Man skal lytte til de voksne. Hvis man som barn blev forskrækket over det første tordenvejr man oplevede kunne man finde trøst i sine forældres ro, der måske indledte en hyggelig familieaften med ‘tordenkaffe’. Forældrene vidste som regel bedre og at de havde levet længere end en selv måtte antages at have oplevet vejrets voldsomhed før en selv.

»Vi har en milliardær, som pludselig sidder som kundeservice og svarer på alt muligt. Det fremstår lidt bizart« skriver Politiken i en overskrift og fortsætter

“Det bliver hele tiden mere uklart, hvad Elon Musk vil med Twitter, som milliardæren købte for 330 milliarder kroner og formelt overtog 28. oktober. For verdens rigeste mand tweeter spontant om sine planer, modsiger sig selv og reagerer følelsesladet.”

Der foregår meget i de to sætninger, hvor vi får mere at vide om Politikens skribent og Politiken så megen redaktion, der er investeret i sådan en artikel. ‘Det bliver uklart’ betyder at objektet vi observerer, Musk overtagelse af Twitter, bliver sværere at se. Men for hvem? Som folk mister synet får de sværere ved at se, men det betyder ikke at verden er blevet mere uklar eller mørk. Med andre ord antager Politikens skribent, at hvad han ikke selv forstår bare er uforståeligt. Verden er begrænset til hans egen horisont.

I anden sætning får vi at vide, at Musk er verdens rigeste mand. Ordet her er ‘er’, med et lettere Bill Clintonsk hat tip. Hans rigdom er en tilstand for Politikens skribent, thi rig var Musk allerede da skribenten først hørte om ham (som alle os andre, bevares). Men der var en tid før Musk var Verdens rigeste mand og det er den forvandling, der ikke blot gør Musk interessant i sig selv, men hvad der burde være en præmis for at forstå, hvad det er han ser, som vi andre ikke ser. Som en kat der følger dit blik – hvad ser du på, som den måske burde være interesseret i?

Musk er blevet verdens største industrialist og verdens rigeste mand på at kunne se og forløse potentialer førend alle andre. Han gjorde el-biler cool, han så potentialet i at bore tunneller for fremtiden, investerede i rumraketter, der kunne lande selv og udviklingen af Star-Link er mere eller mindre en logisk følge af hans drøm om at kolonisere Solsystemet. Hans kritikere er fastlønnede i jobs, der på forhånd er defineret for dem. De er skolet i at tænke ind i boksen og jo bedre de er til det, jo mere bliver de belønnet i deres karriere.

Hvis man har været på kursus for sin virksomhed i hvert fald i det offentlige, vil man grangiveligt have stødt på en tegning af nogle blinde mænd, der befamler hver deres del af en elefant. Pointen er, at kun ved at tale sammen, koordinere deres sparsomme ressourcer, kan de danne sig et fyldestgørende billede af det fælles fænomen de oplever forskelligt. Hvis de kun stoler på deres egne begrænsede observation kommer de frem til en fejlslutning.

Små generaler tænker i strategi, store i logistik. Scott Adams udtrykte frustration over, at man oftest ikke kunne købe de produkter, der blev reklameret for på de sociale medier direkte. I stedet endte man hos Amazon, der således skummede fløden. Musk var en af hovedmændene bag Paypal og med Twitter som infrastruktur med sin globale kundekreds kunne han skabe sit eget betalingssystem. Og et, der i modsætning til Paypal, ikke ville indføre sanktioner imod konservative røster, som de helt udelukkede Tommy Robinson. Han Kunstig intelligens har han rigeligt af fra sine selvkørende biler og sine raketter. Han mangler bare en bank.

Nej, det virker skam ikke grotesk. Som Musk selv pointerede 

“It used to be: “Internet guy will fail at rockets/cars!” Now it is: “Rockets/cars guy will fail at Internet!” Literally from same media outlets”