De nedarvede medier er ikke den fjerde statsmagt, borgernes vagthund overfor statens tiltagende magt. Den antagonistiske symbiose mellem medierne og staten er væltet så meget til statens favør, at de nedarvede medier er statens informationskanal til Folket. Og staten lyver, hvor den kan slippe af sted med det. Det er sket samtidig med, at internettet har undergravet de nedarvede mediers forretningsmodel og relevans. Det er ikke længere debatredaktører, der korrigerer borgernes samfundsdebatter, der er folk selv.

Eller det burde det være. Efterretningstjenesterne, især de amerikanske, så sig meget tidligt lune på ‘Big Tech’. Efterretningstjenester har som bekendt to funktioner, at samle information og sprede desinformation. Det vidste alle, men chokket var alligevel stort, da Musk købte Twitter og åbnede motorhjelmen, så alle nu kunne se de bevægelige dele.

Med et blev Musks Twitter, nu X, efterretningsvæsenets og dens stats fjende, og de overlejrede medier koncentrerede deres forbitrelse over deres tabte status i samfundet, som deres forretningsmodel er blevet undermineret. Modsætningen mellem de nedarvede medier og det eneste sociale medie, der på grund af Musks principfasthed, er i direkte opposition, som forsvarer af ytringsfrihed og den fri debat, er ikke kun strukturel. De nedarvede medier, har vænnet sig så meget til, ikke at kritisere staten for noget essentielt, at det er blevet instinktivt.

Lad mig bruge Danmarks Radio som et eksempel. De har ingen forretningsmodel at forsvare. Men de får deres penge direkte fra staten og den, der betaler orkesteret, bestemmer musikken. Derfor kan Danmarks Radio benytte en ekspert fra officersskolen til at forklare danskerne, hvorfor grundlaget for statens politik i Ukraine er så solidt og nødvendigt. Pengene er godt givet ud, som de ender i Ukraines fede muld. Så instinktivt, ser deres journalister med skepsis og mistro på ethvert alternativ til den kontrollerede debat.

Som jeg har omtalt tidligere, trodser Musk de brasilianske myndigheder – især en enkelt magtfuld Højesteretsdommer, der fik sit embede efter at hans forgænger, der havde kritiseret regerings magtmisbrug, omkom i et mystisk flystyrt – i deres forsøg på at censurere oppositionspolitikere og kritiske journalister. Mens Musk vil give folk ytringsfrihed på X også selv om det betyder bøder, er det brasilianske modsvar er at true med at arrestere X’s brasilianske medarbejdere. Sådan ser Danmarks Radio ikke på det, her ligger sympatien på den censurerende stats side.

“Brasilien kræver hadtale fjernet fra X. Nu er landet i boksekamp mod Musk” lyder overskriften på Danmarks Radio. Det er landet Brasilien, der er i boksekamp mod Musk, ikke Brasiliens regering mod Musk og Xs brugere. At stort set alle brugere på X er private, også de brasilianske brugere, gør slet ikke denne strid til mere end Brasilien mod pengemanden – og hvem lyder mest sympatisk i den opstilling? 

I det ene ringhjørne står Sydamerikas største land, Brasilien.

Landets højesteret kræver, at det sociale medie X blokerer en række konti fra platformen, fordi de har spredt højreorienteret hadtale.

I det andet ringhjørne står så Elon Musk. Verdens næstrigeste person. Ejer af Space X, Tesla og altså også det sociale medie X (tidligere Twitter).

Han nægter at blokere disse konti fra X og kalder beslutningen fra Brasiliens højesteret for ‘forfatningsstridig’ og siger, at højesteretsdommeren, Alexandre de Moraes, bør tages fra bestillingen.

Så infantilt skriver statskanalen om det angreb på brasilianernes ytringsfrihed og dermed undermineringen af, hvad der er tilbage af det brasilianske demokrati. Højesterets definition af “højreorienteret hadtale” accepteres uden spørgsmål som et argument i sig selv, mens Musk kalder noget for noget. Den danske stats-kanal er med søvngængerens sikkerhed på den brasilianske stats side. Kampen for ytringsfrihed er en joke for Danmarks Radios journalister.

 – Det fylder rigtig meget i de brasilianske medier. Blandt andet fordi præsident Lula er kommet på banen. Han (Lula red.) har været til en konference om skovfældning, hvor han har sagt, “at den milliardær, der bygger raketter, skal bekymre sig mere om miljøet hernede på jorden”. Så nu er det Lula mod Musk. Og Brasilien mod Musk.

Brasilien imod Musk, ikke Musk, der forsvarer brasilianske brugere mod deres stats overgreb og underminering af deres rettigheder. For det handler jo blot om, at man ikke må sprede “højreorienteret hadtale”. Hvorfor hadtalen kun kommer fra højreorienterede i den venstreorienterede regering Lulas øjne og hvad hadtale egentlig er, er ikke et spørgsmål, det er en præmis, som Danmarks Radio retorisk har internaliseret i deres læsere. På dette oplæg kommer der så et smash

– Man har et opgør i gang i Brasilien om, hvad der skete den 8. januar 2023, hvor højrefløjsaktivister stormede nationalkongressen. Der er en holdning hos den brasilianske regering om, at det var folk, der ville skade den brasilianske stat og som er startet gennem hadtale på sociale medier. Det vil man lukke ned for og straffe.

“[H]vad der skete den 8. januar 2023”, er ikke et spørgsmål, når man slutter samme sætning med; “højrefløjsaktivister stormede nationalkongressen”. Derfor er det klart at Lula, som en ansvarlig regeringsleder, vil lukke ned for lukke ned for og straffe folk, der vil skade den brasilianske stat. Det manglede da bare. Det var den samme fortælling, de amerikanske medier forsøgte at sælge den stadigt mere skeptiske befolkning, med den medie-koreograferede 6. Januar Komite – en komite, der, mens den skabte grundlaget for at sende amerikanske statsborgere i mange år fængsel, selv destruerede frifindende bevismateriale i et væk.

Men sådan fortsætter Danmarks Radio, med billedet af “den brasilianske højrefløj [der] mener, at verden ikke har opdaget, at de er underlagt censur.” og den slags betyder at “Elon Musk er rasende”

Elon Musk har brugt betegnelsen om sig selv, at han er en “ytringsfrihedsabsolutist”, og at retten til at sige, hvad man vil, kommer før alt andet. Derfor er det ikke overraskende, at han går i brechen for at forsvare de synspunkter.

Selvom Musks vrede ikke betyder det store for Brasiliens økonomi, så er det alligevel en ærgerlig sag for dem, at Musk skriver som han gør.

– Det handler om image. Det er kedeligt at blive stemplet som en stat, der begrænser ytringfriheden. Økonomien er sekundær. For Musk handler det om ideologi. Det er et idelogisk togt for ham, fortæller Kristian Almblad.

Danmarks Radios journalister, fatter instinktivt sympati for statsmagten og overtager dens elastik-vokabular i metermål. Musk raser og er på et ideologisk togt. Det er ikke kun strukturelt, vi er i en kulturkrig. Danmarks Radio lader sig ikke reformere, den skal opløses.