MONOKULTUR

Direktøren for USA’s samlede efterretningstjenester Tulsi Gabbard holdt op mod Jul en fremragende tale til Turning Point USA’s AmericaFest Conference. Det var en tale for ytringsfriheden, for Vesten og om pligten til at kæmpe for os selv og vores værdier. Og truslen mod os kommer bl.a fra, hvad mange refererer til som ‘Den Dybe Stat’ – men det er ikke det, det skal handle denne gang. Truslen mod vores frihed, og ytringsfriheden er her i centrum, kommer ifølge Gabbard fra islam. Og det er et civilisationernes sammenstød hun taler om.

Hun indledte med at takke Charlie Kirks enke Erika for at udvise “det mod og den styrke, som I og jeg ved, kun kan komme fra Gud!” Gud(!) Mere ultimativt kan det ikke blive. Det ultimative våben, og nu er tiden inde til at tage det i brug. “Vi hører megen tale om enhed, et ord der bliver brugt i flæng, ‘vi må stå forenet’, ‘vi må bringes sammen, men alt for ofte tænker vi ikke over, hvad det betyder.’” For vi kan forenes om alle de forkerte ting, rationaliserede hun og gav sit bud på, en værdi man skulle samles om at forsvare, fra højre til venstre uanset tro. Med Gud in mente, sidder vi tilhørere og funderer over, hvad det er for værdier, der bringer os sammen.

“Fundamentalt er det vi, som amerikanere, skal stå samlet om vores Gudgivne friheder, der er kodificeret i vores Forfatning”, fortsatte hun, “Som hver og en af os som amerikanere må være forpligtet på at forsvare”. Det som Charlie Kirk, skaberen af Turningpoint USA, var et symbol for, som han levede efter, fortalte hun videre. Det havde hun selv, som officer, levet for, de gange hun havde været udstationeret i Irak. Hendes forsvar for ytringsfriheden var indrammet i hendes minder om falde kammerater. “Jeg kan være uenig med alt du siger, men jeg vil forsvare din ret til at sige det”.

Charlie levede og døde for det princip, at uanset hvor anstødelig og forfærdelig og væmmelig andres ytringer er, uanset hvor meget vi er uenige med det, er det op til os at forsvare deres ret at sige det. Og, som Charlie gjorde, besejre den svage og mørke ideologi med en overlegen ideologi, der fokuserer på frihed. 

Og så talte hun med selvfølgelighed om den trussel den tidligere regering under Joe Biden havde udgjort mod ytringsfriheden i USA, gennem det censur-industrielle kompleks af sociale mediers censur af især konservative stemmer på nettet, på vegne af det amerikanske efterretningsvæsen. Men, fortsatte Gabbard, “Den største trussel, på kort og på langt sigt for både vores frihed og vores sikkerhed: Og det er truslen fra islamisk ideologi”. Et jubelbrøl brød løs fra salen! Hun fortsatte

Det bliver spredt af folk, som ikke blot ikke tror på frihed, deres fundamentale ideologi er antitesen til det fundament vi finder i Forfatningen og Frihedsbrevet, som er at vores skaber har givet os umistelige rettigheder. Retten til liv, frihed og det at søge lykken. 

Når vi ser tilbage på det angreb der skete 11. september for 24 år siden, ændrede det så mange af vores liv. At tusindvis af amerikanere blev slået ihjel af islamistiske jihadister, der angreb os den dag. Og vi blev konfronteret med den virkelighed, om hvor langt de vil gå for at angribe det fundament for, hvem vi er som et land.

Jeg afbryder hende kort for at slå fast, at vi har Gud, vores rettigheder fra Gud, og det at disse rettigheder fra Gud, er hvad der forener os (altså amerikanerne, men vi kunne måske tænke lidt i samme retning). Og det fælles minde, er det islamiske terrorangreb 11. september. Der kan vanskeligt lægges mere i kakkelovnen…

Det var en dag, der ændrede mit liv, ligesom, sikkert, mange af jer her. Det var det, der motiverede mig til at melde mig til hæren, at gå ud og kæmpe, for at forsvare vores frihed og bekæmpe dem, der angriber os.

Når vi taler om denne islamistiske ideologi, ja, så er det den ideologi, der nærer terrorgrupper, som Al Qaeda, og ISIS og Al-Shabaab, og Hamas, og Boko Haram, og andre. Og de skal besejres – militært! – som de fortsætter med at forsøge at angribe os. De er en trussel mod vores sikkerhed. Men denne islamistiske ideologi er en trussel mod vores frihed for i selv kernen er det en ideologi der søger at skabe et globalt kalifat, der skal regere over os her i Amerika, der truer den Vestlige civilisation, der regerer med sharialov. 

