Forleden lovede Elon Musk at afsløre arbejdsgangen i Twitter, som den var blevet kultiveret til et politisk våben. Våben bliver brugt af nogle mod nogle andre. Hvis det skulle have været svært at se hvem det kunne være, kan man se på de hysteriske reaktioner, efter Musk har overtaget det sociale medie og lovet balance i regnskabet.

Matt Taibbi, som jeg anbefaler at følge, hvis man er på Twitter, har åbnet lidt for, hvad vi har i vente

The “Twitter Files” tell an incredible story from inside one of the world’s largest and most influential social media platforms. It is a Frankensteinian tale of a human-built mechanism grown out the control of its designer.

Twitter in its conception was a brilliant tool for enabling instant mass communication, making a true real-time global conversation possible for the first time. In an early conception, Twitter more than lived up to its mission statement, giving people “the power to create and share ideas and information instantly, without barriers.”

As time progressed, however, the company was slowly forced to add those barriers. Some of the first tools for controlling speech were designed to combat the likes of spam and financial fraudsters. Slowly, over time, Twitter staff and executives began to find more and more uses for these tools. Outsiders began petitioning the company to manipulate speech as well: first a little, then more often, then constantly.

By 2020, requests from connected actors to delete tweets were routine. One executive would write to another: “More to review from the Biden team.” The reply would come back: “Handled.”

Celebrities and unknowns alike could be removed or reviewed at the behest of a political party:

Both parties had access to these tools. For instance, in 2020, requests from both the Trump White House and the Biden campaign were received and honored. However: This system wasn’t balanced. It was based on contacts. Because Twitter was and is overwhelmingly staffed by people of one political orientation, there were more channels, more ways to complain, open to the left (well, Democrats) than the right.

Første afsnit, lover han, kommer til at handle om om processen bag mørklægningen af New York Posts historie om daværende præsidentkandidat Joe Bidens søn, Hunter Bidens computer.

Hunter indleverede sin computer til reparation, men hentede den aldrig igen. Reparatøren fik automatisk hævd og begyndte at læse i indholdet, han straks bemærkede fremstod kriminelt. Blandt mange film af Hunter selv havende sex med forskellige kvinder, nogle angiveligt på den meget unge side og alle antagelivis prostituerede, samt Hunt rygende ‘crack’ lå der også regnskaber, der involverede udenlandske interesser, gangstere og han egen gamle far, tidligere vicepræsident, præsidentkandidat og nuværende præsident Joe Biden.

Både FBI, New York Post og Donald Trumps advokat, samt tidligere borgmester for New York Rudolph Giuliani, fik en kopi af indholdet. 14. oktober 2020, et par uger op til valget, udkom en større velresearchet artikel så på NYP. “Smoking-gun email reveals how Hunter Biden introduced Ukrainian businessman to VP dad”, hvor man bl.a andet kunne læse om, hvad korrupte oligarker i Ukraine og Kina, fik for de penge de øste ned over den narkotiserede Hunter.

Den artikel havde kun få dage at leve i som kandidat til valgkampens store virale historie, da den blev fjernet fra Twitter efter et åbent brev fra 50 nuværende og tidligere efterretningschefer, havde dømt indholdet som lignende russisk propaganda. Ingen af dem, havde dog undersøgt Hunters computer eller foretaget nogen som helst research. Det magiske ord var at det lignede, hvad russerne kunne finde på, for at smæde en amerikansk kandidat. For en sikkerheds skyld blev New York Posts Twitter konto helt lukket og det blev umuligt at linke til artiklen. Joe Biden vandt valget.