Afghanistan, Ukraine og lugtesaltet

I want everybody to stop Dying!sagde Trump til sine vælgere på et vælgermøde ledet af CNNs Caitlin Collins. Hun forsøgte, vel vidende hans position, at lokke ham til at sige noget, der ville besværliggøre hans kommende forhandlinger med regimerne i Moskva og Kiev. Han ville ikke give sig, talte om de unødvendige lidelser, som USA og til dels Europa finansierede og vælgerne var begejstrede. Derfor er Uffe Gardell bange for Trumps kommende jordskredssejr, som han delte et citat fra en engelsk skriverkarl

Skal vi ikke snakke lidt om dette? NATOs afskrækkelsesevne afhænger af om en fjende tror, at USA vil komme et  angrebet NATO-land til hjælp. Selve valget af Trump vil svække denne tro, og dermed øge risikoen for angreb på NATO-lande. Derfra kan Trump svække troen yderligere.

Og der findes stadigvæk danskere, der synes at det er at foretrække.” skrev fintænkeren Jarl Cordua og klagede ”Det er mig totalt ubegribeligt.”, som han igen henviste til Jacob Kaarsbo

Problemet med Trump og NATO handler ikke om 2%. Det handler om, at Trump ikke “vil risikere Mar-a-Lago for Talinn”, eller sætte en eneste [amerikansk] soldats liv på spil for Narva. Det ved Putin. Om 12 dage kan NATO’s afskrækkelse være historie! 

Problemet er altså ikke, at europæerne nægter at ville kunne forsvare sig selv, men at amerikanerne ikke vil sætte deres liv på spil for os. Hele verden så denne slagne ‘Afskrækker in Chief’, der i sin kognitive deroute var symptomet på den amerikanske regerings korruption og inkompetence, som Systemet CIA trak i alle tråde, der kunne eskalere USA’s fortsatte militære engagementer, med alle de dejlige penge lånt i Kina, der kom hele det militærindustrielle kompleks og deres koner til gode.

Der er dem, der ser krigen i Ukraine som en proxy-krig mellem USA/NATO og Rusland og så er der dem, der er virkeligt, virkeligt dumme. Tilbage til Kaarsbo, der op til NATOs 75 års fødselsdag var bekymret for en fremtid med Donald Trump som USAs præsident i et skriv fra i sommer for Altinget, en analyse der ikke tåler sammenstødet med kronologien

Nato er også en voksende og stærkere alliance. Med optagelsen af Finland og Sverige er alliancen nu oppe på 32 medlemslande. Desuden stiger medlemmernes forsvarsbudgetter.

Det betyder, at det antal lande, som opfylder Nato’s krav om at anvende 2 procent af bruttonationalproduktet på forsvar, når op på 23 i 2024. I 2022 var det tilsvarende tal på syv. På de parametre er alliancen stærkere end nogensinde.

Vi ihukommer, at præsident Trumps krav om at NATO landene skulle betale det fulde kontingent for at kunne forvente fordelene ved det fulde medlemskab, blev set som en trussel mod NATOs sammenhæng. Vi ihukommer, hvorledes han på FNs talerstol skosede tyskerne for at gøre sig militært svage og samtidig afhængige af russisk gas ved Nord Stream rørledningerne, mens den tyske delegation rullede øjne. Nu ulykken er sket, er det en styrkelse af NATO. “Det er bagtæppet for, at en såkaldt ”europæisk søjle i Nato” bliver drøftet med større og større intensitet i korridorerne ” skriver Kaarsbo. Er det nu også rigtigt? Efter USA’s svigt af sine allierede i Afghanistan skrev France24 i september 2021 “European dismay over President Joe Biden’s precipitous withdrawal of US troops from Afghanistan has renewed calls for an EU military force.

European countries had no option but to pull out of Afghanistan along with the US – despite their desire for Western troops to stay and stop the country falling into the Taliban’s hands. Washington’s NATO allies depended on US logistics and aerial support for their military engagement in Afghanistan – and then for the safe evacuation of their citizens.   

For some, this state of affairs revived the old idea of a European military – with the EU’s chief diplomat himself urging the bloc to create a collective armed force.

“The need for more European defence has never been as much evident as today after the events in Afghanistan,” EU foreign affairs representative Josep Borrell told journalists as the bloc’s foreign and defence ministers gathered for a meeting in Slovenia on Thursday, where discussion of the Afghanistan debacle featured prominently. The EU needs to create a “rapid response force” of 5,000 soldiers, Borrell said.

(…)

“Strategic autonomy” is the quintessence of Macron’s vision for Europe – military, economic and technological independence from a mercurial US.

This phrase appeared once again on Tuesday, when Macron talked about Afghanistan with Dutch Prime Minister Mark Rutte at the Élysée Palace. The two leaders gave a joint statement urging the EU to develop “strategic autonomy” so it can take “more responsibility for its security and defence”.

NATOs nye generalsekretær bliver ovennævnte Hollands Mark Rutte, skriver Kaarsbo og konkluderer derfor glad “Der er bestemt grunde til at fejre jubilæet”. Den samme Rutte der tog udgangspunkt i Afghanistan-svigtet. Kan nogen huske dengang David Cameron advarede, at Brexit ville føre til en krig på kontinentet? Nu er det Trump, der er skyld i de ulykker der udspringer af de konformes fejlslagne analyser.