De regerer med, hvad de kalder deres islamiske principper. Og hvis du ikke lystrer, hvis ikke du underlægger dig den ideologi, hvis du vover at udleve dine Gudsgivne ret til ytringsfrihed, er det ikke censur, vi står overfor. De vil bruge vold eller ethvert middel de mener er nødvendigt for at få os til at tie.

Og hvis ikke vi tager den trussel alvorligt, vil amerikanerne snart “befinde sig i den situation, som mange europæiske lande befinder sig i!” konstaterer hun. Og Gabbard nævner eksempler med folk i europæiske lande, der bliver arresteret for at bede en stille bøn på fortovet, eller for en postering på nettet som en eller anden et eller andet sted finder krænkende, og hvor julemarkeder aflyses under hensyn til terrortruslen og hele den logik, som Trykkefrihedsselskabet og mange andre beskriver ad nauseum. 

Og hun fortæller, at der også er islamiske lommer i USA, hvor krav om sharialove bliver kraftigere fra diverse imamer. “De arbejder på at implementere, i deres egne regeringer, disse islamiske principper, der bliver tvunget igennem ved brug af love eller vold”. Og det er, konkluderer hun “inkompatibelt med USAs fundament af frihed!” 

Når vi forstår at vores frihed kommer fra Gud – og ingen andre! – forstår vi alvoren i denne trussel fra islamistisk ideologi. Fordi det betyder at de benægter at Gud er den, der har skænket os denne ret til frihed i hver og en af os.

Så fortsætter hun med at sige kloge ting om vigtigheden af at bruge ytringsfriheden yadiyadiyada. Men det er værd at lytte til hendes ord (eller blot genlæse min lidt ubehjælpsomme oversættelse): Ytringsfriheden er en religiøs kamp, hvor vores Gud ikke er den samme, som den, hun betegner som islamistiske ideologer, dyrker. Ytringsfrihed, som de andre friheder, er altså ikke blot rart at have, et fint princip, der lyder godt i en skål tale, et rationale man kan argumentere for, som andre gode ideer og tilbud i Silvan. Det er en pligt vi har til at forsvare, hvad Gud har givet os – vores Gud! Det er vores Gud mod deres, militært om så det gælder.

Den nuværende amerikanske regering under Donald J. Trump har sit fokus på folkets vilje og interesser, hvor demokrati, ytringsfrihed og økonomisk fremgang og sikkerhed er et og det samme. Det var samme bærende tema, som den amerikanske vicepræsident J. D. Vance store tale ved NATO topmødet i München sidste år. Her rystede han de europæiske ledere ved at erklære at “the threat that I worry the most about vis-à-vis Europe is not Russia, it’s not China, it’s not any other external actor” før han tilføjede “What I worry about is the threat from within”.

Med det mente han først og fremmest de europæiske magthaveres import af mennesker med primært muslimsk baggrund. De sørgelige konsekvenser for både europæernes sikkerhed, frihed og økonomi, søges dækket over gennem indskrænkelse af europæernes frihedsrettigheder, først og fremmest ytringsfriheden. Højreorienterede partier bliver forbudt eller behandlet som sikkerhedstrusler, valg bliver underkendt og stadigt mere censur bliver legitimeret med hensynet til faren for mis- og des-information – der især er farlig, hvis den kommer fra Rusland.

Europa må gøre op med sig selv, hvad og hvem man vil beskytte sig imod, argumenterede Vance, for “the crisis this continent faces right now, the crisis I believe we all face together, is one of our own making”. Og han advarede om ikke at “running in fear of your own voters”. Demokratisme over for demokratisk legitimitet, baseret på vælgerne, hvis stemme og stemmer ikke skal kues. Populisme er at erkende at “people care about their homes (…) about their dreams (…) care about their safety and their capacity to provide for themselves and their children.” som Vance formulerede det. Og så tilføjede han “And they’re smart”! Nemlig, “To believe in democracy is to understand that each of our citizens has wisdom and has a voice.” 

Modsætningen mindede Vance om Den Kolde Krig, hvor skurken ligeledes var “the side in that fight that censored dissidents, that closed churches, that cancelled elections”. Og for Vance var det en direkte konsekvens af styrken ved ytringsfrihed, for du har mulighed for at få alle de gode ideer med, selv om man i processen, skal belemres med alle de dårlige.

“Du kan se, hvor forvirrede rigtig mange EU-ledere allerede er over, hvordan man skal reagere på det her” fortalte Malene Wind, professor i europæisk politik med fokus på populisme på Københavns Universitet bekræftende for Vance’s pointer. At sammenligne EU med totalitære regimer “is not acceptable!” sagde den tyske forsvarsminister Pistorius, og understregede dermed at vi ser alle vores fjender komme udefra(!) “Is this the US speaking or Russia?” spurgte kommissær(!) Guy fremtiden-tilhører-imperierne Verhofstadt, blottet for et folkeligt mandat, og fortsatte sarkastisk “Thank you for the lessons, Mr Vance, but if you speak of democracy while supporting Europe’s far right, you have no legitimacy”. Højreorienterede har altså ingen legitimitet.

