Anbefaling!:

Michael Knowles, der har en mindre karriere som skuespiller bag sig, giver en glimrende analyse af internetfænomenet Dylan Mulvaney. Mulvaney er transkvinde, en mand der udgiver sig for kvinde, og hans popularitet, sammenholdt med den angst for zeitgeist, gav ham bl.a et eksklusivt interview med den amerikanske prösident, den mimrende Joe Biden. Med andre ord, kan de mennesker, der mest aggressivt slår til lyd for, at transpersonlighed er en udbredt realitet, ikke genkende en parodi, der nærmest er kørt ad absurdum.

Dylan Mulvaney er nemlig også skuespiller af profession, med en rimelig karriere bag sig. Og det er i det lys, en sjældent indsigtsfuld Knowles ser ham. Og han binder skuespillets udvikling fra de tradiotionelle teaterskoler over mod ‘metoden’, sammen med samfundets udvikling fra at passe sin rolle til at udleve sig selv. Men faren for en skuespiller, er at man ikke udlever sig selv, men det i sig selv, der findes i en given rolle. Og her kan ens selv fare vild, som man har set med mange skuespilleres tragiske skæbner

Day one of being a girl, and I have already cried three times, I wrote a schathing email I didn’t send, I ordered dressed online, that I couldn’t afford and then, when someone asked me how I was I said ‘I’m fine!’ when I wasn’t fine – so…

How did I do ladies?

Her sidder en fyr og smører læbestift på, altimens han foræller at han på sin første dag som kvinde, har været emotionelt ustabil, ubeslutsom, impulsiv og økonomisk uansvarlig, samt passivt aggressiv. Og med et lettere lumsk smil, hamrer han pointen hjem med et “Hvordan klarer jeg mig, de damer?”. Som Jack Nicholson siger i As Good As It Gets, på spørgsmålet om, hvorledes han er så god til at beskrive kvinders psyke i sine bøger; “I think of a man and I take away reason and accountability”.

Parodien, tilsigtet eller ej, er svær at overse, hvis man tager de samme briller på, som når man ser Monthy Pythons ‘damer’.