Ifølge vidnesbyrd fra flere af topfolkene i Trumps første administration, blandt andet tidligere forsvarsminister Mark Esper, de tidligere nationale sikkerhedsrådgivere John Bolton og H.R. McMaster samt stabschef John Kelly, ønsker Trump USA helt ud af alliancen.

Trump ser det ikke som i USA’s nationale interesse at være med til at sikre et stabilt og sikkert Europa. Trump kan dog ikke melde USA ud af alliancen, da det formelt kræver et flertal på to tredjedele i Senatet.

(…)

Det er ikke til at sige, hvordan en mulig præsident Trump vil håndtere den amerikanske atomparaply over Europa i tilfælde af ”et sovende Nato”. På samme måde som da de Gaulle stillede sit spørgsmål til Kennedy, skal vi spørge os selv, om Trump ultimativt vil risikere ”Mar-a-Lago for Tallinn”? Det vil han nok næppe.

Mens Kaarsbo bruger nogle Pentagon generaler til at komme ind i hovedet på Trump, hvor der åbenbart kun er æv-bæv, så larmer hovederne Biden og Harris i deres fravær. Intet sted italesættes at Biden ikke længere er Demokraternes kandidat, fordi hans opløste sind blev afsløret live på CNN i mødet med Trumps virilitet. Intet sted italesættes at de tanke-læsende generaler har ligget inde med den viden siden Biden stillede med sit kandidatur tilbage i 2020. At hele apparatet i Det Hvide Hus, vidste det. At hele Washington pressen vidste det, men intet sagde. De skjulte, hvad alle kunne se, fra denne flommede sosu’er der skriver her, til Moskva, Peking og Teheran. At det var partiets sidste og endelige bud, ikke at tro sine egne øjne.

Det bliver ikke nævnt at onde Trumps modkandidat, vicepræsidenten, Kamala Harris, vidste det. Hun har måske endda forladt sig på at skulle overtage posten direkte efter den affældige præsident, fordi han lignede et menneske, der ikke ville klare en hel præsidentperiode. Intet sted italesættes, hvad det er for tanker og bekymringer for landets sikkerhed, der eksisterer i den mentalitet.

Den pludrende klasse i Europa og herhjemme beflitter sig med retorik, som de tolker dårligt, kombineret med, hvad skiver de etablerede medier. Altså meninger på andre meninger i et lukket paradigme. Men ledere ser på handling; Trump havde ret, Biden svigtede. Denne mangel på virkelighedsopfattelse fører til retorik som dette

Uagtet budgetstigningerne er der ikke udsigt til, at europæerne er klar til at være alene hjemme. De europæiske forsvar har ikke kapacitet til at håndtere truslen fra Rusland, og kapaciteten i europæisk forsvarsindustri er slet ikke tilstrækkelig til at danne grundlag for en nødvendig oprustning.

Europa kan ikke forsvare sig selv mod Rusland, men ved at give våben til Ukraine kan Ukraine besejre Rusland. Ukraine er altså stærkere end resten af Europa, hvis blot den får støtte fra den utilstrækkelige europæsiske våbenindustri. 

Udfordringen er, at Nato og Biden-administrationen kan lave nok så mange langsigtede aftaler om våbenstøtte med Ukraine, men resultaterne kan ikke Trump-sikres.

Hvis Trump vinder til november, kan han ændre aftalerne. Alle Trumps udtalelser tyder på, at han vil stoppe al amerikansk våbenstøtte til Ukraine.

(…)

Det er også så godt som udelukket, at en mulig præsident Trump vil optage Ukraine i Nato.

Hvis Trump vinder, så er det fordi de amerikanske skatteborgere har sagt nej, til at finansiere fortsatte myrderier på den anden siden af kloden. Vælgerne er en del af virkeligheden man skal have med i sine rationaler. Og det var forudsigeligt, at modstanden mod krigen kun ville stige, som krigen ville trække ud, og vælgerne trække stikket. Det var uansvarligt i første omgang at insistere på at arbejde på at på USAs lydstat Ukraine som en del af NATO, og direkte forbryderisk ikke at arbejde mod et kompromis, men med fortsat nytteløs finansiering af en for længst tabt krig. Politikere og statsbetalte vrøvlehoveder som Kaarsbo, kan ikke indrømme deres fejl, så de vil hellere se tragedien spille til ende.

Resten af Verdens syn på ‘Krigen i Ukraine’ kan ses herunder

FNs generalsekretær bukker for en diktator, der med sit overfald på Ukraine har overtrådt grundlæggende folkeret” skriver Berlingskes Tom Jensen forskrækket, “Et skammeligt øjeblik, ja“. ‘Historiens Endeligt’ op på historiens mødding, ja. “Intet at se her bortset fra FN’s generalsekretær der bukker for manden, som har startet den blodigste krig på europæisk jord siden Hitler” skrev David Tarp (det ved jeg heller ikke) Hitler! ja. Søren Tossebold Pind var med “Skændigt ja. Ganske enkelt”. Som Trump sagde til Bloombergs journalist; “You have been wrong all your life on this stuff!

Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Ironisk er Afghanistan efter Vestens tilbagetrækning, nu førende ikke blot i kampen mod ‘the male gaze’, men nu også ‘the male eavesdrop’.