MONOKULTUR

Jeg har før nævnt ‘manosfæren’, som er alt, hvad dumme kvinder ikke forstår ved mænd og derfor hader. Som en god beskrivelse ved dette fænomen, vil jeg citere Mike Solana, i en samtale med Megyn Kelly, som han beskrev kvinder som den Demokratiske politiker Elissa Slotkin og kommentatoren Kara Swisher, der taler for at retsforfølge Elon Musk og alle der har hjulpet til med at spare amerikanske skatteydere penge i DOGE projektet eller blot Trump i det hele taget

There is a certain kind of person in this country who tends to work in media, who tends to be an angry old woman, like Kara Swisher who is like a hard core feminist type of person and hard core dem who is really activated by any kind of depiction of any kind of youthful male energy. This guy’s name is Big Balls. I’m sure, as a guy myself, I can imagine how that’s actually happened. He’s not out there calling himself Big Balls, he’s like the little brother of his group of friends who have given him this funny super hyper masculine name, as a term of endearment.

But she doen’t hear that. She’s looking at him like a little punk, a little frat-boy. The kind of man, who, when she was young made her feel small. And so, she wants to punish him. And by extension, what the Democrats have been saying openly – I mean, we just had that senator [Slotkin] who was talking about this – the goal in going after people like Big Balls, a young 20 year old man, who just wanted to work for the government.

Nogle kvinder (og nogle mænd) forstår ikke mænd og deres humor. Eller humor i det hele taget, da det næsten kun er mænd der producerer humor. Som Norm MacDonald forklarede “Comedy is about honesty and women are way more dishonest than men” observerede han “Whenever you hear women talk you feel that they hate each others guts, but they pretend to like each other”. Derfor kunne han ikke komme på en eneste kvindelig stand-up komiker, der var sjov og alle deres monologer handlede om, hvor meget pik de havde suttet.

“Nu flytter kvindehadet ind i klasseværelserne” skrev Politiken dramatisk.

Kvinder er til for mænds skyld.

Mænd bør kontrollere kvinder.

Kvinder bør ikke selv kunne vælge deres partner.

Kvinder er letlevende og løgnagtige.

Det er naturstridigt, at kvinder har valgmuligheder, for kvinder går kun op i mænds status, er følelsesstyrede og har storhedsvanvid.

Kvindefrigørelsen og idealet om ligestilling har været skadelig for mænd, for kvinders sande opgave er at bringe ro og balance i en mands liv.

“Udsagnene kommer alle fra manosfæren, en online bevægelse, som danske teenagedrenge ifølge en ny undersøgelse møder næsten dagligt på deres sociale medier” skriver Politiken videre og “Konklusionen er på alle måder bekymrende, lyder det fra ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen”

At drengene udsættes for hjernevask og får det indhold i deres feed time efter time, uge efter uge, synes jeg er så voldsomt. Jeg vidste godt, at det foregik fra udenlandske undersøgelser, men mit hoved eksploderede over, hvor massivt det er, hvor voldsomt det er, og hvor hurtigt det indfinder sig i drengenes og de unge mænds feeds, også selv om de ikke har bedt om det«, siger hun.

»Jeg er bange for, at det præger vores ligestilling herhjemme«.

Uha. Lad os uddybe det…

En af manosfærens mest kendte influencere er britisk-amerikanske Andrew Tate. I september blev han af af anklagemyndigheden i Rumænien tiltalt for blandt andet menneskehandel af mindreårige, hvidvask og for at have sex med en mindreårig.

Efter at Politiken i 2025 beskrev, hvordan danske teenagedrenge kunne møde manosfærens dystre mandeidealer på sociale medier, satte den daværende regering 700.000 kroner af til at undersøge udbredelsen og effekten af manosfæren i dansk kontekst. Det er nu blevet til rapporten fra Center for Digital Pædagogik, som baserer sig på kvalitative interview og indsamling af data fra både otte fiktive TikTok-profiler og 29 virkelige unge mænds TikTok-feeds. Den inkluderer også 59 beretninger fra lærere, pædagoger og andre fagpersoner.

