MONOKULTUR

“Igår afviste Ukraines præsident Zelinski at Ukraine var involveret i sprængningen af den undersøiske Nordstream II gasledning ud for Bornholm” fortalte Danmarks Radios P1 Morgen 24/8 og citerede Zelinski: “Ukraine har ikke officielt givet ordre til nogen operation med det formål at sprænge Nordstream II”. Og, kunne man tilføje, Bjarne Riis blev heller aldrig testet positiv.

“De her ukrainere, de siger at det her er jo også bare sanktioner at vi har sprængt de her rørledninger i luften” fortæller Berlingskes ekspert, som P1 Morgen havde inviteret i studiet og tilføjer perspektiverende “problemet er at tyskerne ikke ser sådan på det” Faktisk, siger Berlingskes ekspert vis a vis at Tyskland ejede halvdelen, “er det ret alvorlige anklager, som er sådan et angreb på den tyske stat”. Ja, det er ret alvorligt at sprænge kritisk infrastruktur, som udgjorde en vigtig del af fundamentet for tysk industri.

Kort efter sabotagen 2022 talte TV2 med Danmarks Radios foretrukne militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, altså dem der underviser vores officers-stand, Anders Puk Nielsen. Han mente det var russerne der stod bag. “Det er simpelthen en fortsættelse af den energikrig, der kører. Rusland satser på, at de vil kunne underminere Vestens vilje til at støtte Ukraine ved, at det bliver dyrt” var hans rationale “De vil bruge det som et pressionsmiddel over for EU”.

Som kvabset sosu’er virker dette for mig ikke som en helt rationel grund til at sprænge sin egen kritiske infrastruktur i dølgsmål. De fleste rør er vel forsynet med en hane man kan dreje på. Og så har pisk og gulerod en symbiotisk effekt. Ved at sprænge rørledningen er det jo ikke længere et pressionsmiddel. Europa kan tværtimod tænkes at reagere hævngerrigt, hvad det også gør, hævner sig på med-offeret for sabotagen.

TV2 talte i forrige uge med en mistænkt bagmand, Roman Tjervinskyj, og spurgte ham om Ukraine stod bag, til hvilket han skælmsk svarede “Jeg kan hverken be- eller afkræfte det”. Det burde rykke mange ud af det, der kaldes Gellmans Hukommelsestab. Det er et fænomen, der er opkaldt efter en fysiker, der elskede at følge med i nyhederne, med mindre det handlede om videnskab, som han jo var ekspert i. Så mente han, at det altid blev præsenteret dårligt eller misforstået. Og så en dag fik han den tanke, at han ikke havde den faglige indsigt i alle andre emner – alt hvad han ellers vidste stammede jo fra medierne.

Så hvis medierne, regeringen og myndighederne – samlet set en arbejdsdeling af et fedt – kan komme til den stik modsatte konklusion af det åbenlyst rigtige, hvad fortæller de os ellers? Tror de selv på det? Og hvad fortæller de os ikke? I denne historie glemmer både indslaget i P1 Morgen og TV2’s artikel at nævne, at den tyske anklager, med storpolitiske konsekvenser in mente, ikke blot mener at kunne fremlægge beviser ud over enhver rimelig tvivl, om at Ukraine stod bag sabotagen af Nordstream rørledningerne, men også at de takserer det til en krigsforbrydelse. Og ja, P1 Morgen, krigsforbrydelser er ret alvorlige.

Det vil i så fald være værd at kontrastere en dokumenteret krigsforbrydelse mod et NATO land og EU medlem, overfor en magisk trussel om ‘hybrid krig’, som medierne, regeringen og myndighederne taler om. “Hele idéen med en hybridkrig – det står på side et i hybridkrigens kogebog – er nemlig, at man ikke sætter en afsender på, fordi man har det formål at skabe utryghed og usikkerhed og ustabilitet og mistillid til myndighederne” som statsministeren skosede formanden for Borgerens Parti Lars Bøje, før hun understregede “Det er det, Rusland gerne vil”. Er det værre end krigsforbrydelser, som i samme logik så må være hvad Ukraine gerne vil?

Hvis vi skal dvæle lidt ved statsministerens formanende paranoia, så tilføjer hun et magisk ord, nemlig ‘myndighederne’. Så lad os fjerne ‘myndighederne’ og blot mere generisk sige: “Hele idéen med en hybridkrig – det står på side et i hybridkrigens kogebog – er nemlig, at man ikke sætter en afsender på, fordi man har det formål at skabe utryghed og usikkerhed og ustabilitet og mistillid”. Herved kan vi så tænke bredere i, hvem der kunne have en interesse i netop det. I og med at regeringen, medierne og myndighederne pisker hadet op mod Rusland, hver gang nogen tror de ser noget på nattehimlen, så skulle man tro at det ikke var en overbevisende taktik for russerne at bruge.

