“I shook more hands than any human being… They were starving for love.. Our country didn’t give them love.. Gave them a fist pump. Remember the fist pump?”
Donald J Trump 2025
Ingen taler som Trump!
Trump var taget til Saudi-Arabien “this afternoon to talk about the bright future of the Middle East”. Og “Saudis greet POTUS with God Bless the USA song”. Det var en noget anden reception, den amerikanske præsident fik også denne gang, end Systemet CIAs Parkinsonhylster Joe Biden, der dels underminerede Abraham aftalerne, dels kun havde udsigtsløs eskalation i Ukraine på dagsordenen. Og det blev Trumps tales mest opsigtsvækkende tema.
Talen lægger til vicepræsident JD Vance’s tale ved NATO topmødet i München, der var en opsang til europæerne om at sikre borgernes frihed, hvis venskabet skulle fortsaætte over Atlanten. “We actually wanna be in the business of shared interests” summerede han til Glenn Beck “So long as long as you’re not trying to kill anybody, and so long as you’re interested in building wealth for your citizens and working with America, then America is open for business.”
Trump fik først elefanten ud af rummet, sin egen regerings foreløbige triumfer, som han ser det. De tjente som en inspiration; hvad der kan lade sig gøre for den ene er også muligt for den anden. “The day I took office, we inherited a colossal invasion on our southern border, an invasion like you’d never want to see here, nobody should ever want to see it”. Nej, det vil ingen ansvarlige, der elsker deres lande, deres samfund – måske bortset fra Qatar, hvor 90% af befolkningen er gæstearbejdere. “But within weeks, we slashed illegal border crossings to an all-time low, down 99.999%” konstaterede han inspirerende “We are rocking”
The United States is the hottest country — with the exception of your country, I have to say, right? I’m not going to take that on. No, Mohammed, I’m not going to take that on. Wouldn’t that be a terrible thing if I made that full statement? But I will not do it. You’re hotter. At least as long as I’m up here, you’re hotter.
Ingen taler som Trum. “There’s no better place to make a future or make a fortune or do anything frankly, than what we have in the United States of America under a certain President, Donald J. Trump” sagde han videre, thi “I have the right attitude”. Hele talen er her
“Our task is to unify against the few agents of chaos and terror that are left, the biggest and most destructive of these forces is the regime in Iran.” hvilket er musik i arabiske ører. Han berørte alle vigtige emner, sagde en saudisk tilhører henført “in such an elegant way!”. Israels nedkæmpelse af Hamas blev stringent knyttet til det overfald Hamas udførte, hvilket efterlader palæstinenserne som en rejse-tvungen udflåde, da resten af den arabiske verden ikke interesserer sig længere. Joe Biden og hans regering og alt den repræsenterede modtog flere hug fra Trump, og betroede gæsterne at Iran “thought him a fool, and they made nothing but trouble ever since, including the funding of October 7th, one of the worst days ever in the history of the Middle East, a horrible day.”
All civilized people must condemn the October 7th atrocities against Israel, which would never have happened, again, if you had, probably, a different president, but definitely if you had me as president. The people of Gaza deserve a much better future, but that will or can not occur as long as their leaders choose to kidnap, torture and target innocent men, women and children for political ends.
The way those people are treated in Gaza, there’s not a place in the world where people are treated so badly. It’s horrible.
En anden tilhører istemte “The truth is he absolutely cares about peace in the world!”. Og det gælder også i krigen i Ukraine. Som Trump forrige år slog fast overfor CNNs Caitlin Collins, da hun ville afæske ham, hvem han favoriserede i Ukraine krigen: “I want everybody to stop dying!” Ukraine-fadæsen blev aldrig taget op som et valgtema af Demokraterne eller medierne siden. I Riyad demonstrerede han uimodståeligheden i at holde fokus på menneskelige lidelser, frem for Churchillske floskler
5,000 people, young people for the most part, soldiers from Ukraine, soldiers from Russia — they’re not from here and they’re not from the United States, but they’re souls. They’re souls. I think usually, mostly they’re young, beautiful souls that left their parents waving goodbye, left their brothers and sisters, “Goodbye. I’ll see you soon.” And they got blown to pieces. 5,000 on average a week are dying.
Hvad skal man stille op, hvis evighedskrige by proxy sættes hårdt op mod folkets retfærdige anstændighed? Trump taler om unødvendige lidelser og ressourcespild, når han taler om krig. For få ledere, især herhjemme taler desværre som Trump. Trump har som ingen anden leder i den vestlige verden, som Scott Adams bemærker, italesat krig som en irrationel distraktion og viser vejen væk derfra i gensidige transaktioner. Og der var reminiscens for det arbejdes begyndelse
Exactly eight years ago this month I stood in this very room and looked forward to a future in which the nations of this region would drive the forces of terrorism and extremism, drive them right out of existence, and take your place among the proudest, most prosperous, most successful nations anywhere in the world as leaders of a modern and rising Middle East. So exciting. So exciting.
