Den Salvede Klasses Udsyn er en fremragende bog af Thomas Sowell. Det er den amerikanske udgave af Krarups udtryk Systemet Politiken. Ideen er at den politisk-kulturelle ‘åndselite’ er kannibaliseret af folk der deler det samme grundsyn, som er baseret på et væld af falske antagelser; videnskaben siger vi står i en klimakrise, kvinder undertrykkes af et glasloft, etniske gruppers uhensigtsmæssige opførsel er hvide mænds skyld, sociale problemer er kun problemer fordi man ikke investerer nok, og så videre. Ingen stiller spørgsmål for alle vil gerne elskes og være en del af gruppe (og således få en karriere i et snakkefag)
Men Trump stiller spørgsmål. Konstant. Han indtager folkets standpunkter med en søvngængers sikkerhed; hvorfor føre endeløse krige, hvorfor ikke sikre grænserne, hvorfor ligge under for udenlandske organisationer, hvorfor understøtte et grasserende bureaukrati, hvorfor ødelægge økonomien på en halvbagt antagelse om menneskets indflydelse på vejret. Og han taler til det bedste i amerikanerne, og understøtter dem i at det er bedre at forsørge sig selv end at blive forsørget, at man er fri og at man kan være stolt af sit land og sin kultur, at de fleste mennesker er farveblinde.
Og med årene har den slavede klasse intet tilbage, andet end dagens drama.
Et eksempel er hysteriet over, at Trump, som præsident, altså regeringslederen, den udøvende magt, vil bygge en festsal til Det Hvide Hus komplekset, altså regeringens lokaler og præsidentens embedsbolig. Festsalen bliver stående efter Trumps forlader Det Hvide Hus i 2029 til fri afbenyttelse for efterfølgende præsidenter – eller de kan rive den ned, hvis de synes den er grim eller der skal bygges noget andet. Og så er den finansieret af ham selv og en række tilkommende donorer.
Man skulle derfor mene at det kun ville være et spørgsmål om den endte med at falde i, med den eksisterende arkitektur. Men nej, det er Trump, så alt er galt “Democracy dies in demolition!” skrev en eller anden
Senatorerne Elizabeth Warren (Pocahontas) og Amy Klobuchar, der begge forsøgte at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2020, delte en video, hvor de dånende vånder sig over nedrivningen af “the peoples house”. Der er tale om ‘the East Wing’, som blev opført engang i 1940’erne. “Donald Trump can’t hear people asking for help” grundet larmen fra maskinerne, siger Warren “leveling the peoples house so that he can have a gold encrusted ballroom!” “And you think, how much does this cost” spæder Klubuchar til, som var det skattekroner, der blev brugt førend de sammen funderer over hvorledes inflationen påvirker almindelige amerikanere. “He says that we can’t do anything on healthcare, because we can’t afford it” fortsætter Warren, “this is what we can afford, according to Donald Trump!”
Michael Shellenberger ser en borgerkrig foran sig i det Demokratiske parti, mellem traditionelle pragmatiske Demokrater som Californiens guvernør Gavin Newsom, på den ene side og de progressive kræfter, som Zohran Mamdani, det egentlige offer for 11/9, og AOC på den anden side. For partiet har med den nuværende kurs ingen politisk kerne eller retning, som alternativ til Trumps politik, ser omvendt afspejler amerikanernes holdninger på hele banen, som Fogh Rasmussen engang kaldte det. Som Gregg Gutfelt sagde
“This is what I think scares Democrats most. If you look at what [Trump] did with the border, it showed you how easy it was. How do you think that’s not possible with homeless, or with crime or any kind of practical problem… The Dems are terrified that Trump is EXPOSING to America everything that the Dems told us must be accepted.”
