MONOKULTUR

Fortællingen om, hvem der stod bag sprængningen af Nord Stream rørledningen ud for Bornholms kyst i 2022 er ved at rykke sig, som den tyske anklagemyndighed, som også flere, primært uafhængige, medier, peger på en gruppe ukrainere på vegne af den ukrainske stat. Hvis det viser sig at være sandt, vil det sandsynligvis føre til en markant anden diskussion om hvad vi får at vide om krigen og grundlaget for vores engagement – spørgsmålet der trækker alle andre med sig.

Berlingske Tidende havde talt med nogle kommentatorer der havde ændret deres mening. “Både som analytiker og som forsker tager man fejl nogle gange” sagde Johannes Riber og konstaterede “Når man tager fejl, bliver man jo bare klogere”. Hvilket er den rette indstilling. Danmarks Radios foretrukne militæranalytiker Anders Puck Nielsen havde dog ikke skiftet mening, og ham havde Frihedsbrevet for et par uger siden et timelangt interview med. Her er et referat af de første godt 20 minutter.

Puk Nielsen arbejder med at Rusland har en interesse i at sprede forvirring, men arbejder tilsyneladende ikke med at dette spil også er vestlige og andre magters spil. Bloggen Mr East argumenterede for nylig med, at den Ukrainske præsident Zelinski har en interesse i “at styrke argumentet for fortsat økonomisk og militær støtte til Ukraine”, ved at mane et trusselsbillede frem. Men Puck Nielsen forklarer sit standpunkt

Nord Stream var et hybrid-angreb, der egentlig ikke handlede så meget om at ødelægge den her rørledning, som handlede om at skabe en effekt i informationsrummet. Og den måde vi typisk har set Rusland gøre sådan noget på, det har jo været at man oversvømmer informationsrummet med modstridende forklaringer på alle mulige ting, der kan være sket osv.

Det har vi set i andre sammenhænge også, at skabe så meget forvirring, at ingen kan hitte rede i, hvad der er op og ned, og ingen egentlig rigtigt tror på noget. Så jeg så det nok i starten, som et forsøg på at plante et ukrainsk spor, således at de vestlige regeringer begyndte at pege på Rusland, så ville man have nogle andre man kunne pege på, som noget der kunne skabe forvirring i informationsrummet.

Manden fra staten vil altså værne om ‘informationsrummet’, der ikke tåler forvirring, for så mister folk troen. En efterforskning kunne vel give et svar på, hvad der er op og ned i den sag, nu statsministeren har erklæret, at vi ville være solidariske med Tyskland? Han fastholder at det er et hybrid-angreb, “så kan man så diskutere hvad formålet med det var” og han kan “relativt nemt få øje på hvorfor Rusland skulle have nogle motiver til det (…) og hvorfor vores regeringer ikke har lyst til at udpege Rusland”. Selv om han medgiver på baggrund af den tyske anklagemyndigheds gravitas, at “de her ukrainere har spillet en eller anden rolle i det [sabotagen]” betyder det ikke at “det her jo ku’ være en russisk operation”. 

Konteksten i 2022 det var, at russerne mente, at det der skulle vinde krigen for dem i Ukraine, det var en gaskrise i Europa. Det var det helt store narrativ [eller et narre-tiv?] på det her tidspunkt i russiske medier; hvordan europæerne ville komme krybende tilbage, når vi begyndte at fryse om vinteren. Og så ville vi holde op med at støtte Ukraine, og så kunne de på den måde vinde. Det var en enorm stærk fortælling på det her tidspunkt. 

Og derfor så så vi også russerne allerede på det her tidspunkt var begyndt at skære ned for gassen, så der løb jo ikke rigtig noget gas igennem den her Nord Stream.

(…) Når så det her sker, så sker det samme dag, som Baltic Pipe bliver åbnet… Min umiddelbare tolkning det var at skabe en chokeffekt. Det kan også være at man gerne ville skabe eller puste til den her frygt for den her gaskrise og hvad skal det føre til når vi kommer frem til vinteren.

Og så skal man huske på, at i det store billede, så er det ikke særligt dyrt at reparere Nord Stream i forhold til hvilke ressourcer russerne pumper ind i krigen. Det er peanuts, så jeg har set det som en eller anden low-cost måde at skabe den her frygt for en gaskrise.

