Vi så forleden på, hvorledes venstrefløjen i USA reagerede på mordet på den konservative debattør Charlie Kirk. Også herhjemme ser man de mest usmagelige reaktioner. EU parlamentet ville ikke mindes Kirk med et minuts stilhed, som de havde gjort for George Floyd. Fair nok, men da en parlamentariker så ville give sin taletid til stilhed, blev den tiloversblevne taletid prompte ignoreret, et nyt emne introduceret, mens venstrefløjen gav sig til at larme demonstrativt.
Steen Snaphanen, den legendariske blogger, der nu er hensunket i insisteren på at Israel ved vilje og forsæt er slået ind på en selvdestruktiv politik ved at gennemføre et folkedrab i Gaza, mente at Israel stod bag
Charlie Kirk havde som bekendt skiftet syn på Israel, og afvist Netanyahus forsøg på at købe ham. Ifølge en nær ven, frygtede han, at Israel ville skaffe sig af med ham. Han gik endda så længt, at han gav mig ret i det jeg hele tiden har ment, at 7 oktober var et false flag angreb
I samme omslag mener han at attentatet på Trump i Butler, Pennsylvania, “kun var en advarsel” – altså at han blev skudt i øret med vilje. “You can tell a lot about a person by how they react when someone dies” som Charlie Kirk skal have sagt.
Martin Kasler benyttede også Kirks død til at lufte sit maniske jødefokus, ved at citere Kirk for, i en eller anden sammenhæng at have sagt “Jewish communities have been pushing the exact kind of hatred against whites that they claim to want people to stop using against them.” Uden ironi fandt han selv en forargelse i Uffe Gardells opslag, der fandt en tilsvarende vinkling på mordet på Kirk, blot med sit hadeobjekt, russerne.
Apropos hadeobjekter (I Norge sammenlignede en professor, Hilde Løvdal Stephens ved Oslo Universitet, Charlie Kirk med Anders Behring Breivik)
“En lektor, der hverken kan fordrage Mette Frederiksen eller Jyllands-Posten, mener, at verden er et bedre sted, efter at Donald Trump-støtten Charlie Kirk er blevet dræbt.” skriver Jyllands Posten. “Verden er et bedre sted uden ham, og ingen vil få mig til at sige andet,” istemte præsten Johannes Bollman på Facebook, hvor han også kalder “Charlie Kirk for “en ond mand”, “racistisk”, “fascistisk” og “xenofobisk”.” skriver Uwe Max Jensen. Bollman tilføjer “Jeg ville også græde tørre tåre, hvis Trump blev nakket,” – han blev altså kun advaret ifølge Snaphanen.
Transaktivisten Woke Ting At Sige “Charlie Kirk’s kone og to små børn er bedre stillet uden ham.”. Damen herunder er en af de mange, der forlod X til fordel for Bluesky på grund af den grove tone.
Men de fleste reaktioner har blot været misforståede. “Deres skæbner fortjener at blive sidestillet” skriver skuespilleren Lars Bom således, som svar på den opmærksomhed mordet på Charlie Kirk har fået, som han modstiller med mordene på politikeren Melissa Hortman og hendes mand Mark samt parrets hund(!). Jeg er enig i at deres skæbner fortjener at blive sidestillet, som alle der myrdes. Men det er ikke pointen med den opmærksomhed, mordet på Kirk har vakt.
For hvert foto der er af Charlie Kirk bør der være mindst et af disse to. Hvorfor? Fordi proportionaliteten i medieomtalen og interessen på sociale medier mellem de to tragiske politiske attentater på Hortmann og Kirk er helt skæv. For mig er det uforståeligt, at så mange (mænd) går op i Kirks død og motiverne for det, når Hortmanns død modsat fik så lidt opmærksomhed.
Af samme grund, som prinsesse Dianas død ikke blev behandlet som endnu en trafikulykke. Melissa Hortmann var ikke en landskendt, endsige et internationalt fænomen. Hun repræsenterede Democratic Farmers Labours Party, et parti der var fusioneret af Demokraterne og det delstatsfunderede Farmers Labours Party, og her sad hun som Formand for delstaten Minnesota’s Repræsentanternes Hus. Hun havde just stemt mod partilinjen i spørgsmålet, om illegale migranter havde ret til fuld sundhedsydelser.
