MONOKULTUR

Eva Selsing skriver i Berlingske Tidende om Danmarks Radios “Deadline-udsendelse »Et kig ind i manosfæren« fra 3. juni” 

Værten taler advarende om »manosfærens ekstreme mandeidealer« – for eksempel forestillingen om, at manden skal forsørge kvinden, eller at han skal være muskuløs eller velhavende. Altså idealtyper, som har været ganske almindelige, og som har fungeret glimrende, i århundreder i Vesten.

Det er, ifølge Deadline, »ekstremt«.

Allerede her er det tydeligt, at vi i Deadline-afsnittet »Et kig ind i manosfæren« fra 3. juni ikke har med journalistik, men med holdningsfremme at gøre.

Første gæst er den feministiske kulturmagt: en fagkonsulent i digital pædagogik, som har specialiseret sig i »destruktive digitale fællesskaber«, hvilket manosfæren angiveligt er. Denne indramning af begrebet bliver ikke kvalificeret, selvom den er overmåde tendentiøs.

Manosfærens medlemmer har alle et »kvindeundertrykkende« syn på verden. De kan for eksempel mene, at »verden er styret af magtfulde kvinder, som undertrykker og gør mænd ondt«. Altså præcis, hvad feminismen siger – bare med modsat fortegn.

Imens er den pikkede Uwe Max Jensen en omvandrende advarsel til ungdommen som han racist-misogynt henleder sin ende af manosfæren til Danmarks Radios fine historie om 20-årige Josefine der har “En drøm om at flytte langt væk fra Danmark til Alanya.”

Det var her, en varm novemberdag sidste år, at hun mødte sin tyrkiske “prins”.

Han kom ikke ridende på en hvid hest, men kørende i en rød Togg (tyrkisk bilmærke) og råbte til hende i et lyskryds, da hun kom gående på gaden: “Louise, Victoria…. Josefine!”

– Han talte jo dansk, så jeg blev sindssygt forvirret, siger hun.

I bilen sad 37-årige Serhat, en tyrkisk mand, som er født og opvokset i Jylland, men som nu er flyttet til feriebyen, hvor han driver en turistvirksomhed.

De havde mødt hinanden ugen før på en bar, hvor de havde snakket sammen, og nu stødte de så ind i hinanden igen i et tilfældigt lyskryds i Alanya – endda samme dag, som Josefine skulle rejse hjem til Danmark.

Hun talte med ham i bilen, udvekslede numre – og resten er historie, som man siger.

– Serhat var super sød og charmerende, og vi matchede på så mange punkter. Så jeg droppede flyet om aftenen og blev en måned mere, griner hun.

Siden gik det stærkt, får vi at vide og “20-årige Josefine er blevet islamisk gift med 37-årige Serhat”. Men “Det er altid et rødt flag, når Danmarks Radio ikke skriver en udlændings efternavn” citerer Jensen en af sine kilder, han betegner som “ofte velinformeret” og “Den udlænding, Danmarks Radio omtaler som den 37-årige dansk-tyrker “Serhat” i Alanya, er den pædofile udvisningsdømte tyrker Gazi Odabas (født 12. december 1987), der har indrejseforbud til Danmark” ifølge Fredericia Dagblad

“Han er dømt for at forsøge at voldtage sin egen datter, som er født i 2006” fastslår Dennis Corell og tilføjer “Josefine er fra 2005”.

Sådan er det “I couldn’t control myself, she is very attractive” fortæller en pakistansk mand helt afslappet, der, som det naturligste i verden, havde voldtaget en 13 årig pige “I was overwhelmed” – der findes ingen søstersolidaritet på venstrefløjen. Tilbage til super søde og charmerende Serhat. “Han bliv idømt udvisning for bestandigt i byretten ifm en røveridom i 2011, men en venligbo-domineret landsret fjernede denne udvisning i ankesagen.” spæder Morten Warrer således til crowds sourcingen og henviser til Vejle Amts Folkeblad

Vestre Landsret mildnede mandag dommen over de to bagmænd bag en stribe røverier i Fredericia i efteråret 2010. Tyrkiske Gazi Odabas og vietnamesiske Cuong Van Ho var begge i byretten blevet idømt 10 års fængsel og udvisning for bestandigt, men et flertal af landsrettens dommere og nævninge nedsatte straffen til ni års fængsel og frafaldt kravet om udvisning.