“Democracts allowed themselves to be framed in a cultural cul de sac” bemærkede enden Demokrat. Det er i det minefelt Demokraternes leder for Repræsentanternes Hus Hakeem Jeffries siger om hvilken kandidat han støtter som den næste borgmester for New York, hvor han selv er valgt, siger “I have not refused to endorse. I have refused to articulate my position.” Som Scott Adams pointerer, så kan Jeffries ikke meget andet, da en støtte til Mamdani vil gøre Mamdani til den reelle ideologiske leder af partiet og omvendt tør Jeffries ikke støtte et taberprojekt. Det eneste der er tilbage er at være imod alt hvad Trump gør, selv når han donerer en tilbygning til Det Hvide Hus, som alle vil være tilfredse med når først den står klar. (Selv i Berlingske Tidende, var man pikeret på amerikanernes vegne.)
“Although I spent many of my formative years living in the White House, I always knew it wasn’t my house. It was my home, absolutely, but not my house.” skrev Chelsea Clinton ”The White House belongs to the American people, and that’s why we call it the People’s House. I never forgot that.” Hun har måske glemt at det var i netop Det Hvide Hus hendes far brugte en praktikant som humidor og hendes mor stjal møbler – men alt i alt var det blot godt at få “the homicide out of the White House and a fresh start”.
“When my family got a Cavalier King Charles spaniel named Rex, he stood near the Lincoln Bedroom barking his little head off at no one, in what my father insisted was an encounter with Lincoln’s ghost” mindedes Ronald Reagans datter i New York times. Hun savner det, men dengang kunne hun som teenager ikke fordrage det. Og det kan være svært for læseren af fordrage hvorledes hun blander Det Hvide Hus sammen med senere tilbygninger
The images we’ve now all seen of the East Wing being demolished are heartbreaking. Over the centuries, many presidents have altered the White House, and certainly older buildings need to be updated and repaired. But this is complete destruction.
Among certain jaded observers, there’s been a strain of chatter dismissing the damage, saying the East Wing was never all that architecturally distinguished. But it was not just a building made of brick and plaster; it was the people’s house, a building suffused with the spirit of the ideals that built it. It was a building that invited you to look beyond your own life, your own reality, to something bigger, a huge story we all inhabit. To stand in such a place makes you feel small, yet also larger than just yourself. It makes you aware of the continuum of history in a way that feels akin to sacredness.
Måske, men “Trump’s East Wing Demolition Needed to Happen” skrev New York Times i sin leder. “Privately, many alumni of the Biden and Obama White Houses acknowledge the long-overdue need for an event space like what Trump is creating” erkendte Washington Post “It is absurd that tents need to be erected on the South Lawn for state dinners, and VIPs are forced to use porta-potties”. “For at least 15 years, Trump had tried and failed to build a grand ballroom at the White House that could host extravagant dinners for world leaders, lawmakers and celebrities” skrev Wall Street Journal
In early 2010, President Barack Obama’s top strategist David Axelrod got a call from Trump, then a real-estate developer and reality television star. They were connected via MSNBC’s Mika Brzezinski, who had closer ties with Trump at the time.
“He said, ‘You have these state dinners in sh—y little tents,” Axelrod recalled in an interview. “He said, ‘I build ballrooms. I build the most beautiful ballrooms in the world. You can come to Florida and see for yourself.’ ”
Trump offered to build a modular ballroom at the White House that could be deconstructed. “I was thinking, we’re in the middle of a recession, I’m not sure about this,” Axelrod said. Axelrod suggested that Trump get in touch with Obama’s social secretary about the ballroom. They didn’t connect.
Der var anderledes glæde hos pressen, da Obama i sin tid byggede en basketballbane for skatteydernes penge. Dengang sagde førstefruen Michael “I wake up every morning in a house that was built by slaves” om den horrible East Wing. Den blev nu bygget i 1902 og selv Det Hvide Hus blev totalrenoveret i 1948, da en flygel fod borede sig gennem gulvet, ned til daværende præsident Harry Truman, der prøvede at koncentrere sig om noget vigtigt. Måske sagde Obama nej til Trumps tilbud, fordi deres smag er for forskellig, som man kan se på Obamas næstens færdige præsidentielle bibliotek
Det er teater af hysteri. Som et meme parafraserede Obi Wan Kenobi for, så er ‘millioner af stemmer, der ikke ville have en konge, pludseligt tavse’.
MONOKULTUR 
Skriv en kommentar