Ifølge fagpersonerne, der har med teenagedrenge at gøre, er påvirkningen fra manosfæren begyndt at smitte af på drengenes adfærd, når de er væk fra skærmene og begår sig ude i virkeligheden. For eksempel beretter fagpersoner i rapporten om »ringeagt over for kvindeligt fagpersonale«, en grov og seksualiseret tone over for pigerne i klasselokalet, der skaber utryghed, og enkelte elever, der ikke vil undervises af kvinder.

I sin mest ekstreme version lyder konsekvenserne som i citatet her fra en SSP-medarbejder, der optræder anonymt i rapporten:

»Har oplevet, at en elev fra 8. klasse afbrød undervisningen, da han ikke længere ville høre på sin kvindelige lærer. Han afbrød undervisningen ved at fortælle hende, at hun skulle slæbes med ud i skoven, hvor hun kunne voldtages«.

Den sidste anekdote lyder etnisk, men hvad ved jeg. Det er meget frygt baseret på “data fra både otte fiktive TikTok-profiler og 29 virkelige unge mænds TikTok-feeds. Den inkluderer også 59 beretninger fra lærere, pædagoger og andre fagpersoner”. Søren K Villemoest konstaterer nøgternt i Weekendavisen, “at rapporten, som de skræmmende konklusioner baserer sig på, er hat og briller”.

Den er baseret på data fra 29 unge mænds aktivitet på TikTok i et år. De blev i gennemsnit eksponeret for såkaldt »manosfærisk« indhold 290 gange. Det kan måske lyde af meget, men det er det overhovedet ikke. De 29 mænd har nemlig været eksponeret for 114.000 videoer. Rapporten undlader at nævne, at det »manosfæriske« indhold derfor blot udgør 0,25 procent af videoerne. En dråbe i havet.

Af samme grund vurderer professor i statskundskab på Aarhus Universitet Martin Vinæs Larsen, at stikprøven tværtimod peger i retning af, at kvindehadsk indhold er et stærkt begrænset fænomen i de 29 mænds feed. Betyder det så, at vi kan konkludere, at kvindefjendsk indhold på TikTok slet ikke er et problem? Nej. For rapporten er ikke engang repræsentativ. Man kan slet ikke konkludere noget som helst ud fra den.

»Jeg synes ikke, at det er særligt nuanceret,« siger Martin Vinæs Larsen til Kristeligt Dagblad. Han er alt for flink. Det ville være mere retvisende at kalde rapporten en omgang manipulerende sjusk.

Okay, det er det banale. Denne moral panik, som Villemoest kalder det, er helt blind for selvindsigt i hvad der ellers præger tiden af amoralsk

I den nuværende moralske panik hører man konstant om unge mænd, der slår sig selv i ansigtet med en hammer for at få bedre ansigtstræk. Et fænomen, der er kendt som »bonesmashing« og kan spores tilbage til den såkaldte looksmaxxer-influencer Clavicular, der gjorde det i en kort periode. Hver gang der tales om de unge mænd og den farlige manosfære, hører man om, hvordan ungdommen angiveligt kan drives til at stå og slå sig selv i hovedet med en hammer. Således også i denne rapport, hvor det omtales med stor bekymring.

Det lyder da også helt gak med den hammer, og heldigvis mangler vi da også at få præsenteret bare ét eneste eksempel på en dansk dreng, der har haft gang i hammeren foran spejlet. Det kan ikke udelukkes, at han findes derude et sted. Og måske finder man også en dag et offer for et satanisk dødsritual gemt væk ude i en skov i det amerikanske Midtvesten. Skørere ting er sket. Men indtil da bør vi nok tage det hele med et gran salt.

Og hvad er der i vejen med at hamre sit ansigt til orden, hvis man besidder en indre gør-det-selv-mand? “Helle Thorning-Schmidts datter, Camilla, har i lang tid heddet Milo, og definerer sig ikke længere hverken som dreng eller pige” kunne man læse i SeniorNews “Og nu har hun taget endnu et skridt på vejen, og har fået fjernet sine bryster”.

Milo definerer sig hverken som dreng eller pige. Nogle dage vågner hun op og føler sig som en dreng og andre gange som pige. Det må jeg jo bare respektere, fordi jeg elsker hende.

