En ven skrev til mig
Det er ikke ret mange år siden at der nærmest var konsensus om at nu måtte man godt snakke om den slags problemer. S var kommet videre. Er det der sker nu en nulstilling tilbage til halvfemserne, fordi der er ved at komme unge kræfter til som ingen viden har om debatten og historien?
Det der var sket, var den socialdemokratiske Frederiks Vads advarsel fra Folketingets talerstol, om de svenske tilstande, hvor muslimer havde infiltreret bærende samfundsinstitutioner, såsom politiet. For de der ikke kan tænke, at sådan måtte det nødvendigvis gå, skal virkelighedens smerte først udfolde sig, førend de kan nå, hvad Frederik Vad kalder “den tredje erkendelse” og vi andre kaldte ‘det første rationale’.
På mange stræk er debatten kommet videre, vores nuværende statsminister taler ikke om stuerenhed, trods partifælle med gamle Nyrup. Omvendt eksisterer Zenia Stampe stadigvæk, og hun er ikke i omdrejninger, som hun refererede til begrebet “den generaliserede mistænksomheds logik”, som er skabt af, og hold nu fast, Piketty(!). Old school. Og det var også Steffen Groth, der skrev “Lad os kigge på de tal vi har” og konkluderede at der ikke var statistikker, der kunne vise infiltration. Som manden, der hoppede ud fra hustaget og på vejen ned, sagde “Så langt, så godt!”.
Der er ikke nogen værdier, der er danske, var en af Jesper Langballes og Søren Krarups kæpheste. De mente at begrebet var en tyrannisering af Folket, som netop selv var definitionen af ‘det danske’ gennem sin historie, sit sprog og kristendommen. Langballe sammenlignede det engang på tv, med den kærlighed man har til sin familie, som ikke bygger på nogle værdier de har: “Jeg elsker dem bare!”
Andreas Beck Holm har en lignende tanke og han er stærkt pikeret over at islamkritikere i regeringen bruger begrebet og det er ikke blot med abstraktionens intellektuelle tyndbenethed
Begrebets popularitet er så meget mere forunderlig, som det er noget vrøvl: Der findes ikke sådan noget som “danske værdier”. Overordnet set er der to mulige måder at give mening til udtrykket på: Enten som værdier, alle danskere grundlæggende deler, eller som værdier, der historisk stammer fra Danmark. I begge mulige betydninger af begrebet er det noget vås.
På den ene side har det aldrig nogensinde været tilfældet, at alle danskere har delt de samme værdier. Og godt det samme, for det ville være rendyrket totalitarisme. Den første forudsætning for at have et demokrati er, at der netop ikke er nogen værdier, der er statsautoriserede, uangribelige og deles af alle, men at der er vild uenighed om de rette værdier.
Det fortsætter således og demonstrerer at nogle gange skal man tage sig en kop kaffe, inden man trykker ‘send’. En værdi, der kan deles af alle, er lighed for loven, kunne man indvende, uden hvilken totalitarismen venter. Holm er lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, så det forklarer ligesom det. For selv om ‘værdier’ er et forkert begreb at bruge, så dækker det alligevel over alt det underforståede, kulturen, om man vil, der skal til for at et samfund er netop det, eet samfund.
