A trial to prove innocence

Kongressens tidligere Forkvinde, den øverste lovgiver med andre ord, Nancy Pelosi udtrykte denne bizarre tankegang på TwitterNo one is above the law, and everyone has the right to a trial to prove innocence.” Hadet eller frygten for Trump, er så voldsomt i det overleverede magtapparat og dets medier, at de end ikke lader det skjule. Og så indgroede i deres egne bobler er de, at de antager at andre ser verden, som dem selv. En Beria tanke, hvor man tager fat i manden og derpå finder på anklagen.

“Trump would apparently have been better off robbing Stormy Daniels at gunpoint rather than paying her off for a nondisclosure agreement.” skrev Jonathan Turley med henvisning til Braggs prioriteter, hvor voldsmænd og røvere går fri. New York-statsanklageren Alvin blev presset af et par tidligere ansatte, til at give efter for folkestemningen og retsforfølge Trump.

Notably, Bragg’s predecessor declined to bring these charges.

Bragg himself declined to do so, and that led to two of his prosecutors resigning in protest.

Mark F. Pomerantz then proceeded to do what some of us view as breathtakingly unprofessional.

He wrote a book on what he learned in the investigation, which was still ongoing.

He made the case for indicting an individual who had not been charged, let alone convicted.

He continued to engage in this public campaign despite requests from his former office that he was undermining its ongoing investigation.

The public pressure worked.

Bragg caved.

Ej Dionne skriver på Twitter 

My immediate reaction was not to wonder if this was the “best” case to lead with or what the politics will be, but simple relief that Trump was finally being held accountable by the law. He still faces a trial, but that’s the point. He has evaded responsibility for too long.

og citerer så fra Washington Post, hvad hen mener understreger hens pointe

“For a half-century, Donald Trump” has been “the ultimate escape artist…who managed to avoid major consequences despite having been investigated in every decade of his adult life…”

Det er den pludrende klasses intellektuelle repræsentanter, der konkluderer, at elefanter er gode til at gemme sig, fordi man aldrig finder dem i et køleskab.

Filmmanden Michael Moore skrev “Finally! Something.” Noget, bare noget uanset, hvad det er for noget. 

Trump er skyldig i hvad som helst og det er ham der skal bevise sin uskyld. Så det dumme mantra, alle står til ansvar for loven, gentages uagtet at loven netop stipulerer at alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Hvad der protesteres over er således ikke at Trump bliver dømt for sine forbrydelser, men at han forfølges med imaginære anklager i et væk.

Uden at fordømme pornoskuespilleriet eller Stormy Daniels valg i livet, så er den branche hun har gjort karriere i, ekstremt depraveret. Mange af de unge piger, der deltager i de hårdeste og mest nedværdigende orgier er psykisk ustabile, hvis ikke de ligefrem har en diagnose. Deres higen efter identitet, selvværd og mening kan let udnyttes af skruppelløse mennesker og det bliver det. Stofmisbruget er kun et lille symptom. Men det er den slags mennesker Daniels har arbejdet intenst sammen med.

Daniels vidneudsagn, skal så bakkes op af Michael Cohen, der sidder i fængsel for at lyve, samt hendes advokat Michael Avenatti, der sidder i fængsel for at bedrage sine klienter (Cohen optog i skjul, samtaler med sine klienter til eventuelt senere brug). Klientforholdet kan sammenlignes med patient forholdet, man henvender sig, som til sin læge, kun til en advokat når man har problemer. Det er altså bedrageri på den mest nedrige måde, som pornobranchens udnyttelse af de psykisk udsatte. Denne trio der kommer fra miljøer, hvor man groft udnytter andre mennesker, hvor man kan slippe af sted med det, de to herrer endda selv er sådanne miljøer, er sagens ene part.

Åh jo, så kom Daniels med sin historie i forbindelse med, at hun skulle sælge en bog.

For Trumps modstandere repræsenterer han en så stor trussel, at midlet er helligt. Den store historie før han blev valgt, nå-ja en af dem, var at hans uligevægt ville udløse en atomkrig. Hvilken atomkrig blev uklart, da den næste historie var, at det var Putin, der havde underløbet den amerikanske valghandling. Idiotien i den ide, var så voldsom, at man helt glemte, hvor meget man grinte, da Obama spurgte, hvordan det overhovedet skulle være muligt at underløbe den amerikanske valghandling. Men der var det også Trump, der havde betvivlet Demokraterne.

Sideløbende har været påstande om Trumps racisme, manglende skattebetalinger, forretnings svindel og fanden og hans pumpestok, så også de større påstande som afpresning, nej vent, det modsatte, nemlig bestikkelse af Ukraines præsident Zelinski (bestikkelse med anti-tankvåben, som Obama/Bidens regering ikke ville give for ikke at provokere Ruslands Putin, våben som nu tilskrives en stor del af æren for at Ukraine ikke hurtigt blev overløbet af Rusland, der valgte at sætte sit angreb ind netop, som USA så svagt ud, med en præsident, der knap er vågen og samtidig repræsenterer en direkte tilbagevenden til den eftergivenhedspolitik, der havde nægtet Ukraine muligheden for at forsvare sig imod russisk panser – but I digress) med Rigsrets-forsøget på baggrund af den Perfekte Samtale (Lige der, med løftet om anti-tank våben, valgte Oberstløjtnant Vindman at underløbe sin præsident for at beskytte “the interangency consensus”) og som præsidentskabet lakkede mod enden, den afsindige påstand om at han forsøgte et decideret kup i forbindelse med optøjerne ved Capitol 6/1.

Alt sammen idiot, så nu genbesøges en tidligere fuser, thi Trump stiller op igen.

 “It’s been a good day” skrev James Comey, den tidligere FBI direktør og interagency ping, der blev fyret af Trump tilbage i 2017. Og sikke en nar han er, helt ind til benet. Igen giver jeg ordet til Turley

Comey was building a personal brand, just like Trump, that culminated in his publishing his sensational book “A Higher Loyalty.” Once again, the media was as unrelenting as it was uncritical. Few outlets mentioned the concerns over a former FBI director rushing out a book soon after leaving office in a sharp departure from his predecessors. Comey became an instant millionaire with a book tour where he was essentially met with palm fronds and cries of “hosanna.” He knew that any final reckoning on his conduct would not come before months, if not years, of investigation.

The inspector general has confirmed what was clear and obvious. The memos were FBI material, and Comey did violate provisions of the Federal Records Act and FBI rules clearly barring their removal and disclosure. Moreover, the inspector general agreed that it was not necessary to guarantee an investigation into Trump. Investigations were ongoing and the report cites other “options” that Comey refused to use. The report concludes, “What was not permitted was the unauthorized disclosure of sensitive investigative information, obtained during the course of FBI employment, in order to achieve a personally desired outcome.”

Despite Comey’s spin, the Report did confirm that “Memos 2 and 7 contained small amounts of information classified at the ‘CONFIDENTIAL’ level.” In other words, they were classified at the lowest level but still nonpublic, classified material. They were not declassified under 2018. Of course, Comey did not know what classification would apply because he removed them before they were reviewed. Either way, as I said at the time, it was unlikely that he would be prosecuted on such a case and he knew it.

The reason Comey violated these rules was as obvious then as it is now. Leaking the memos was designed to improve his stature in the media, and it worked. Comey transformed himself into a badly needed hero to use against the villain Trump. He knew the memos would change the focus of media coverage to his new role as a federal government whistleblower.

Sumpen er en syg mentalitet.