MONOKULTUR

Ukraine og Vesten har tabt den her krig. Russerne rykker frem, og Ukraine har ikke længere mandskab. Jo længere de kæmper, jo mere taber de.

Det fortæller den tidligere Folketingspolitiker for Dansk Folkeparti Marie Krarup til BT og fortsætter med at fokusere på de sørgelige realiteter

Rusland har jo også mistet mange soldater, sendt unge utrænede i krig og endda søgt støtte hos Nordkorea. Er det ikke et tegn på, at Rusland også er presset?

»De tal er jo militære hemmeligheder, så ingen af os kender de præcise tabstal. Men ukrainerne har langt færre folk at tage af, og de kan jo ikke grave ukrainere op af jorden. Der er ikke noget at tage af, mens russerne stadig rykker frem,« siger hun.

‘De skal være glade for at overleve som stat’

Krarup mener, at Ukraine bedste mulighed er at være neutralt, have et lille militær og acceptere, at Rusland beholder dele af de erobrede områder.

»Ukraine kan blive nødt til at makke ret, for de har tabt krigen. Hvis Ukraine får neutralitet og nedruster, kan de måske få noget land tilbage. Men de skal være glade for at overleve som stat.«

Det handler om styrkeforhold og ikke om ønsketænkning. Hun giver klogeligt heller ikke meget for Hitler analogierne, som har været så populære i pressen og blandt de mange spontant opståede eksperter på nettet. “Man skal begynde at sige sandheden, som den er: Der er skyld på begge sider, og nu handler det om at redde resterne af Ukraine og genopbygge landet”.

“Det her begynder nu for alvor at se rigtig skidt ud på den ukrainske side” skrev Claus Matthisen, Sprogofficer, cand.mag. i russisk og polsk, forsvarsattache i Ukraine 99-07, på X og fulgte op i et svar på en kommentar at “det har trukket op længe“. Årsagen var følgende postering fra Financial Times korrespondent i Kiev, Christopher Miller

Bohdan Krotevych, former chief of staff of the Azov brigade and a National Guard lieutenant colonel: “Mr. President, I sincerely don’t know what exactly is being reported to you, but I’m informing you: on the Pokrovsk – Kostiantynivka line, without exaggeration, it’s complete chaos. And this chaos has been growing for a long time, worsening with each passing day… A stable line of combat contact, as such, effectively doesn’t exist.”

“It’s one of Russia’s biggest battlefield advances in months” skriver Radio Free Europe(!) “For Ukraine, it couldn’t come at a worse time”.

Sometime over the weekend, Russian troops broke through Ukraine defensive lines north of the Donbas city of Pokrovsk, east of the smaller town of Dobropillya. According to military analysts and Ukrainian and Russian open-source bloggers, Russian units have pushed some 17 kilometers north of their previous lines — a huge leap by recent battlefield measures — capturing the village of Zolotiy Kolodyaz and coming close to a secondary supply road that stretches from Dobropillya to the north.

(…)

Coming on the eve of a major face-to-face meeting of US President Donald and Russian President Vladimir Putin set for August 15 in Alaska, where Trump has suggested a deal could be reached involving “land swap,” the recent battlefield losses are worrying, if not alarming, experts said.

“If the Ukrainians don’t restore the situation quickly and the Russians are able to consolidate and expand this into a proper breakthrough, then it could be one of the more significant events of this war,” said Pasi Paroinen, a Finnish reserve officer and military analyst with the open-source intelligence organization Black Bird Group. “A lot depends on how the Ukrainians are able to respond.”

Hvis blot nogen havde kunnet forudse al den ulykke. Hvilket fører os tilbage til den unge Krarup der i februar i Altinget skrev, at resultatet af krigen kun ville betyde ødelæggelsen af Ukraine

Denne krig kunne man dog godt have undgået, hvis man ville. Putin kunne have ladet være med at invadere. Vesten kunne have indgået i de forhandlinger, som russerne ønskede i december 2021. Vesten kunne have gjort et seriøst forsøg på at stoppe krigen i Østukraine, der har varet i otte år.

Nato kunne have ladet være med at arbejde på ukrainsk medlemskab af Nato. Nato kunne have koncentreret sig om at forsøge at opbygge tillid mellem Nato og Rusland i stedet for at bevæbne Ukraine. Havde man gjort dette fra Vestens side, er det usandsynligt, at det var kommet til en invasion overhovedet.

Nu er skaden sket. Og jeg vil selvfølgelig ikke retfærdiggøre Ruslands invasion. Den er forfærdelig og bør fordømmes. Men desværre er det noget, man kan forvente af stormagter, der føler sig truet – de slår fra sig, hårdt og brutalt.

(…) Ukrainsk neutralitet og mere selvstyre til de østlige regioner i Ukraine, kunne være et forslag. Nato burde gå ind i en forhandlingsproces med henblik på et kompromis.

En utilgivelig indsigt og Krarup blev da også straks svinet til fra højre til venstre af alle de pludseligt opståede proxy-patrioter, der ville bevise deres stålsatte maskulinitet ved tastaturet. Marie Krarup var “Putinist” der burde “foretage et skamfuldt selvopgør”, som Tom Jensen skrev i Berlingeren 3/3-22 førend han trak en lige linje fra Putin til Trump. Og Jarl Cordua ville også med i flokken og skrev

Vladimir Vladimirovitch Putin kan dog altid føle sig sikker på solid støtte til sit synspunkt om, at Ukraines regering og NATO i virkeligheden er dem, man kan klandre for, at stakkels Rusland nu nødtvunget må lade kampvognene og kanonerne rulle ind: Det er Nordkorea og så Кристиан Юль (Christian Juhl) fra Russisk Venstreparti (EL) samt Мари Краруп (Marie Krarup) fra Russisk Folkeparti, tidligere Dansk Folkeparti.

“Det eneste kølige ved Krarup er hendes fravær af sympati med de lidende ukrainere.” skrev Adam Holm. Han skrev altså, at Marie Krarup, der ville have krigen stoppet under hensyn til primært ukrainske lidelser og ødelæggelsen af Ukraine, har et fravær af sympati med lidende ukrainere. At hun med andre ord er psykopat for ikke at støtte en fortsættelse af krigen.

En Pierre Collignon begræd “Marie Krarup-klanens” – som vi fik beroligende fortalt “en isoleret gruppe”, vi alligevel skal forarges over – “mange selvmodsigelser, fejlslutninger og en ukritisk overtagelse af Kreml-propaganda”

I Marie Krarup-klanen kalder man sig »realister«. Man mener at have modet til at skære igennem den »enfoldige« liberale moralisme for at analysere de hårde magtforhold i verden med et overlegent blik.

“Realister” i denne sammenhæng er en teoretisk retning, der vel nok springer ud af Bismarcks tænkning om at stater har interesser og ikke venner. Og store stater har interessesfærer, som de vil forsvare nidkært ud fra en betragtning om, at de ellers er truet på deres eksistens. Bismarck skulle have sagt at Tysklands ulykke var, at det var for lille til at dominere Europa (sin sfære), men for stort til ikke at gøre forsøget. Men ja, det viste sig ikke at være så højtravende teoretisk tænkning, blot realisme frem for enfoldighed.