“I’ve seen a lot of different towers” sagde bygherren Trump imponeret, der så det som et reelt udtryk for “the transformation that has occurred under the leadership of King Salman and Crown Prince Mohammed”, han beskrev som “truly extraordinary”. Og det tilskrev han at halvøen havde holdt sig fri af den liberale hegemonis åg, i den mest opsigtsvækkende del af talen
In other cities throughout the peninsula, places like Dubai and Abu Dhabi, Doha, Muscat, the transformations have been unbelievably remarkable. Before our eyes a new generation of leaders is transcending the ancient conflicts of tired divisions of the past and forging a future where the Middle East is defined by commerce, not chaos; where it exports technology, not terrorism; and where people of different nations, religions, and creeds are building cities together, not bombing each other out of existence. We don’t want that.
And it’s crucial for the wider world to note this great transformation has not come from Western interventionalists or flying people in beautiful planes giving you lectures on how to live and how to govern your own affairs. No, the gleaming marvels of Riyadh and Abu Dhabi were not created by the so-called nation-builders, neocons or liberal nonprofits like those who spent trillions and trillions of dollars failing to develop Kabul, Baghdad, so many other cities.
Instead, the birth of a modern Middle East has been brought by the people of the region themselves, the people that are right here, the people that have lived here all their lives — developing your own sovereign countries, pursuing your own unique visions, and charting your own destinies in your own way. It’s really incredible what you’ve done.
In the end the so-called nation-builders wrecked far more nations than they built, and the interventionalists were intervening in complex societies that they did not even understand themselves. They told you how to do it, but they had no idea how to do it themselves.
Peace, prosperity and progress ultimately came not from a radical rejection of your heritage, but rather from embracing your national traditions and embracing that same heritage that you love so dearly, and it’s something only you could do.
You achieved a modern miracle the Arabian way. That’s a good way.
Today, the Gulf Nations have shown this entire region a path towards safe and orderly societies with improving quality of life, flourishing economic growth, expanding personal freedoms, and increasing responsibilities on the world stage. After so many decades of conflict, finally it is within our grasp to reach the future that generations before us could only dream about — a land of peace, safety, harmony, opportunity, innovation and achievement, right here in the Middle East.
Men der måtte noget knofedt og et nyt samarbejde til, pointerede Trump
Together, we had obliterated the killers of ISIS. We wiped them out, and terminated its founder and leader, al-Baghdadi. We had healed the divide in the Gulf Cooperation Council. It’s a very big deal, and united the nations of the region to stand against the enemies of all civilization.
We’d imposed unprecedented sanctions on Iran and starved the regime of resources to fund terror. They were unable to fund anything because they had no money left. They had no money, but the new administration came in and let them have a lot of money, and you saw what happened. It was not money well spent.
And with the historic Abraham Accords that we’re so proud of, all the momentum was aimed at peace, and it aimed very successfully. It’s been an amazing thing, the Abraham Accords. And it’s my fervent hope, wish, and even my dream that Saudi Arabia — a place I have such respect for, especially over the last fairly short period of time, what you’ve been able to do — but will soon be joining the Abraham Accords. I think it’ll be a tremendous tribute to your country, and it will be something that’s really going to be very important for the future of the Middle East.
The art of the deal, indeed. Jeg skrev tidligere
Trumps ledelsesstil [har] først og fremmest afsløret Washingtons politiske elites hovmodige inkompetence. Betragt således, som en studie i dendrologi, statsmanden John Kerry dosere sin indsigt om Mellemøsten i 2016
“There will be no separate peace between Israel and the arab world. I wanna make that very clear to all of you. I’ve heard several prominent politicians in Israel sometimes saying ‘well, the arab world is in a different place now, we just have to reach out to them and we can work some things with the arab world and we’ll deal with the palestinians…’ No! No! No! And no!
I can tell you that, reaffirmed in the last week as I have talked to leaders of the Arab community, here will be no advance and separate peace with the Arab world without the Palestinian process and Palestinian peace.
Som han ser alvorligt ud på klassen, formaner han videre “Everybody needs to understand that!”. Som kendere af Kejserens Nye Klæder kan se, bruger Kerry sin autoritet indlejret i det herskende paradigme, til at forebygge dissens. Hvem tør sige at de ikke kan se meningen med at gentage en politik, der intet positivt har kastet af sig i årtier, andet end foto sessioner ved topmøder? Ingen der ønsker at være noget ved musikken. Du kan ikke bestå din eksamen i Mellemøst-moradset, hvis du afviger fra denne forståelse, ikke blive ansat i Udenrigsministeriet, ikke tages alvorligt som ekspert i medierne, ikke udgive en bog og ikke være med til en politisk forhandling. Et selvbærende og selvforsynende paradigme, der med tiden har mistet grebet om realiteterne.
