En akademiker går i position

Kasper Støvring er mest kendt som en velafbalanceret politisk kommentator med et blåt præg. Men når det kommer til emnet Donald Trump, forfalder han til konformitet. I Berlingske Tidende skriver han, at det ikke er fordi han er uenig med Trump politik, som han finder glimrende, men at Trump som person er det forkerte valg. Grunden er “hans mildest talt dubiøse forhold til demokratiet, og de mange uduelige kandidater, Trump støttede”. Og så er Trump allerede blevet vraget en gang – eller tre gange, hvis man tæller som Støvring.

Støvring foretrækker Floridas Guvernør, som Støvring helliger det meste at sit skriv til, der har ledet Florida dygtigt gennem pandemien og optrådt som en effektiv og til tider humoristisk kulturkriger. Det lyder glimerende og sagligt og uanset kan man mene som man vil. Men man behøver ikke være direkte dum

(…) Trump er dårlig nyt, skyldes dels hans mangel på demokratisk sindelag. At Trump endnu ikke har vist sig mand nok til at erkende sit nederlag og dermed respektere demokratiets kerneværdi – at give magten fredeligt videre til efterfølgeren – er der allerede skrevet masser om. Men det skyldes også Trumps inkompetence. Trump er som den impulsive narcissist, han er, ude af stand til at erobre landets vigtige institutioner og danne stabile alliancer. Altså det, der skal til, for at det politiske program kan føres ud i livet.

Hvis man ikke selv kan tænke må man læse tanker, eller bilde sig selv ind at man kan læse tanker. Hvorledes er Trumps sindelag ikke demokratisk? Han stiller bogstaveligt talt op til valg og er måske den mest debativrige politiker. Støvring giver ikke selv svaret, men antager sikkert at læseren er enig, da han fortsætter at det er en særlig mandig dyd at respektere demokratiske værdier. Og for den butch Støvring er det at give magten fredeligt videre til efterfølgeren. Hvilken Trump gjorde, har forlod rent faktisk Det Hvide Hus dagen før hjemmeplejen installerede Joe Biden.

Vi får også at vide at Trump er inkompetent og Støvring, der ikke er psykiater, stiller diagnosen narcissist. Og så er Trump også impulsiv, mener Støvring, der kun kender Trump gennem medierne. Hvorledes man kan begå sig som byggematador mm som impulsiv er et mysterium. Jeg gætter på at man også vil opleve Magnus Carlsens skakspil som lettere uforudsigeligt, men det er ens eget begrænsede perspektiv. Ligeledes gælder det, at forretningsmænd som Trump ikke dvæler ved at komme frem til en brugbar konklusion, som en timelønnet underviser ved Københavns Universitet. Netop det gør ham til en dygtig beslutningstager, hvilket er essensen i at gøre forretninger. Og den evne måles i størrelsen på hans forretningsimperium. Og Trump er rig, han er virkeligt, virkeligt rig, okay?

Støvring synes at tro, at verden ender ved hans egen erkendelse og det i så voldsom grad, at han ser helt bort fra virkeligheden. Som Lars Hedegaard, blandt andet refererede fra Trumps Mar-A-Lago tale

Og det var en ny Trump, der talte for de begejstrede tilhørere i Mar-a-Lago. Han fremhævede naturligvis sine egne bedrifter, da han sad på præsidentposten – den sikre grænse, USA’s energiuafhængighed, den lave inflation, skattesænkningerne, hans myndige optræden over for Kina, nedkæmpelsen af Den Islamiske Stat, Abraham-aftalerne i Mellemøsten og det forhold, at han holdt USA ude af fremmede krige.

USAs styrkede økonomi under Trumps ledelse, hvor produktionen så småt begyndte at vende hjem, tillige med energiuafhængigheden var en afskrækkelse for både Kina og Rusland. Trump blev voldsomt udskældt og direkte modarbejdet for sin afkobling fra Kina, Joe Biden latterliggjorde selve tanken, da et stærkt Kina var i USAs interesse og at de ikke ville “eat our lunch. C’mon man!” Med den kinesiske pandimi er Trumps klarsyn blevet Vestens politik. Og Rusland havde slet ikke råd til at føre krig, så længe USA gennem egenproduktion kunne holde energipriserne nede. Nu slår de ukrainere ihjel fordi den nuværende administration forfægtede teenageres nogle klimaillusioner.

Men den måske største præstation er Trump administrationens Manhattan Projekt, nemlig Operation Warp Speed, der førte til hasteudviklingen af mRNA vaccinerne mod Covid-19, den kinesiske syge. Vaccinerne afsluttede de facto pandemien og viste vejen for hvorledes vi skal takle fremtidige pandemier (og måske cancer), en kurs man i Europa var helt blind for.

Men for virkeligt at værdsætte, hvor stor en præstation Operation Warp Speed var, så tænk over følgende; Trumps modstandere hånede ham for hans håndtering af pandemien og beskyldte ham for at forfølge feberdrømme. “He is doing it all wrong!” udbrød Joe Biden afmægtigt og henviste til sin egen præstation da han som vicepræsident var ansvarlig for at håndtere Svineinfluenzaen. Eller var det Fugleinfluenzaen? Han kunne ikke selv helt huske det. Da vaccinerne var en realitet forsøgte de selv samme mennesker målrettet at tvinge alle amerikanere til at blive vaccinerede og har afskediget offentligt ansatte og soldater en masse, der har nægtet (Trump har lovet at genansætte dem, skulle han blive præsident igen). Det er de uvaccineredes pandemi, som Biden sondrede fordømmende mellem de befængte og de ubefængte amerikanere. Trumps udskældte løsning på pandemien var altså så stor en succes, at hans modstandere ville tvinge den igennem og udskammede alle, der var skeptiske. Der er ikke mange eksempler på så store politiske succeser.

Om Støvring har travlt med at falde i et med medierne og fordømme Trump fordi han er kommet for skade at sige noget positivt om en gammel kommunist, der forsvarer Ruslands forhold til Ukraine ved jeg ikke. Men det vil passe på den typiske profil for en borgerlig kommentator.