Her er en lille stump fra en interview Jordan Peterson har med talkshow værten Piers Morgan. Ikke nok med at Peterson ikke er så god til at interviewe som Morgan, da han er for ivrig i at bidrage til samtalen, finder vi også en anden af Peterson svagheder – han lider under sit fag.

Jeg har i modsætning til Piers Morgan ikke haft glæden af at have mødt Trump. Til gengæld har jeg en usund glæde ved snart sagt alt han siger og gør. Så er det på plads.

Peterson sætter præmissen for Trumps persona at han/den er blevet tilsvinet i offentligheden ulig nogen anden politiker før eller siden og funderer hvad det kan have af betydning for Trumps psykologi. Fra et interview Trump havde med Piers Morgan

So I watch for that because I’m a clinician. So I always watch people talk to see when they are going off script, lets say, because there is always something underneath that. And one of the things Trump does – and I don’t know how much of this is conscience and how much of it is reactive and how much have become habitual – he’ll say utterly uh.. he’ll make statements that is way over the top. So I think he said, for example, when you where interviewing him, something like “I tell the truth more than anyone has in history!”

Åh, vi lader den lige gentage, thi selv en parafrasering af Trump er stor: “I tell the truth more than anyone has in history!” Guld! Øjeblik… …ok, jeg er tilbage. Men Peterson griner ikke. Måske fordi han er på vej ind i en depressiv periode, eller nok snarere fordi han blot er en akademiker også i hjertet. Og måske er det nøglen til hans analyses sammenbrud, i hvert fald fortsætter han

And then he said about ten minutes later something like “I run the best administration in american history!” And they are over the top preposterous statements and they have this self-aggrandizing element that got a juvenile flavour to it – and I’m not doing a global critique of Trumps personality because I suspect that, as you’ve already indicated, that he’s a multifaceted person – but there is an element of him that.. he’s got this 10-year old bully part of him, that also has a compensatory element… and so to say, you know ‘I tell the truth more than anyone has in history!’ or something along those lines, I think ‘who are you comparing yourself to here exactly? You tell the truth more than Jesus Christ?’

Derfor er det en uskik at diagnosticere folk man ser på TV. Man kan ikke skelne personen fra personaen. Trump er selvfølgelig et menneske og en multifaceteret person, men han er også en showman og en sælger af Guds nåde. Så hvem taler her?

De to eksempler Perterson fremhæver er begge eksempler på Trumps hyperbolske fraseringer, men der er ikke en lige linje i deres selvpromoveringer. Hans vurdering af sit arbejde som organisator og leder er muligvis selvovervurderende pral i eller anden grad, men det er også en fagbedømmelse. Som forretningsmand og selvskabt milliadær er Trump ekspert i at bedømme ledelse og organisation og i modsætning til det parodiske billede der tegnes i medierne er han meget interesseret i historie. Pralede Muhammed Ali også, når han slog fast, at han var ‘Den Største’? Eller var det en nøgtern analyse? Uanset havde Ali ret (det burde have været Foreman), hans påstand var valid. Fagfællebedømmelse med andre ord.

Trumps historiske sandsigerpræstationer er allerede på overfladen en så afsindig udtalelse at det er svært at se, hvorledes selv en intellektuel ikke kan se dens humoristiske konstruktion (som da Århus Stifttiden skrev at Nitten Røde Roser var den “største kriminalfilm i historien”, skønt det var ufrivillig humor). Men det er mere end det, for den får lytteren til at tænke, uden at lytteren aner uråd.

Det er en af Scott Adams gennemgående pointer, når han fortæller om evnen til at overbevise andre om ens synspunkter, at en påstand helst skal have en indbygget fejl, fordi hjernen ikke kan lade være med at lede efter den. Som Frasier og Niles Crane f.eks insisterer på, er det bedste måltid ikke perfekt, da det skal have en enkelt fejl, som man kan brokke sig over resten af aftenen. En lignende logik ligger indbygget i sælgeren Trumps hyperbolske facon; selv ikke Peterson kan ikke lade være med at undersøge om Trumps påstand holder, uagtet dens episke absurditet: Hvem kan have talt mere sandt end Trump?

Og hvem finder Peterson til at afvise Trumps påstand om at være historiens største sandsiger? Jesus Kristus! Ingen ringere end Jesus Fucking Kristus! Peterson har selv sat Trump og Jesus sammen i samme tanke, alt sammen afledt af Trumps humoristiske overdrivelse. Og mens Peterson sidder og bruger sine kliniske evner på at finde ud af om Trumps barnlige overdrivelser er tegn på kompensation og en eller anden anal anglen efter anerkendelse i en ond verden omtaler han helt gratis Trump i samme sætning som Jesus. Personaen, sælgeren og mestergøgleren Trump spiller den førende intellektuelle som en virtuos spiller sit Bösendorfer.

Gud fader hvor skal man dog være akademiker for ikke at kunne se skoven for bare træer.