– Jeg kan næsten ikke tro det. Jeg har ikke sovet i nat, fordi jeg har spekuleret over, hvad retten ville sige, udbrød hustruen til den 23-årige røver, der i byretten var blevet udvist til Tyrkiet. Gazi Odabas og hans hustru har to mindre børn, og det var da også hans familierelationer i Danmark og hans ringe tilknytning til hjemlandet Tyrkiet, som var baggrunden for, at udvisningen blev frafaldet. For hans medgerningsmand var det samme begrundelse, der fik flertallet af nævninge og dommere til at afvise kravet om udvisning, forklarede retsformand Christian Bach. Et mindretal mente, at de begge skulle udvises. Ifølge retsformanden blandt andet med den begrundelse, at Gazi Odabas under sagen stak af fra retten og flygtede til Tyrkiet og opholdt sig flere måneder hos sine bedsteforældre.

Hans advokat, Mette Grith Stage, bemærkede at “det er anden gang på blot et år, at jeg har en klient, som er blevet dømt til udvisning i byretten, hvorefter landsretten omstøder udvisningen” og konkluderer som kun en kvinde kan; “Jeg mener, at Retten i Kolding dømmer for hårdt i udvisningssager, og det synes jeg, at de to sager underbygger, siger hun”.. Ja, Kvindosfæren, den bliver landets undergang, som “Ingen bandemedlemmer er blevet frakendt deres danske statsborgerskab trods skærpet lovgivning” kan man læse i Berlingske Tidende

I 2021 udtalte daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at bandernes vold og trusler ikke hører hjemme i Danmark, da S-regeringen ville gøre det nemmere at tage statsborgerskabet fra bandemedlemmer med dobbelt statsborgerskab.

Men for nylig er statsminister Mette Frederiksen (S) blevet konfronteret med et problem.

For ikke ét eneste bandemedlem har fået frataget statsborgerskabet, og ifølge kritikere skyldes det en juridisk kolos, som Danmark tiltrådte i 2002, nemlig statsborgerretskonventionen.

I 2023 betød den i praksis, at Østre Landsret afviste at tage det danske statsborgerskab fra seks mænd af afrikansk og mellemøstlig afstamning, viser en dom, som Berlingske har fået aktindsigt i.

De var ellers blevet kendt skyldige i et groft knivoverfald mod to mænd. Det ene offer kom i livsfare, og vedkommende overlevede kun takket være en hurtig operation.

(…)

»Europarådskonventionen indeholder mange bestemmelser om forhold, som staterne har en gensidig interesse i at få reguleret. Er der behov for ændringer, kan det ske i et europæisk samarbejde. Regeringen er også enig i, at det er vigtigt med et regelbaseret samfund, hvor staterne agerer i overensstemmelse med deres forpligtelser,« siger Eva Ersbøll.

Men modsat med den europæiske menneskerettighedskonvention er der ikke med statsborgerretskonventionen nogen sanktionerende myndighed til at gribe ind, hvis Danmark forsøger at udfordre den.

»Man kan jo godt kaste sig ud i noget med åbne øjne og vedtage en lov, som man godt ved strider mod konventionen, og blæse på det. Men det vil gå ud over Danmarks anseelse internationalt, og vi har jo et ry for at være nogle, der holder vores løfter,« siger Eva Ersbøll.

Ja, ordholdenhed er en af de ting, der gør os bedre end dem…