MONOKULTUR

“Danmark bør overveje, om vi skal lade vores soldater bruge klyngebomber, lyder opfordringen fra militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen – for hvad er prisen ved at lade være?” Nogle bud på svar på det spørgsmål kunne man i forrige måned høre på P1 programmet Akkurat Med Clement, hvor også Mikkel Bjørn, MF (DF), Mikkel Andersson, presserådgiver i Liberal Alliance, Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke og Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret på Københavns Universitet” deltog. Det er Puk Nielsen, som denne første del skal handle om, for ikke blot er det ham der stiller spørgsmålet, det er også ham, der definerer baggrunden for nævnte våben, nemlig den konstruerede trussel fra Rusland.

Klyngebomber er samlinger af en masse små granater, der kastes ud over et område, for at sprede effekten ud. De giver ikke så meget mening militært – med mindre man angribes af en falanks hoplitter – men de har til gengæld større konsekvenser for civile, hvorfor de er forbudt i det meste af verden og herhjemme. Op mod en tredjedel af alle de klyngebomber, som amerikanerne kastede i Vietnamkrigen, eksploderede ikke og blev således efterladt i landskabet. “As of 2009, about 7,000 people have been injured or killed by explosives left from the Vietnam War era in Vietnam’s Quảng Trị province alone” kan man læse på Wikipedia. Hvis det er meningen at Danmark skal bruge klyngebomber i selvforsvar, må man således overveje om man vil fejre sejren i sommerhuset.

Mellemfolkeligt Samvirkes Whyte konstaterer på et tidspunkt i debatten “at fred forhandles jo som udtryk for nogle magtforhold”. Det er en klog, men ofte overset, indsigt, for i starten af programmet spilles en lydfil, hvor man hører den ukrainske præsident Zelinsky sige fra et pressemøde i Albanien “All of you know that this week we had a real chance to take an important step towards ending this war, if only Putin had not been afraid to come to Turkey”. Lyder det som en leder der har vundet eller en, der har affundet sig med et kompromis?

Hvis Ukraine er villige til at forhandle fred, som kommer til at koste land, gruer man lidt for den ukrainske tilstand når Anders Puk Nielsen umiddelbart derefter slår fast at “Den russiske økonomi er enormt presset og den russiske hær er slidt ned”. Truslen fra Rusland, der altså er grunden til at vi skal tænke over at anskaffe os klyngebomber, synes således at være begrænset. Men ak, frygtens håb giver sig ikke så let for Puk Nielsen

Men sagen er jo, at bare fordi de løber tør for ressourcer, er det jo ikke det samme som at de stopper krigen. Altså, det kan betyde at krigen kommer ind i en ny fase, hvor de må opgive den der ide om, at det er en særlig militær operation, de sådan kan køre lidt ved siden af. Og så eskalerer det til en, hvad kan man sige, også over for deres egen befolkning, en fuldskala krig, hvor man laver en bred mobilisering imod folks vilje

Rusland er altså ikke engageret i en fuldskala krig ifølge Danmarks Radios foretrukne militære ekspert. Alligevel insisterer alle på at kalde Ruslands invasion for en fuldskala invasion “de sådan kan køre lidt ved siden af”. Til slut i debatten siger han, også lidt forvirrende for lægmand

Jamen vi kigger formentlig på en større russisk sommeroffensiv, det tyder det på i alt fald at de har tænkt sig at gøre det. Og jeg tror at vi kommer til at se igen, at russerne kommer til at lave små fremskridt hvor det vil lykkes dem at tage en lille smule terræn. Og det vil russerne tage som et tegn på at de har momentum og at det går godt. 

Og omvendt så vil ukrainerne fokusere på at i stedet for at holde på hver eneste meter af frontlinjen, så vil de fokusere på at maksimere de russiske tab. Og der vil være rigtig store tab på den russiske side. Det vil ukrainerne kigge på og så sige at det her, det går meget godt, det er en god defensiv operation vi kører. 

Puk Nielsen bliver spurgt til den store frygt, eller overbevisning, der er i særligt den danske befolkning for, at Putin vil invadere endnu et land inden for fem år, hvis han bliver færdig med Ukraine. Han mener, at det er der “alvorlig risiko” for

Jeg tror også at det er noget de sidder ovre i Kreml og godt kunne forestille sig. Sådan nogle ting afhænger jo af, hvordan er situationen, hvordan udvikler tingene sig, er der en mulighed for et bestemt tidspunkt, hvor det her giver mening eller ikke gør.

Det er vigtigt at vi forstår at krigen i Ukraine ikke kun handler om Ukraine. Det handler om at genetablere Rusland som en stormagt på hele det europæiske kontinent og at vi nok skal have en forestilling om at det de betragter som deres interessesfære, det er nogenlunde det tidligere Warszawa Pagten…

Og så er det hans rationale, at de ovre i Kreml har et ‘window of opportunity’, nu “den russiske økonomi er enormt presset og den russiske hær er slidt ned”, ved at angribe før snarere end senere fordi Europa kun bliver stærkere med tiden. Derfor vil Putin forsøge at teste NATOs Artikel 5, musketereden, men Puk Nielsen afviser alligevel en invasion af et NATO land “inden for de første fem år”.

Altså fordi noget krænker Artikel 5, så er vi jo ikke nødvendigvis oppe i 3. Verdenskrig. Men man kan godt gøre et eller andet, der vil stille de vestlige politikere overfor det her valg: “Skal vi virkelig have krig mod Rusland nu?” for at forsvare Letland eller Finland.

En fredsløsning er derfor et ildevarslende perspektiv, for det vil frigøre denne nedslidte og ressource manglende russiske hær, som så kan sættes ind alle mulige andre steder, mod det russiske folks vilje, allerede inden yderligere mobilisering. Og så bliver det for alvor ildevarslende. “Det her, det er så afgørende for de europæiske lande og for vores sikkerhed at Ukraine kommer ud af det her med et rimeligt resultat” siger Puck Nielsen videre og præciserer “Vi kan ikke leve med at de taber!”.

Derfor ser Puk Nielsen for sig, at Europa overtager flere forsvars-funktioner for Ukraine i form af kampfly og antiluftskyts, for at frigive mere af Ukraines militær til krigen mod Rusland. “Det der foregår lige i øjeblikket, det er jo et stort pres på at prøve at se, kan vi skabe et eller andet vilkår som gør at amerikanerne ikke kan komme ud af det”. Med den politik kan jeg efterhånden se en sandsynlighed for at Rusland vil angribe et NATO land i den nære fremtid.