Rasmus Sinding Søndergaard og Line Nybro Petersen.

Danmarks Radio, som resten af den statsstøttede presse, mistænkeliggør per automatik, de mennesker der undrer sig og stiller spørgsmål. Og sådan går resten af artiklen med teorier om, hvad Republikanerne vil sætte i søen af teorier, som hos dem bliver til konspirationsteorier fordi… 

Kamala Harris er ligesom Barack Obama ikke hvid, og det bliver allerede nu brugt mod hende, siger Line Nybro Petersen.” men nævner ikke at Kamala heller ikke er sort, som hun ellers selv påstår. Som dengang hun gik i flæsket på Biden ved primærvalgene hvor hun skosede ham for hans racistiske fortid, og modstand mod ‘busing’ – det at køre sorte og hvide elever frem og tilbage mellem bydelene, så man kunne opnå en blandet skolegang – fordi han ikke ville se sine “børn vokse op i en racial jungle”. Ja, sådan var ordene. Det var dengang. Biden betragtede også en Ku Klux Klan-leder som sin ‘mentor’, da han var ny i Senatet, dengang i ‘72. Kamala er ud af karriere-akademiske indisk-caribiske forældre, hvis tip oldefar holdt slaver. Ja, det var dengang.

Kamala introducerede engang sig selv ved et ‘diversitets- og inklusionsmøde’ således

“I am Kamala Harris.  My pronouns are ‘she’ and ‘her.’ I am a woman sitting at the table wearing a blue suit.”

De her birther-teorier, som Trump allerede dengang pustede til, kan vi se blive livet op igen” fortsætter eksperten, men glemmer at nævne, at de blev opfundet af Hillary Clintons kampagne tilbage i primærvalget i 2008. “Vi har allerede set nogen spekulere i, om hun rent faktisk kan stille op qua hendes forældres ophav”, men de ‘nogen’ er altså ikke Trumps inderkreds. Der er mange ‘nogen’ på internettet, så man kan finde hvad man vil. 

Rasmus Sinding Søndergaard tilføjer ubehjælpsomt at “Vi så, hvordan det var i 2016 mod Hillary Clinton, og der er visse grupper i det amerikanske samfund, der ikke er helt komfortable med at have en kvindelig præsident” uden at holde det op mod, de mange som netop gerne ser “glasloftet” smadret og stemmer derefter. Det er derfor man kan købe enKamala Harris my vice president is a black woman shirt”.

Mens Trump og støtter altså er konspirationsteoretikere, fordi de stiller logisk spørgsmål, når et bedrag afsløres, så ignorerer Danmarks Radio at “34% of Biden voters think Donald Trump staged his own assas*ination attempt according to a new Morning Consult poll” ifølge Collin Rugg (der også stiller spørgsmål, helt vildt uansvarlige spørgsmål, til magten). Eller rettere, 34% af Bidens vælger tør indrømme, at de tror på at Trump står bag sit eget mordforsøg. Hvorfor? For det kunne lige ligne ham, mener de. Med andre ord, ingen tankevirksomhed på, hvordan og hvorledes, blot tankelæsning baseret på den dæmonisering, som medierne udgyder 24/7.