Men Ukraine kunne derimod have gavn af at skabe “utryghed og usikkerhed og ustabilitet og mistillid”, der kan veksles til russerhad og dermed endnu flere penge – og måske endnu en lille hagiografisk portrætfilm? Jeg siger ikke, at de pønser på, endsige har gjort noget, for det står jo i Frederiksen kogebog at man ikke sætter afsender på den slags. Men de har en teoretisk interesse i at skabe, skal vi sige, utryghedsskabende hændelser – og med sabotagen af Nord Stream en direkte demonstreret inklination. En ting kan Rusland og Danmark dog samles om, for det Putin ligesom Frederiksen gerne vil, er at skabe blind tillid til deres myndigheder hos befolkningen.

Menneskets hjerne arbejder med at skabe mening på baggrund af det vi tror vi ser og det vi tror vi ved. Når vi får at vide at Rusland er skurken og at vi skal frygte hende, køber vi automatisk ideen om at Rusland må stå bag den skurkagtige sabotage. Andet ville forstyrre vores opfattelse af den virkelighed, vi har fået opbygget i vores indre. Denne bagvendte logik er ovennævnte Puk Nielsen ikke alene om som han vedbliver at forsvare den for at undgå den kognitive dissonans smerter.

Når man læser kommentarerne på f.eks TV2’s X profil, er der stor sympati for den ukrainske aktion mod Nord Stream. Det kan ud fra en vis betragtning virke som en rimelig udledning af en bestemt sympati i den konflikt. Men det står i skærende kontrast til den harme, der var for sabotagen af Nord Stream, da folk troede, at det var russerne, der var skyldige. Opfattelsen af en forbrydelse ændrer altså karakter alt efter hvem der er mistænkt. Det er fjendebilledet der holdes intakt, fordi det er lettere end at skulle ændre i sit verdensbillede.

Og fjendebilledet af ‘russerne’ dikterer fuldkommen offentlighedens tankegang. “For få dage siden lagde den russiske hær en video ud, hvor en drone angriber en ubevæbnet mand i civilt tøj, der cykler alene på en vej i Ukraine.” skrev Troels Lund Poulsen således på X

Bagefter skrev russerne, at de havde “elimineret fjendtligt mandskab”.

De lagde altså selv videoen ud og pralede af angrebet. Først efter historien kom frem, blev videoen slettet.

Bevidste angreb på civile er en krigsforbrydelse 

Med fare for at blive opfattet som en, der forsvarer noget som helst russisk, så vil jeg dog mene at dette er en fejlslutning fra Venstre-formandens side. I og med at “russerne” skrev “elimineret fjendtligt mandskab”, har det næppe været et “bevidst angreb på civile”. Og de slettede den netop, ifølge Poulsens eget referat, da historien kom frem, at det var en civilist. Ja, det var pinligt. Men hvis Poulsen virkeligt kerer sig om krigsforbrydelser, så mener den tyske stat altså at Ukraine har begået en sådan mod Tyskland, vores NATO allierede og landfaste nabo.

Men han har det ikke fra fremmede. Poulsens tidligere formand Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde på udenrigsministeriets vegne

“I dag markerede vi Ukraines uafhængighedsdag i FN’s Sikkerhedsråd. Det burde være en festdag, men marker også 4,5-året for Ruslands fuldskala invasion. Danmark står skulder ved skulder med Ukraine og kræver, at Rusland stopper krigen og de lidelser, den skaber.” 

“Fuldskala invasion” er også et magisk ord, der fordrejer virkeligheden. Som mange militær-kyndige har påpeget, er de 100.000 mand, der invaderede det østlige Ukraine kun en brøkdel af den styrke, det ville kræve at underlægge sig hele det store land. Den slags retoriske greb kaster den stakkels ovenfor nævnte Troels Lund Poulsen ud i følgende skriv

Ukraine har ikke valgt den her krig. Rusland har invaderet deres land, og hvis vi stopper med at hjælpe Ukraine, stopper Putin ikke nødvendigvis. Vi gør det bare lettere for ham at vinde.

Og hvis Rusland lærer, at det virker at invadere et naboland, tage land med militær magt og så bare vente på, at Europa bliver trætte af at hjælpe – hvem er så den næste?

Derfor er vores støtte til Ukraine og de militære donationer godt givet ud. 

Ikke fordi vi ønsker mere krig, men fordi Ukraine skal kunne forsvare sig, og fordi det også handler om vores egen sikkerhed.

Aristoteles sagde noget i henretning af at intelligens er evnen til at underholde ideer, man ikke nødvendigvis er enige i. Kun hvis der er tale om en fuldskala invasion, giver ovenstående nogen mening. Og den kræver stadig en antagelse om, ikke blot at konflikten mellem Rusland og Ukraine ikke er en helt konkret konflikt de to lande imellem (og ikke et ord EU’s og NATO’s bidrag), men at Putin er blevet til en gal diktator, som russerne og den russiske elite besynderligt er ganske tilfredse med.

Hvis Rusland derimod ser som en rationel aktør, var det fra starten indlysende at Nord Stream rørledningerne blev saboteret på vegne af Ukraine. Sabotageaktionen afslører således grebet om virkeligheden, thi det er på frugterne man skal kende træet.