Samfundssind er en værdi, som kan deles uden nødvendigvis at være et udtryk for det totalitære, men hvad samfundssind så er, er jo meget forskelligt, fra samfunde til samfun, kultur til kultur. I et demokrati kan vi lide lighed for loven, som vi har vedtaget den i fællesskab. I islam kan de lide “Den Barmhjrtiges Rasende Vrede” og dens arbitrære forvaltning. Lad os se på Morten Messerschmidt, der formulerer det danske, der ligger til grund for så mange af de værdier, der nyder bred opbakning i vores lille land
Sådan er ide-godset i store træk bag vores samfund. Men der er et andet begreb, som også er blevet til noget i vores samfund, nemlig parallelsamfund. Det er fremmede kulturer, som dyrker deres egne værdier, eller de værdier, der nyder bred enighed iblandt dem, eller i hvert fald nok af dem, til at de kan dominere de andre. Helt tilfældigt kan vi jo tage de samfund, som Frederik Vad og hans intolerante konsorter, der har ophidset lektoren, siger, nemlig islam. Fra hestens egen mule, her ved Tarek Ghanoum, som han i 2022, talte til Islamisk Parallelsamfunds ungdomsorganisation
Men når man kigger på det lidt mere lavpraktisk: Der er jo nogle iblandt os – de fleste af os – formentlig over 90% af os – vi vil i bund og grund bare gerne passe os selv, ikke også? Ja, vi er muslimer, men i bund og grund – jeg vil måske bare gerne være revisor, jeg vil bare gerne være læge, jeg vil bare gerne være folkeskole-. Jeg vil bare og bare, og så videre. Jeg vil bare gerne passe mit arbejde; jeg vil bare gerne betale min skat; jeg vil bare gerne tage på arbejde uden at skulle tænke på, hvad politikerne har sagt, eller hvor Rasmus Paludan skal brænde den næste mushaf af og så videre. Til de personer, der vil jeg sige, at der er to råd, jeg vil give. Jeg vil opdele det som før eller under gymnasie og efter gymnasie. Det er nemlig sådan, at vi er nødt til at tænke på, at hvis vi gerne vil hjælpe det muslimske samfund, så er vi nødt til at tænke på – ikke nødvendigvis hvad der gavner os mest lige her og nu – den anden generation – men måske hvad der gavner de næste fem generationer. Og det er os, der kommer til at afgøre det. Det er ikke vores forældres generation. Det er os, der er den vigtigste organisation, i forhold til hvilken retning det kommer til at gå. Og der vil jeg sige, at hvis man er ung – vi taler gymnasieniveau eller under – og man bare har den MINDSTE interesse – bare den MINDSTE interesse i at undervise, så vil jeg vitterligt sige: Bliv underviser! Jeg taler om, at du kommer til at have kontakt med flere hundrede mennesker gennem dit liv, og det vil kunne hjælpe de fremtidige generationer på en helt anden måde. Jeg taler ikke om, at man skal lave dawa – en eller anden skjult dawa – mens man er underviser. Jeg taler vitterligt bare: Pas dit arbejde som underviser. Folkeskoleunderviser. Du er gymnasielærer. Du er teaching assistant eller instruktør på universitetet. Lige meget hvad det er: Undervis! Kom i kontakt med samfundet. Hav en eller anden form for indflydelse på, hvilken tankegang de kommer til at have.
(…)
Er du endelig kommet ind som farmaceut i et eller andet apotek – søstre med tørklæde skal sende 60% flere ansøgninger bare for at ramme det, som den etniske dansker rammer. Og selv hvis hun smed tørklædet – bare det, at hun stadig har sorte pupiller og sort hår og så videre, så skal hun sende 18% flere. Det, at vi kan hjælpe hinanden, når vi er kommet ind på en organisation er den største hjælp, vi kan give det muslimske samfund. Det handler ikke – igen – om at give dawa på arbejdspladsen. Det handler vitterligt bare – for eksempel så er der nogle, der rækker ud til mig: “Akhi, jeg kan se, du arbejder hos Deloitte. Hvordan kan jeg komme derind?” Jeg giver ham råd til, hvordan han kan skrive et CV. Jeg giver ham tips til det første interview. Jeg giver ham råd til det andet interview. Jeg giver ham nogle – hvad skal man sige – nogle fif, i forhold til hvem han kan kontakte. Sådan noget i sig selv vil være en kæmpe hjælp i det muslimske samfund.
“En frø ligger og nyder livet i en balje med svalende vand, men nogen tænder et blus, og frøen opdager ikke, at den har et problem, før det er for sent, og langsomt forlader livet den lille grønne krop.” skriver en af de formastelige socialdemokrater, Rasmus Stoklund, indfølt i Politiken.
Demokratiet og sammenhængskraften i et samfund undermineres ikke fra den ene dag til den anden. Også det vil ske i en blød og langsom bevægelse. En bevægelse, som en dag når sit mål, men en bevægelse som igennem mange år vil kunne bringes til ophør, hvis vi tager vores livsform i forsvar.
Det forudsætter en bevidsthed om, at demokratiet, fællesskabet og friheden ikke forsvarer sig selv. Det hele består kun, hvis demokratisk sindede borgere i et land slår ring om vores livsform og træffer beslutninger, som beskytter demokratiet mod dets fjender.