Der er mange, der har istemt ‘hvad med Hortmanns død’, men det er tvivlsomt hvor meget de selv begræd det, da det var aktuelt i sommer, hvilket lidt negerer deres pointe.
Motivet til mordet kendes endnu ikke. Morderen er ganske vist registreret Republikaner og skulle have stemt på Trump og været ivrig abortmodstander, men har samtidigt påstået at guvernøren Tim Walz, der stillede op som Kamala Harris vicepræsidentkandidat, havde beordret ham til det, således at Walz kunne overtage Hortmanns senatsplads.
Det vigtigste er at huske, at et voldsparat samfund som USA selv skaber volden. Det vidste og anerkendte Kirk. Det var skæbnens ironi, at han blev offer for sin egen retorik om at (frit citeret) “det er ok, at der er nogle ofre for “gun violence” hvert år af hensyn til “the 2. Amendment” i den amerikanske forfatning om retten til at bære våben”. Det er altså vigtigere at kunne udøve vold end at skærme menneskelivet mod volden. Minnesota-demokraten Hortmann stod for det modsatte synspunkt.
Det er ikke blot en uskik at citere andres retorik ‘frit efter hukommelsen’ det er også en ladedør til misforståelser. Kirk troede som konservativ at alting kommer med en pris, spørgsmålet er det mindste onde. Som vi så med Dianas død, er prisen for bilisme også ulykker – men alternativet er værre. Det at kunne udøve vold er også at skærme menneskelivet mod vold, hvorfor politiet er bevæbnet. Og her ligger også en ironi, for måske ville Hortmann’s være i live, hvis de havde båret våben.
“Is now a moment to reach out to the other side, lower the temperature?” spurgte Megyn Kelly Don Jr, der svarede “Who was better at that, or kinder in doing that than Charlie Kirk?” Herunder er et sindbillede på den typiske Charlie Kirk debat, som han holdt på allehånde campusser. Læg mærke til, hvorledes denne plagede sjæl foran forsamlingen betror Kirk i at tage hende alvorligt og lede forsamlingen til det rette og mellemmenneskelige fokus. Selv om vi ikke forstår hinandens følelser forstår vi at vi har dem og kan genkande at livet kan være svært også for andre
I den forsonende ånd, skal der være et lille forsvar for Magnus Barsøe.
Da jeg først læste forargelsen over at Magnus Barsøe havde sagt at Trump støtter skulle “ud bag ved teltet og skydes, ja” var jeg overbevist om, at det var ment som en joke. Jeg er ingen fan af Barsøe, kan man nok regne ud, da jeg mener at Trump er det største, ikke blot siden skiveskåret brød, men endda siden gennemtræk blev opfundet.
Det er det konkrete og billedlige i “ud bag teltet” som man kan se for sig og der skal man skydes. Ikke foran teltet, som vi åbenbart er samlet i, men bagved. Bagved teltet “is for shooting” som True Grits Chen Lee kunne have sagt det. I politik bruges tit et telt, når man vil bortforklare indre strid i et parti. Vi har et stort telt – og det er bag dette vi skyder Trump tilhængere, Og så er det specifikt henvendt, ikke blot til den generiske Trump tilhænger, men til dig! der er Trump tilhænger, dig der læser hans kommentar lige nu.
Når man så læser sammenhængen, bliver det helt uforståeligt, at det kunne misforstås. Hans kommentar er for det første efterfulgt af en smiley, det internationale tegn for at en joke er leveret. For det andet kommer det som en kommentar til hans oprindelige og helt modsatte opfordring til altid at respektere sine politiske modstandere, som han annoncerede sin opstilling for Socialdemokratiet, da en spørger, om det også gælder Trump tilhængere. Altså en ironi der er til at skære i.
MONOKULTUR 
Skriv en kommentar