At vejen til fred går gennem Israel Palæstina konflikten fik for alvor sit liv med det ikoniske billede af Yassir Arafat, der trykker Yitzhak Rabin på næven, mens en lykkelig Bill Clinton slår ud med armene som en symbolsk omfavnelse af de to parters begyndende forsoning. Det lykkedes ham ikke, Bill Clinton, for som han senere sagde, fejede Arafat alle forslag af bordet under hele ugens forhandlinger og så tog han hjem og startede en væbnet konflikt med tilhørende bombekampagne. Og det er dette fejlslagne forsøg, der lige siden har været den hellige gral for det udenrigspolitiske parnas i Washington. Tænk hvis ens generation kunne gøre det Oslo Aftalen næsten kunne – tænk hvis historiebøgerne viste et billede af een selv i Rose Garden med en guldbelagt fyldepen i hånden… Man skal gå benhårdt efter sine ambitioner og i Washington er der kun plads til de ambitiøse.
At bygge sine ambitioner på fiasko lyder dumt for en forretningsmand, der har tjent milliarder på at bygge huse i den virkelige verden. Ligesom det lyder som en dødfødt forhandlingsstrategi, at give en terrororganisation vetoret over situationen i en hel region. Og hvis man ikke kan komme den ene vej, så må man gå den anden og ignorere den selvbekræftende klasse af intetheder, der har taget fejl i årtier.
Så Trump rakte ud til den arabiske Verden på sin første udenrigsrejse som præsident. Man kan vinde mere ved at samarbejde med Israel, forklarede han araberne, især hvis man har en fælles fjende i Iran. Han formanede også, at hvis dagene med terror var forbi ville fremgang og velstand ligge forude – Og de lyttede henført, thi de var “in a different place now”.
Så ambassaden i Tel Aviv blev flyttet for at få et urimeligt palæstinensisk krav af bordet. I er ude, var beskeden og stedet gav han dem et kort, der viste hvad de kunne få, at se på, mens han efterlod dem på perronen til deres egne overvejelser. Atom aftalen, der ville give Iran mulighed for at bygge atomvåben om føje år blev annulleret. Isis blev nedkæmpet og kalif Al Baghdadi blev jagtet i døden af heltehunden Conan, som en advarsel til alle terrorister in spe. Den iranske terrorleder blev stavblendet til alles moro, selv mullaherne i Teheran, skønt de ikke kunne vise deres sande følelser. Trump tog omvendt noget ekstra flak fra pressen, fordi han ikke reagerede på at Saudierne kom til at partere en systemkritiker på deres ambassade i Ankara.
Og så kunne Forenede Arabiske Emirater og Bahrain lodde stemningen i den arabiske gade ved at være de første til at underskrive en fredsaftale med Israel, tidligere omtalt som ‘Slangens Hoved’. Og stemningen var at flere lande fulgte efter mens andre trak på skuldrene og sagde at det vel snart er på de tider. Så: Jo! Jo! Jo! Og jo! Der vil blive en separat fred mellem Israel og den arabiske Verden. Eller som Trump selv udlagde arbejdet bag Abraham Aftalerne “You know, It’s so easy – if you know what you are doing!” Oh, de har mange grunde til et personlig had til outsideren Trump.
“[Trump] is doing it all wrong!” udbrød Biden frustreret under valgkampen, de han en sjælden grad blev presset til at forklare, hvorfor han var det bedre valg. Hans kognitive forfald kunne nok undskylde sparsommeligheden med argumenter og eksempler og det var nok mere en generel udtalelse. Men hans følelsesladede udbrud ligner en afsløring, der gælder Washingtons elite af eftersnakkere. Det er ikke resultater eller nogen gavn, der er formålet med konsensus-politikken. Det er bare en gænge, insiderne beriger sig på, som kræver fælles fodslag. En dogmatisk ideologi, der så langt den har haft en mening, nu er blevet underløbet af at verden er et andet sted. Nu er den demaskeret – og så af outsideren, af alle ulykker.
Og hvad tænker alle de akademikere, der har skrevet tykke, dumme bøger og bedømt deres studerende, alle de politikere og diplomater, der har arbejdet på den helt forkerte løsning og holdt konflikten i gang og hvad tænker den presse og de korrespondenter, der har tegnet konflikten for offentligheden. Skammer de sig? Skifter de erhverv, måske til noget mindre kompliceret? Undskylder de? Ærer de den, der æres bør? Næppe. Ingen bliver straffet for at have taget grueligt fejl i et langt livs karriere, når man arbejder på universiteter for at bekræfte politikere i deres fejlantagelser. Hvad blev der således af sovietologerne efter Murens fald? Balkanologerne efter Jugoslaviens blodige opløsning? Orientalisterne efter Det Arabiske Forår? For de sidstes vedkommende skiftede de hest midt i vadestedet og fortalte om twitter og Facebook generationen af unge mennesker, der var et andet sted og ville have forandring og modernitet og frihed. Da alt endte ved det gamle hører vi ikke fra dem mere – trods det at Abraham Aftalerne viste at araberne nu er et andet sted.