Han har omvendt svært ved at se ukrainernes interesser, skønt han “godt kan se at ukrainerne har været trætte af Nord Stream og tyskernes villighed til at handle med Rusland”

– det var amerikanerne i øvrigt også, det var der mange der var på det her tidspunkt. Men samtidig så synes jeg også at det var en kæmpe risiko at løbe. Altså Ukraine var 100% afhængig af vestlig vilje til at fortsætte med at støtte dem og det at løbe risikoen for at sætte alt det her over styr, for at lukke for en gasledning, som russerne allerede havde lukket for…

Russerne, blev de tre enige om, havde skruet ned for hanen på den ene rørledning og tyskerne havde lukket for den anden. Puck Nielsen mener derfor, at det var en alt for lille gevinst for ukrainerne sammenholdt med den store risiko, en afsløring ville medføre. Men russerne kunne pumpe store ressourcer ind i krigen i Ukraine, netop fordi de tjente penge på at pumpe gas ind i Europa.

Puck Nielsen lægger vægt på det krævende ved at foretage en så svær undervands mission “fra en sejlbåd”. Det er en pointe han senere undergraver, da han forbeholdt ekspertviden medgiver “Selvfølgelig kan man lave de her dyk” som ukrainerne skulle have gjort. Han påpeger med undren, hvorfor de ikke sprængte den længere østpå, hvor de kun skulle ned på 30 meters dybde frem for de 80 meter. Men hvorfor skulle russerne insistere på at sprænge den længere nede end nødvendigt?

Puk Nielsen spørger, hvorfor ukrainerne var så uprofessionelle at køre for stærkt – eller var det med vilje? som han foreslår – og ikke at vaske båden ned bagefter. Et svar kunne være, at de ikke er professionelle forbrydere eller terrorister. Dog var en af de medvirkende på Andromeda tidligere elev fra det ukrainske efterretningsvæsens spionskole og havde fået betaling fra Ukraine ifølge Frihedsbrevets research. Men det underminerer også fortællingen om en russisk hånd bag. Og selv Blekingegadebanden, som var højt professionaliserede ideologer, blev fældet af banaliteter.

Der er sådan nogle ting, der for mig, har skreget af, at her er nogle mennesker der faktisk gerne vil have opmærksomhed. At den her operation er designet på en måde til at give maksimal eksponering af det, der er foregået.  Og at man gerne vil opdages i den her sejlbåd. 

For at blive overbevist om at det var ukrainerne, der udførte dåden, “skal der nok det til at vi får noget fra nogle officielle kilder” svarer Puck Nielsen på spørgsmålet. Den ene af Frihedsbrevets journalister nævner at den tyske anklagemyndighed er en officiel kilde, selvom det ikke er en domstol og alle er uskyldige indtil det modsatte er bevist, lykkes det Puck Nielsen at komme med et endnu dummere svar “Nej, det har jeg ikke, jeg har ikke noget fra den tyske regering!”. Og så er vi tilbage med hans problemer med forvirringen af informationsrummet. Vi skal have nogle autoriteter, eller officielle kilder, om Puck Nielsen vil, til at fortælle os, hvad der er op og ned – ligesom Danmarks Radios Krigens Døgn. Men, som den gave der bliver ved at give, forhærder Puck Nielsen sit krav ved at forlange en indrømmelse fra Zelinskys egen mund, “noget hvor Zelinsky siger; ‘ja, det er rigtig nok, det var en beslutning jeg traf!’” Men ville han ikke kun sige det, hvis Putin havde givet ham et toilet af det pureste guld?

Man skal være glad for Puk Nielsens skepsis, fordi man så let forledes af sine egne idiosynkrasier. Og man skal ikke hænge sig i samme Puk Nielsen manglende skepsis på den fjollede ide, at de ukrainske soldater slog de russiske soldater ihjel i forholdet 7-1, som han insisterede på at underholde Danmarks Radios brugere med gennem en længere periode. 

Frihedsbrevets to journalister tror selvfølgelig på den historie, de møjsommeligt har dækket gennem mange måneder. Men de er for min smag – to mod en – en kende for aggressive over for deres gæst. “Den tyske anklagemyndighed har identificeret sabotørerne” slår de således fast, men domstolen er jo trods alt endnu ikke kommet til en konklusion. Derfor er det også lettere uklædeligt allerede i overskriften at spørge om Puck Nielsen er ‘faktaresistent’. Vi har stadig tid til at finde ud af, hvad der er op og ned, og så kan vi alle sammen ‘blive klogere’. Men ja, modigt af fænomenet Puck Nielsen.