MONOKULTUR

Monroedoktrinen tilsiger, at ingen stormagter må dominere noget på den vestlige halvkugle. Grønland ligger på den amerikanske kontinentalsokkel. Og, som man kan læse på New York Post, “The US is locked in a three-cornered fight with China as well as Russia over the Arctic region’s natural resources, such as lithium, cobalt and graphite”. Forrige år skrev Berlingske at Danmark gav et australsk mineselskab lov til at søge efter mineraler og uran på Grønland, men at grønlænderne så forbød dem det og derfor sagsøger mineselskabet nu Danmark for 75 mia. Det er derfor Trump sagde “Even if Denmark has any legal right to it (…) they should give it up because we need it for national security, that’s for the free world. I’m talking about protecting the free world.” Trump er en lise. 

Den altid indsigtsfulde Ulla Nørtoft Thomsen skriver på FaceBook

Vi har selv foræret Grønland tilbage til grønlænderne med selvstyreloven af 2009 (kun DF stemte imod). Vi har en køreplan mod fuld suverænitet. Hvad havde vi regnet med skulle ske? Det er godt, at der kommer driftige folk til Grønland. Det er sørgeligt, at vi ikke har prioriteret at gøre Danmark Great Again. Det er da irriterende. Kongen skal have malet kontoret. Han skal have lavet nyt våbenmærke. Vi mister formentlig enorme værdier i form af råstoffer. Havde vi fulgt Vattel, havde vi fulgt vores pligt til at udbrede beboelse og virksomhed af en eller anden art på Grønland (som USA gør nu). Vi havde været forpligtet til at respektere grønlænderne frihed og selvbestemmelse, men vi havde også vidst, at en lille befolkning på 50.000 ikke har ret til at erklære sig som eneejere af så enorme vidder, som de ikke bruger til noget. Vi har været nogle tøser. Spørgsmålet er, hvad vi gerne vil have med fra Grønland her på falderebet. Ingenting, lyder det ti

Hun linker til Lars Sejr Kristensen, der slår fast at “Det er en skandale af historiske dimensioner”

Det er IKKE en nyhed at det ville komme en fornyet diskussion om Grønland. Det er jo selvindlysende fra sidste episode for nogle år siden. Har Danmark forberedt sig på det, har man tænkt over mulige udfaldsrum, tænkt over mulige fordele? Tilsyneladende ikke, selvom man har haft mange år til at gøre det.

Grønland har været mismanaged så længe og på så mange forskellige måder af danske regeringer at man må tage sig til hovedet. Grønlænderne er ikke lykkelige eller velfungerende. Vi har ikke behandlet dem godt. Danmark har opgivet en lang række rettigheder fuldkommen hovedløst.

Tilbage står vi med en årlig regning på 4-5 mia om året og alle er utilfredse. Intet bliver udviklet i Grønland, ingen turisme, ingen minedrift, intet. Vi har foræret det hele væk. Bare penge ud af vinduet til et folk, der ikke påskønner det, men yder afgørende indflydelse på dansk politik. Og ovenikøbet har den frækhed ikke at ville tale dansk i et dansk parlament, som danskere. Som har den frækhed at aflyse møder med den danske konge med dags varsel. Et folk der iøvrigt ikke engang er originale indbyggere af Grønland – det er ikke som indianere eller aboriginals . Den nuværende befolkning kom til EFTER Erik den Røde. Vågn dog op nu!

Morten Messerschmidt havde været til krisemøde i statsministeriet

Under NATO-topmødet i London i 2019 lovede Mette Frederiksen den daværende præsident Trump at opsætte radarstationer og købe droner til overvågning af Grønland. Løfter, der var nødvendige for at styrke amerikanernes forsvar mod russiske missiler.

Men hvad er der sket? Ingenting.

Det er præcis i dette lys, man skal forstå Donald J. Trumps udtalelser om Grønland. Hvis den danske regering – under den samme statsminister – ikke engang vil leve op til sine løfter til vores vigtigste allierede, så er det vel logisk, at amerikanerne må føler, de må tage sagen i egen hånd. Kan man overhovedet bebrejde dem den tanke?

