MONOKULTUR

Hans Hauge havde en god betragtning midt i en ellers overmættet debat om alt relateret til Danmarks Radios dokumentar “Grønlands Hvide Guld”

Samtidig ville Liberal Alliances MEP Henrik Dahl også “gerne sige nogle ord om nogle oversete sammenhænge i skandalen om “Det hvide guld””

Nemlig sammenhængene mellem (venstreorienteret) pseudovidenskab, forskningsmæssig aktivisme og den med disse ting forbundne, illegitime påvirkning af politiske processer.

I foråret 2021 rejste Morten Messerschmidt og jeg en debat om aktivisme ved de danske universiteter.

Den mundede ud i en – synes vi selv – forholdsvis afdæmpet folketingsvedtagelse, hvor der blandt andet står:

“Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”.

I 2021 var dele af forskersamfundet voldsomt opbragt over denne vedtagelse.

Men jeg er nødt til at sige: Universiteternes ledelser har svigtet. De har overhovedet ikke lyttet til den venlige henstilling, Folketinget gav for snart fire år siden. Derfor er det på tide, at regeringen og Folketinget strammer op.

I 2020 udkom det pseudovidenskabelige, venstreorienterede makværk “Magt og (M)ulighed”.

Hvis den daværende regering og et resolut Folketing ikke havde sat foden ned, var denne forvrøvlede rapport blevet en del af regeringens officielle grundlag for at forholde sig til social kontrol blandt indvandrere fra Stormellemøsten.

I mellemtiden har der været en krig mellem Israel og Hamas, hvor åbenlyst anti-israelske “forskere” har fået rig lejlighed til at udtale sig. Uden at det har ført til nogen reaktioner fra universiteternes ledelser.

Og nu – i 2025 – får en gennemført løgnagtig dokumentar om udvindingen af kryolit i Grønland uden tvivl en afgørende rolle ved det kommende valg.

Udtænkt og tilrettelagt af den venstreorienterede pseudoforsker og aktivist Naja Dyrendom Graugaard, der af ukendte årsager er universitetslektor.

Hvad disse sager viser, er, at venstreorienteret pseudovidenskab og universitetsaktivisme ikke begrænser sig til at være et eksotisk universitetsproblem.

Venstreorienteret pseudovidenskab og universitetsaktivisme er et kæmpe problem for samfundet, fordi pseudoforskerne får lov til at levere indspil til det politiske system, og fordi de misbruger deres autoritet til at få deres politiske synspunkter til at tage sig saglige og videnskabelige ud.

Og det stopper ikke ved de eksempler, jeg har fremdraget.

Hele den vanvittige diskurs om, at menneskeheden IKKE er opdelt i to køn (og som altid diverse afvigelser herfra), og den deraf følgende udvikling af et vokabularium (“køn tildelt ved fødslen”) og en række ekstremt uetiske praksisser (medicinsk behandling med irreversible effekter, irreversibel kirurgi) er drevet af pseudovidenskab.

Ikke alle, men en meget stor andel af dem, der forsker i “køn”, er pseudoforskere, der promoverer “uretfærdigheder”, de selv har opfundet og pseudo-dokumenteret.

Disse “uretfærdigheder” forbliver ikke i obskure tidsskrifter, men får direkte indflydelse på den politik, der føres i Danmark. For eksempel i form af det imod mænd åbenlyst diskriminerende Inge Lehmann-program.

Det korte af det lange er: Venstreorienteret pseudovidenskab har udviklet sig til en kæmpestor trussel imod samfundet.

Venstreorienteret pseudovidenskab kan for det første føre til, at vigtige problemer bliver tilsløret og udvisket. Det gælder ikke mindst den måde, hvorpå den islamiske kultur undertrykker kvinder og seksuelle mindretal.

Men venstreorienteret pseudovidenskab skaber også kunstige problemer (“at være født i den forkerte krop”; “mikroaggressioner”; “strukturel racisme”), som staten efterfølgende reagerer på.

Og så er den historieforfalskning, holdet bag “Det hvide guld” i fuld gang med at få afgørende indflydelse på valget i Grønland. Hvilket potentielt kan føre til, at Grønland løsriver sig fra Danmark på baggrund af en gennemført løgnagtig historieskrivning om Danmarks og Grønlands fælles fortid.

Alt dette betyder, at mine gamle kolleger i dansk politik bliver nødt til at tage sig voldsomt sammen:

1. Venstreorienteret pseudovidenskab er et meget større problem, end mine gamle kolleger normalt forestiller sig. Derfor bliver de nødt til at tage meget hårdere fat på disse problemer.

2. Danmarks Radio har vist sig ude af stand til at leve op til sit ansvar.

Institutionen er blandt andet sat i verden for at udgøre en modvægt til underlødige nyheder og decideret desinformation.

Ikke desto mindre har den med “Det hvide guld” spredt den groveste desinformation om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Og – efter det blev påpeget og dokumenteret – hårdnakket nægtet at indse situationens alvor.

Hvis Danmarks Radio ikke selv kan se, at “Det hvide guld” er et katastrofalt program, der på afgørende punkter lyver og fordrejer, og som derfor bør dementeres officielt, må nogen med fornøden pondus snart forklare det for dem.

Det kaldes paradigmer og kan have samme psykologiske effekt som zeitgeist og moralpanik, fordi det indeholder et fundament for at skabe en identitet. Jeg tilhører en gruppe som kan ses som undertrykt, så jeg er undertrykt, det er min identitet og alt jeg ikke har formået er bevis på nævnte undertrykkelse. På denne eller hin hæderkronede institution ansætter de kun de bedste, jeg er ansat her, ergo er jeg blandt de bedste. Det jeg bestod min eksamen i, var det den rigtige videnskab ergo er alt andet forkert, mis- eller desinformation.

Dette gælder alle mennesker, også medierne, som Claus Riskær havde en “opsang” til

Jeres dækning af udviklingen omkring Ukraine er under alt kritik. I er fastfrosset i et narrativ der er politisk styret og intet har at gøre med, hvor det hele bevæger sig hen i disse uger.

Jeres værter, egne medarbejdere og indkaldte kommentatorer, har man indtrykket af, simpelthen ikke følger med. Eller hvad værre er – ikke begriber den lantente betydning for Danmark af det som finder sted.

En statsminister der tosser rundt – drevet af sin egen udenrigspolitiske fortolkning og følelser – mens vitale danske strategiske interesser sættes over styr for at hun kan deltage i ligegyldige møder, med andre politiske tabere på det europæiske kontinent.

I har fuldstændigt mistet overblikket, fordi i har for travlt med at optræde korrekt. Optræd rigtigt i stedet for korrekt. Det er jeres job som presse.

Jeres dækning er en hån mod befolkningen, der ikke får de dele af puslespillet der gør, at de kan danne sig deres egne, informerede holdninger til den politiske proces her i landet.

Styrkemål, forsvarsomkostninger, det samarbejdende Europæiske kontinet (inkl. Rusland), normalisering af Amerikansk-Iranske relationer, en holdbar exit strategi på Palæstina konflikten : Det hele er i vejret og alt kan ske.

Men følger man jeres dækning, så er det ligegyldig gentagelse af standardpositioner, som man i stedet, burde gå langt mere kritisk til. I burde skamme jer.

“What does the Wall Street Journal know? They’vebeenwrong about everything. So have you, by the way… you‘vebeenwrongallyourlife on this stuff.”