Det gamle Monokultur, fra bloggosfærens glade dage lader sig ikke teknisk genoprette, så i stedet genopstår det her, som Monokultur.blog. Samme forfattere, samme fokus på et lettere fordrejet mediebillede og lige så fordrejet offentlig debat.

Den amerikanske præsident Joe Biden er tydeligvis i kognitivt forfald og hans regering inkompetent sammensat af modstridende politiske og økonomiske interesser. Man behøver ikke se længere end flugten fra Afghanistan forræderi af USAs militære allierede og det afghanske folk, man havde foregøglet en fremtid i demokratiets navn, hvor kvinder var mennesker og bøsser ikke blot hvad Taliban gik på jagt med. En strategisk militærbase og for 80 mia. dollars topmoderne militært isenkram man efterlod – heriblandt de natkikkerter, der gav vestlige soldater overlegenhed på slagmarken – for Taliban at sælge ud af, til Vestens mange fjender, som Rusland, Kina og alle terrororganisationer, som Iran er venner med.

Bidens korroderede hjerne og medfølgende korrumperede regering kaster enorme summer ind i et korrupt Ukraine, så det kan opretholde sin forsvarskrig mod Ruslands 80er nostalgiske krigsmaskine, hvilket også skubber NATO tættere på en tredje verdenskrig. Men det er kun halvdelen af situationen, for ligesom Kreml kunne se den amerikanske præsidents svigtende orientering i tid og sted og besluttede at tiden til at få UKraine tilbage til moderlandet, har Kina ligeledes set at tiden for at få Taiwan tilbage i folden er nu. Kinas prekære økonomi kan hurtigt sætte Xi i General Galtieris sted og så ser man ned i en potentiel verdenskrig mellem stormagterne… eller i så fald endnu en tredje verdenskrig, især hvis Biden, den mest folkekære præsident ingen bryder sig om, til den tid har glemt at han allerede har udløst en af slagsen.

Det er nu ikke så meget det, der holder de vestlige medier vågne om natten, ej heller er det snoren, de bliver ved at trække i ovenpå. Her er den politiske dagsorden stadigt klimaet, der på 30te år kun har 10 år tilbage at leve i. I Europa grinte man af den orange mand, der advarede om at sætte sin lid til Putin energi, mens man afmonterede de sidste rester af sit forsvar. Nu haster man de gamle kulkraftværker tilbage i varmen og omdefinerer atomkraft som grøn energi for stadigt at lege klimamål. Den globale opvarmning sikrer ikke os mod en kold vinter.

Redefineringer af ord og begreber er ikke kun er spørgsmål om energipolitik, hvor grøn energi er at udpine atmosfæren for det fotosyntetiske CO2. I USA æggede pressen og det Demokratiske Parti regeringen til at gøre covid-19 vacciner obligatoriske og Biden kaldte det ‘de ikke-vaccineredes pandemi’. Abe Kopper blev kørt i stilling som pandemiens ‘sequel’, men her kunne man ikke, som en pendant til Biden regeringens ‘de ikke-vaccineredes pandemi’, kalde det bøssernes pandemi, skønt smitte mere eller mindre kræver et analsex orgie. I stedet foreslår man mænd der har sex med andre mænd om at holde et analsex moratorium. Det skulle de fleste nok kunne klare, men hvordan definerer man en mand, når ingen synes at kunne definere en kvinde? Hvis man ser smittespredning som giftig maskulin adfærd, bliver det pludseligt indlysende og så kan bøsser fortsat være en undertrykt minoritet sammen med kvinder og migranter.

Tiden er også præget af grasserende identiteter, der grundlæggende er et fernis over psykisk ustabile mennesker, hvis svage jegfølelse bliver manipuleret af ideologiske norm-stormere. For medierne og resten af venstrefløjen er bekymringen over den udvikling, at mennesker bliver foregøglet, at de er forkerte fra fødslen, et udtryk for intolerance og snævertsyn. Her bliver det finere, som på Boston Childrens Hospital – altså Børnenes Hospital i Boston – at fjerne små pigers bryster. Og når man nu har skalpellen fremme, fjerner man også æggestokkene og vender deres vagina på vrangen, så de kan være det groteske billede på den dreng, deres forældre drømmer om.

Og Trump, der kommer til at blive skrevet en del om den største kulturkriger i Vesten. Ikke fordi han i sig selv er så interessant (han er meget interessant), men fordi reaktionen på hans bramfrie demaskering af magtelitens konformitet er overvældende. Mediefænomenet Trump har skabt kognitiv dissonans langt ind i de intellektuelles rækker, som ny-ateisten Sam Harris gav et ufrivilligt eksempel på forleden. I Harris vrangforestillinger(!) var Trump at sammenligne med en altødelæggende asteroide på sin vej mod Jorden, hvorfor almindelige demokratiske spilleregler, måtte sættes ud af kraft.

Harris er ikke selv at bebrejde, snarere er han vildledt af den kirke, medierne har skabt. Og så er jeg tilbage ved medierne. Men inden de første posteringer begynder, skal vi more os lidt, med en far, der ‘klager’ til en skolebestyrelse, at siden hans datter identificerer sig som et firben bør skolen indrette hendes del af klasselokalet, som et terrarie.