Og hvad værre er: Mette Frederiksen har, som den måske mest woke statsminister i nyere tid, gjort alt for at promovere det utopiske synspunkt, at Grønlands fremtid skal afgøres af 55.000 grønlændere. For at sige det direkte: det er der ikke en kinamands chance for – helt bogstaveligt.

Hvis Grønland får selvstændighed, vil det kun være et spørgsmål om tid, før stormagter som Kina eller Rusland trænger ind. Naturligvis kan 55.000 mennesker ikke passe på et land, der territorielt er verdens 12. største. Derfor vil amerikanerne være nødt til at sætte sig på territoriet før vores fjender.

Den normalt Trump forskrækkede Rasmus Så-kom-DF-og-ødelagde-det-hele Jarlov mener i modsætning til Trump at der ikke er tvivl om Danmarks ejerskab, men påpeger dog det indlysende

Enten skal resten af Danmark have indflydelse i Grønland og stå ved sine rettigheder eller også mister det sin betydning at være i Grønland.

Rollen som underdanig pengeautomat er der ingen danskere, der gider på sigt, og derfor er vi nødt til også at finde tilbage til en arbejdsfordeling, hvor man anerkender Danmarks rolle.

Det er Grønland og Danmark, som er problemet og ikke Trump skriver Noa Reddington bag betalingsvæg, hvor han bl.a skriver

“Det meste af, hvad [Folketinget] laver”, skriver Henrik Dahl resigneret “er at lynekspedere ekstremt indviklede lovforslag, der ikke kommer fra selve Folketinget, men fra regeringen og embedsværket.”

Samtidig med, at medlemmerne af Folketinget gang på gang får at vide, at der intet er at gøre ved ting, som de fleste mennesker formentlig er imod. For eksempel, at Danmark er nødt til at acceptere ekstremt skadelige og farlige mennesker inden for landets grænser, fordi menneskerettigheder – som defineret af den absurde Menneskerettighedsdomstol.

Hvor er det hensyn til almenvellet, som vi vel også er sat i verden for at varetage? Ingen steder. Fordi almenvellet altid må vige for abstrakte rettigheder tildelt af en institution, der ikke har noget politisk mandat.

Men en anden kilde til følelsen af magtesløshed – er jeg blevet mere og mere klar over; navnlig efter Trump – er bullshit.

Bullshit er i følge den amerikanske filosof Harry Frankfurt tale, der er beregnet på at manipulere til en bestemt opfattelse. Men uden nogen form for ambition om hverken løgn eller sandhed.

Den, der lyver, kender sandheden, men skjuler den, siger Frankfurt et sted. Mens den, der bullshitter, er fuldkommen ligeglad med, hvad der er sandt og hvad der er løgn. Bare det virker efter hensigten.

Dansk politik er gennemsyret af bullshit. Og det kommer for en dag nu, fordi Trump tilsyneladende har tabt tålmodigheden med bullshit.

Hele forsvarsområdet er måske det værste.

“Vi opstiller en brigade”, blev det sagt i 2018. Bullshit. Vi opstiller overhovedet ikke en brigade. Den er tidligst klar engang i 2030’erne.

I den forbindelse: Jeg var engang til et absurd samråd med en af landets mange forsvarsministre. Hun sagde: Brigaden er i det store og hele klar. Den har bare ikke noget luftforsvar.

Bullshit. En brigade uden luftforsvar skal være heldig, hvis der stadig er nogen overlevende efter tredive minutters krig mod en jævnbyrdig modstander.

“Vi sætter flere penge af til forsvaret af Grønland”. Bullshit. Der er ikke sket et klap de sidste mange år.

“Vi skriver under på, at vi vil bruge 2 procent af BNP på forsvar”. Bullshit. Det har vi aldrig haft til hensigt at efterleve – før måske nu (vi er der stadig ikke).

(…)

Bullshit, bullshit, bullshit – så langt øjet rækker og ørerne kan tåle at lytte med.

Det er mit lønlige håb, at der måske bliver sat en stopper for bullshit nu. Fordi Donald Trump ikke gider høre på det og skærer igennem det.

Okay, Søren K Villemoes vinder “Hvis Grønland smutter, så kan vi altså godt genindføre eskimoisen.“