Fordi de er det værd

Denne postering er nærmest direkte planket, fra et Tim Pool segment, fra hans populære podcast Timcast. Tim og hans gæster funderer over det meme, der florerer på nettet, hvor ansatte på Twitter ses før og efter Elon Musks overtagelse at det sociale medie. Førbilledet viser en masse smilende unge kvinder og efterbilledet viser Musk omgivet af en masse unge mænd, der smilende viser en opret tommelfinger. Der ligger selvfølgelig mange muligheder for lidt uartigt spads og Tims egen kommentar var, at de medarbejdere der blev hos Twitter var villige til, som Musk krævede, at arbejde hårdt. At fårene blev skilt fra bukkene.

Kritikere af den slags chauvinisme påpegede hurtigt, at det ikke billederne ikke repræsenterede et før og efter, men to forskellige afdelinger. Billedet med kvinderne var fra kommunikationsafdelingen, mens mændene omkring Musk var programmørerne. Som Tim påpeger, så demonstrerer de to billeder stadig en klassisk forskel på piger og drenge, nemlig at den ene gruppe er mere interesseret i at arbejde med mennesker, den anden mere interesseret i at arbejde med teknik.

Og det passer også med, at det mestendels er Twitters kvindelige ansatte, der er stoppet eller er blevet fyret, mens de, der har valgt at blive og fundet egnede mestendels er mænd. Mænd foretrækker, som Tim forklarer, ifølge undersøgelser, at arbejde med ting udenfor hjemmet, hvor kvinder foretrækker at arbejde i og med hjemmet. Et ikke uvæsentligt bidrag, der ind imellem giver dem ret til halvdelen.

This picture, now that I’m looking at it, it represents a different dimension to wich Musk is challenging the system, because there is the free speech dimension, but also, how you’d really think about how majoer coorperations are structured. It’s actually borderline illegal, to have a coorperation that’s set up to maximize effeciancy and output.

(…) It goes to show, that you can look at the left side [billedet med kvinderne fra kommunikationsafdelingen] picture and say; ‘probably useless, it’s maybe the project manager massacre, you could call it’. But on the other hand, there is so many useless people, that companies are somewhat obliged to hire in order to shield themselves from a whole range of legal liabilities, that have been built in to the nexus of the coorperate economic structure and the legal structure.

An so there is this weird, sort of phantom utility to have all of this dead weight in a company simply as legal protection and political protection from precisely these thrid party NGO, ADL type rackets, that exists to shake down your company

Det er en “Because I’m worth it” mentalitet, der er løbet helt løbsk. Som jeg linkede til forleden, bestod dette døde træs hverdag ikke af stort andet end at nyde livet. Hvad er det for en mentalitet, der skabes eller bekræftes, af en arbejdsplads, hvis ens virke, blot er at være til forid den indgår som en kvote for et givent segment? Hvor en medarbejders værd er totalt adskilt fra en ydelse?

Disse mennesker, primært kvinder, får det fremover meget svært fordi deres identitet er blevet formet af et fatamorgana. Hvilken virksomhed vil ansætte dem, hvis ikke de kan forklare, hvad de egentlig foretog sig på deres tidligere arbejde? At de sagde op på grund af den nye chefs politiske holdninger? Eller at de ikke ville efterkomme hans krav om at arbejde for føden? Eller at de blev fyret, fordi de hørte med til de 70% der var totalt overflødige?

Som Norm McDonald observerede, så stammer det helt tilbage fra ur-tiden, hvor mændene gik på jagt, mens kvinders sad på deres fede røve og åd chokolade.