Hvordan reagerer hovmodige mennesker når deres inkompetence afsløres? De gør som Joe Bidens regering og forbyder embedsmændene i Udenrigsministeriet, at omtale Abraham Aftalerne, som fredsaftaler og i stedet kalde dem ‘normaliseringer’ – skønt freden aldrig har været en normalitet. Outsideren Trump punkterer deres oppustede selvforståelse og deres eksistensberettigelse ligger i skraldespanden. Så de kræver hævn! Men de kan dårligt slå ind på den gamle vej. Det vil stå i historiebøgerne, hvorledes Trump revolutionerede USAs tænkning om Mellemøsten.
Trump er også selv meget stolt
And with the historic Abraham Accords that we’re so proud of, all the momentum was aimed at peace, and it aimed very successfully. It’s been an amazing thing, the Abraham Accords. And it’s my fervent hope, wish, and even my dream that Saudi Arabia — a place I have such respect for, especially over the last fairly short period of time, what you’ve been able to do — but will soon be joining the Abraham Accords. I think it’ll be a tremendous tribute to your country, and it will be something that’s really going to be very important for the future of the Middle East.
Indsigter, der måske er en selvfølge i Mellemøsten, diverterede Trump også med
While your skill has turned dry deserts into fertile farmland, Iran’s leaders have managed to turn green farmland into dry deserts, as their corrupt water mafia, let’s call it the water mafia, causes droughts and empty riverbeds. They get rich, but they don’t let the people have any of it.
Ja, lad os bare kalde dem “the water mafia” – ingen taler som Trump. Nu vi taler om hvorledes Trump taler
As I said in my inaugural address, my greatest hope is to be a peacemaker and to be a unifier. I don’t like war.
We have the greatest military, by the way, in the history of the world. And I rebuilt our military in my first four years and rebuilt it into the most powerful military there is, and you saw that when I knocked out ISIS in three weeks. People said it would take four years, five years. I did it, we did it, in three weeks.
Jeg kan ikke lide krig, og vi smadrede dem på rekordtid. Ingen taler som Trump.
Hvis det eneste værktøj, man har, er en hammer, behandles alle problemer som et søm, siger man. Efter Den Kolde Krigs afslutning og Sovjetunionens opløsning indvarslede man med præsident Bill Clinton i spidsen en ny Verdensorden, det der siden er blevet kaldt den liberale hegemoni. Hvor Rusland skulle reorganisere sig i en ny virkelighed udenfor Sovjetunionen, havde det sejrende USA ingen anledning med at tage et opgør med eller på anden måde reformere det apparat eller dens tænkning.
Men også for USA, var virkeligheden uden en direkte trussel, som sin eneste rival, en anden. De stod midt i en illusion, ‘det unipolære øjeblik’, med den hammer, der havde smadret sin del af Sovjetunionen og ville forme verden i sit eget billede. Francis Fukuyama havde set at Resten snart ville følge Vesten og liberale demokratier ville springe i blomst rundt på hele kloden. De neokonservative i begge partier tænkte efter devisen at gode ting aldrig kan starte for tidligt, og med Systemet CIA ivrig efter at være relevant og beholde sin enorme del af det amerikanske regeringsapparat var der skabt den uhellige alliance, der gik i gang med at vælte regimer og engagere sig i udsigtsløse krig, ægget af den ene fiasko efter den anden.
Ironisk ser Trump nu ud til, gennem sin respekt for kulturer og civilisationer, frem for institutioner, at fremme den fredelige udvikling af gensidige transaktioner, der gør krig u-rentabelt og irrationelt og bringer ideen om den del af historiens endeligt. Erkend din virkelighed, hvis du vil forstå kunsten at lave en aftale. Og Trump er, som bygherre og forretningsmand i et mafia-befængt New York, rundet af den brutalt konkrete virkelighed
“As a construction guy.. this is perfect marble. This is what they call perfecto…We appreciate those camels,” Trump said Wednesday while meeting with Qatar’s Emir Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani. “I haven’t seen camels like that in a long time. And really, we appreciate it very much.”
“I haven’t seen camels like that in a long time”??? “Today, we reaffirm this important bond and we take the next steps to make our relationship closer, stronger, and more powerful than ever before” sagde Trump, “And by the way” skød han så Trumpsk ind “We don’t go in and out like other people” – det er det, Trump kalder kærlighed…Ingen taler som Trump!
MONOKULTUR 
Skriv en kommentar