Det er andre værdier, og Stoklund påpeger at den jødiske kippa er farlig at bære i dele af Danmark. Han beskriver et par, der til en propalæstinensisk demonstration, havde et skilt med, hvorpå der stod “Befri Palæstina fra Hamas”. De blev selvfølgelig overfaldet og måtte fortrække sig. Den herboende palæstinensiske agitator ville ikke tage afstand fra Hamas, hvilket får Stoklund til at drage den logiske slutning “…mange palæstinensere faktisk bakker op om Hamas. Ellers kunne Bilal Al-Issa vel også tage afstand fra Hamas? ”
Også meningsmålinger foretaget blandt palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden og omtalt i Politiken bekræfter billedet af, at Hamas nyder opbakning.
Meningsmålingerne viser, at størstedelen af palæstinenserne støtter terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023, hvor børnefamilier blev likvideret, tortureret og voldtaget af Hamas-terrorister: 59 procent af palæstinenserne støtter i høj grad terrorangrebet. Yderligere 16 procent støtter det i nogen grad. Andelen af palæstinensere, der er imod angrebene, er på 13 procent.
Når man læser om tilblivelsen, vedtagelsen og konsekvenserne af udlændingeloven af 1983, så er det billedligt talt som at iagttage et trafikuheld udspille sig i slowmotion.
Apropos værdier, så har Pride sat deres moralske kapital over styr hos storkapitalen, ve at insistere på at gøre Israel til skurk i solidaritet med Hamasgaza. Her marcherer parallelsamfundet ud fra det lokale Mordor, uden et eneste LGBTQ+ flag
Selv om der ikke er noget, der hedder danske værdier, så er der nok dansk og nok muslimsk, til at det er dem og os. De er kommet hertil og vil de omgøre os i deres muslimske billede.
En god og morsom artikel i Berlingske Tidende fra 2006 om Søren Krarup og hans bog om systemskiftet i 2001. Det socialdemokratiske Frit Forum havde dengang inviteret ham til en lektion og det var i sig selv bemærkelsesværdigt. Men mere end det….
Men de siger ikke noget. Eller rettere: De unge socialdemokrater i Frit Forum denne aften på Vesterbro tager ganske vist til genmæle. De betvivler eksempelvis Krarups udlægning af besættelsen. Var modstandskampen overhovedet folkelig? Et spørgsmål, man ikke skal stille til en søn af modstandsfolk fra en dansk landsby, hvor alle var vidende om, hvad der foregik, lyder det. En anden spørger, om den kulturradikale PH er en del af Krarups danmarkshistorie. “Poul Henningsen havde gøglerens forhold til det egentlige og var en spradebasse uden dybde” lyder det. En tredje spørger til »tonen« i indvandrerdebatten. Et trættekært suk lyder, efterfulgt af et drag af mishag om munden.
»Det er dem, der nu forarges over tonen, der virkelig har trukket den ned i sølet. Og så denne retorik, de dertil har benyttet sig af: »En fremmed er ven, du endnu ikke har mødt!« Det er jo fuldstændig vanvittigt! Ingen vil vel lægge sit liv eller sin ejendom i hænderne på nogen, de slet ikke kender. Men vil man, skulle det være et vidnesbyrd om en særlig smuk karakter. Jeg tror ærligt talt, at man mere end ofte vil komme galt af sted« siger Krarup.
Han tæsker videre. På radikale og socialdemokrater. Ingen af de unge socialdemokrater forsøger at gendrive påstanden om deres partispidsers svig over for den danske befolkning og nationen. De kommer ikke deres politiske forældre til undsætning. Og der synes kun at være givet to muligheder, to forklaringer herpå. Enten har de opgivet at forsvare dem. Eller også lystrer de Krarups bud på danmarkshistorien. Der er ingen tabere til stede i lokalet til at svare på, hvilke af de to muligheder der er mest betænkelig. Her er kun aspiranter i kampen om Danmark samt en gammel sejrherre, der læser og påskriver disse.
Herunder vedtages Udlændingeloven 1983
MONOKULTUR 
Skriv en kommentar