Det er slutningen på den liberale hegemoni, som Europa stadig hæger om, vi her ser. Bedst formuleret af teoretikeren Francis Fukuyama, var det en drøm om, at Vestens indlysende gode ideer om demokrati og fri-handel ville gå sin automatiske sejrsgang kloden over ovenpå Murens fald. Ellers skulle de fatsvage måske hjælpes lidt på vej af de neokonservatives regime-væltninger, der dog mest endte i perspektivløse evighedskrige. Historiens Endeligt, kaldte Fukuyama det, og når man nu ved, hvorledes det hele ender godt, kan man lige så godt underkaste sig alle mulige internationale konventioner i fuld tiltro til at den globale landsby snart udgøres pligtopfyldende skandinavere.

Men “people are not cogs in the global economy”, som Vance formulerede det. De kommer ud af deres historie, kultur og tro. Vestens ide om deres universelle værdier er en specifik vestlig ide. Resten af verden vil være sig selv, selv om det er rart med rindende vand og en iPhone. Ideen om institutionernes kulturbærende overlegenhed førte til en sorgløs indvandringspolitik, der mange steder i Vesten er slået over i en direkte befolkningsudskiftning.

Og ingen civilisation ligger så langt fra vestlige idealer som islam. Fundamentalt afvisende for det pragmatiske som den er, kan man end ikke opnå en fælles forståelse om, at enhver passer sit. Der kan aldrig blive Westfalsk Fred. Islam er en direkte sikkerhedstrussel som det er en direkte trussel mod vores frihed. Og det er islam Gabbard tale om, selv om hun bruger, for en dansk debat, det lidt udvandede begreb ‘islamistisk ideologi’. For hendes chef er inde på den samme balance mellem det politiske decorum og realiteterne.

Allerede i Trumps første år som præsident i sin første periode italesatte han problemet med islam på sin først udlandsrejse i en tale i Saudiarabien 2017. Det var en tale, som Daniel Pipes, der vil være kendt af Trykkefrihedsselskabets medlemmer, fandt stor optimisme i, da den adskilte sig fra tidligere amerikanske regeringers tilgang. Pipes skosede de tidligere amerikanske regeringer for blot at bruge generiske begreber som “ekstremister”, “fanatikere” og bare “terrorister”, som var det bare visse mennesker, der var morderiske, og således ikke kunne diagnosticere, at de alle kommer fra en vis gruppe mennesker. Den gruppe mennesker, som Trump stod og talte til, rent faktisk, i deres oprindelsesland, muslimerne. Pipes skrev

In this regard, the key passage of the speech (at 22:25) states “there is still much work to do. That means honestly confronting the crisis of Islamic extremism and the Islamists and Islamic terror of all kinds.” (The prepared text read “Islamist extremism and the Islamist terror groups” but when speaking, Trump made these changes. While Islamist is more precise than Islamic, politically, both make the same point.)

(…) [Trump] confirmed this point several times in the speech: “Muslim-majority countries must take the lead in combatting radicalization“; “Muslim nations must be willing to take on the burden, if we are going to defeat terrorism and send its wicked ideology into oblivion“; a mention of the human toll of “ISIS, Al-Qaeda, Hezbollah, Hamas, and so many others“; and his call to stand together “against the murder of innocent Muslims, the oppression of women, the persecution of Jews, and the slaughter of Christians.” No fuzziness here about the nature of the problem.

Trump mindede i talen også om Mellemøstens skønhed og sagde at det ikke burde være et sted, folk flygtede fra, men flokkes til. Og så pointerede han endda at Ægypten var en førende civilisation for tusinder af år siden – altså, før islam(!) Allerede inden han blev valgt som USA 45. præsident havde han fortalt CNN’s Anderson Cooper, at “Islam hader os!”. Da Cooper ville vide om han mente religionen islam eller blot radikaliserede islamister, svarede Trump “Øh, jeg tror du selv må finde svaret på det spørgsmål. Så vinder du nok endnu en Pulitzer pris, ikke?” Men han gik alligevel lidt ind i semantikken ved at minde om “at det er meget svært at definere, meget svært at skelne, for man ved ikke hvem der er hvem”. Nemlig, en islamist er en, der tager islam alvorligt, og det er lidt din pligt som muslim. 

Gabbard har erklæret hellig krig for ytringsfriheden. Vi kan forstå at Trump administrationen ikke barsler med en koran-lov lige med det første.