MONOKULTUR

Danmark er en småstat og ikke en stormagt. Det forstod man under den Kolde Krig. “Det’ de store gamle mænd, der styrer vores jord” sang Shubidua sørgmodigt erkendende i Ronald og Leonid. Men efter Murens fald, synes det som om vores ivrige krigsdeltagelse med amerikanerne og NATO’s og EU’s neurotiske udvidelses-trang har givet danske politikere opfattelsen af at vi gennem disse medlemskaber, selv er en del af en stormagt, uden at agte på vores lidenhed. Klaus Riskær Petersen skrev på X

I et interview i New York Times udtaler Frederiksen: “I have never believed that the war in Ukraine is about Ukraine… it’s about Russia’s imperial dreams and willingness to go to war with Europe at some point.”

Dermed får vi nu ord på det der hele tiden har været mistanken: EU’ og Danmarks frontløber position er geopolitik og baseret på ledende politikeres subjektive vurderinger af angrebsrisiko fra Rusland mod Europa. Det er ikke en indsats for at hjælpe den Ukrainske befolkning, som dagligt lider under et forhandlingsforløb der bevæger sig i sneglefart og kører i cirkler om de samme gentagne Europæiske forhandlingspositioner.  

Det erklærede Politologen, Ukrainedebat.dk’s egen Klaus Kondrup, sig enig i og henviste til et afsnit af Verdenssituationen. Her fortæller Kondrup, at trusselsvurderingen er en afspejling af, hvad man politisk gerne vil høre fra regeringen side. Og så stiller han spørgsmålet om det er smart for os, at have en krigsretorik overfor Rusland, som den store trussel, når det netop er, hvad amerikanerne kan bruge mod os, når de kræver mere af Grønland. Frederik Christensen tilføjer

Der er jo nogle analytikere, der er lidt pressede i øjeblikket, som har brugt de seneste fire år på at sige, at Rusland er den største trussel mod Europa og verdensfreden. Men når det kommer til Arktis, så er Rusland på ingen måde en trussel, får man så at vide af de samme analytikere; de har slet ikke nogle interesser der, selv om Grønland er ret tæt på Rusland.

Derfor førte Danmark en meget forsigtig politik med Grønland, hvor Arktisk blev forsøgt indrammet som en storpolitisk stillezone, hvor man italesatte allehånde delikate miljøhensyn for, hvorfor USA’s og Sovjetunionen ikke skulle dyste for meget om dominansen. Danmark optrådte, trods medlem af NATO, som den lille venlige garant for at intet skulle løbe løbsk, da vi havde meget at miste. Som en Orio kiks “has that soft filling between two hard cookies”.

Nu er opfattelsen altså en anden. I sin nytårstale 2025 sagde statsministeren

Vi må ikke være naive. Selv hvis Putin underskriver en fredsaftale med Ukraine, må vi ikke tro, at han stopper der. […] For Putin ønsker ikke fred. Han ønsker kontrol.

“Fredsforhandlinger nu ville belønne aggression” sagde hun et par måneder efter til Berlingske Tidende og understregede derefter sin tro på den ‘regelbaserede verdensorden’ “Det ville sende et signal til alle diktatorer: Start en krig – så får du, hvad du vil have”. Som vi har talt meget om, var den altid en illusion, baseret på Vestens industrielle og økonomiske magt efter 2. Verdenskrig. Men selv da, som sagt ovenfor, forstod vi herhjemme, at det ikke var os, der var politimanden. Det var USA, og en dårlig en af slagsen, skulle det vise sig, som kræfterne forsvandt, især efter Den Kolde Krigs afslutning. Og de realiteter forstår den gamle mand Trump

We need Greenland, very importantly, for international security. We have to have Greenland. It’s not a question of ‘do you think we can do without it’? We can’t! If you look at Greenland right now, if you look at the waterways, you have Chinese and Russian ships all over the place, and were not gonna be able to do that. We’re not relying on Denmark or anybody else to take care of that[!. red] situation.

And we are not talking about peace for the United States. We are talking about world peace. We are talking about international security. and right now, you look at it, you have warships all over the place going through right along Greenland. We’re not gonna let that happen. We cannot let that happen.

Or, if it’s going to happen we have to be protective of our country

Hvis man lader være med at se Trump som en “megaloman galning”, som tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, men istedet betragter ham, og for den sags skyld også Putin, som rationelle aktører med bedre efterretninger og rådgivere, end offentligheden spises af med, kan med bedre forstå når han i et interview med New York Times, som Berlingske Tidende refererer, om Grønland siger “Ejerskab giver dig ting og muligheder, som du ikke får af en lejeaftale eller en traktat. Ejerskab giver dig noget, du ikke kan opnå bare ved at underskrive et dokument”.

For Berlingske bliver citatet udlagt som udtryk for præsidentens egen psykologi og ego, for alting ses åbenbart gennem et sladderblads optik. Men det skal forstås som en form for ‘brinkmanship’, den klassiske koldkrigs-taktik, hvor man maler sig selv tilstrækkeligt op i en krog, så modstanderen – forhåbentligt(!) – indser at indsatserne er blevet for høje. Det er lettere for USA at geråde sig ud i en krig om Grønland på egne vegne, end det er at slås for Dronningen, de to små prinser og Det Danske Kongerige. Deri ligger afskrækkelsen, som man altså “ikke kan opnå bare ved at underskrive et dokument”.

Den amerikanske finansminister Scott Bessent sagde det ligeud på Davos, USA har ikke tænkt sig at blive trukket ind i en af sine allieredes krige. Det er et synspunkt Trump også luftede i det ophidsede møde i Det Ovale Værelse med den ukrainske præsident Zelensky. “You gotta be more thankful, because with us you have the cards but without us you have cards” sagde Trump og understregede derved at det er stormagternes styrkeforhold, de store gamle mænd, der udgør realiteterne i jernindustrien.

The problem is I’ve empowered you to be a tough guy. And I don’t think you’ve would be a tough guy without the United States! Your people are very brave but you’re either gonna make a deal or we are out.  And if we are out, you fight it out. And I don’t think it’s gonna be pretty. 

“The problem is I’ve empowered you to be a tough guy” kunne lige så god være sagt til Danmarks statsminister. Vores regering har med en villig opposition, statsmediet Danmarks Radio og alle de statsstøttede medier gamblet med at amerikanerne ville kautionere for vores uansvarlige fremfusende adfærd over for stormagten Rusland. Vi har rodet os ind i en krig… nej, teknisk set har vi ikke, men de taler som om. Vores politikere kalder det en hybrid krig, et altomfattende og tomt begreb, og anser den ordleg for tilstrækkeligt beslægtet med en regulær krig med Rusland. Og vi er gået ud fra, at det kun kostede 80+ mia kroner at engagere Kongeriget i en krig, en krig vi mente var vores rolle i den internationale orden og som vi troede vi kunne vinde. Men nu har vi oveni sat Grønland i salgsvinduet.