Lige i starten, da hun som 15-årig fik en erkendelse af at være mere interesseret i piger end i drenge, tænkte jeg først ”hvorfor har jeg ikke set det før” og så ”åh, det bliver måske lidt besværligt for hende”. Og det har jeg tænkt i mange situationer, for hun vælger en sværere vej end så mange andre. Hun vælger at gå klædt på sin egen måde, og det kan blive svært for hende som menneske.

Men jeg var også stolt af, at hun føler, at hun kan leve det liv, hun gerne vil, og tænkte på de mange, mange unge mennesker fra andre lande, som går og skjuler for deres forældre, hvem de i virkeligheden er, og alle de mennesker gennem historien, der har skullet skjule, hvem de elsker. Jeg er glad for, at vi bor i Danmark, og at vi som hendes forældre kan være med på den rejse. Jeg tror, hun har haft nemt ved at tale med os om det og altid har vidst, hvor vi stod, og kunnet regne med os”

For at lave en penis, tages en del af din arm eller lår, og syes til en pølse bag din klitoris, der på vrangen skal gøre det ud for glans. Det vil aldrig fungere, men så er det gjort – for altid. For drenge kløves penis, glans vendes på vrangen og stoppes op i underlivet, som en grotesk parodi på en vagina. Fordi vi er mennesker af kød og blod, så vil celler ikke genkende formålet bag bag de cirkus kirurgiske illusioner og betragte denne monstrøsitet, som et åbent sår. For at forhindre at det gror sammen, skal offeret resten af sit liv gennemgå jævnlige “dillateringer”, det vil sige at stikke dildolignende ting op i såret, for at brække helingsprocessen op, kombineret med diverse infektionsforebyggende behandlinger – en livslang dans med sepsis. Dødsstraf til alle der har været en aktiv del af denne ondskab!

Eva Selsing mener, at rapporten og de hysteriske reaktioner “grundlæggende er udtryk for misandri.”

Den problematiserer helt almindelige, klassiske idealer som farlige og ekstreme og bruger forsvindende lille, biased empiri til at tegne unge (danske) mænd som trusler mod samfundet. At der er tale om had til (danske) drenge og unge mænd ses ikke mindst i forsøget på at opløse og forgifte de få fællesskaber, de har (styrketræning bliver også nævnt af rapportens forfattere som noget, der har en problematisk forbindelse til den farlige manosfære).

“I rapporten defineres manosfæren som fælleskaber med rigide mandeidealer, der ”samlet bidrager til diskurser om at indskrænke kvinders frihedsrettigheder eller udfoldelsesmuligheder.”

Men det er en venstreradikal idé, at klassiske idealer i sig selv er et problem. Og det er i øvrigt skægt, fordi rapporten utilsløret forsøger at indskrænke mænds mulighed for at ytre og udfolde sig, hvis deres holdninger og tanker afviger fra det, forskere, pædagoger og den feministiske mainstream mener.

Særligt spændende er den model, man har brugt til at afgrænse manosfærens ”rigide mandeidealer”. Den kaldes ”The Man Box”.

Det er holdninger, som at mænd skal holde deres smerte for sig selv, støtte til traditionelle kønsroller, at mænd skal være stærke og stoiske, og at manden bør være forsørger. Det kan man da være uenig i, men det jo ikke kvindefjendsk.

Rapporten forklæder denne analyse som omsorg for unge mænd, men at fratage dem det, der ofte er opbyggelige idealer, som for eksempel at træne og at udvise styrke, er det modsatte. Det er grooming til at skabe en bestemt mandetype, som kønsaktivister bedre kan lide.

Vi havde en mand på en aflastningsafdeling hvor jeg arbejdede, der havde startet mange succesfulde virksomheder og arbejdet så meget i livet, at familien nærmest ikke kendte ham (a’la Skjern-Andersen). Nu var han hos os og drak om kap med sin terminale sygdom for at se, hvem der kom først, mens han både teatralsk og reelt talte om sit livs fortrydelser. Helt i plejepersonalets vold var han sit eget indre drive til det sidste, som han ofte blev fundet i sit eget pis. En kollega sagde, ganske klogt og rigtigt, til ham at nu skulle han altså i bad, hvortil han svarede “Jeg går kun i bad når jeg har kneppet!” Mange kvinder forstår ikke, hvorfor det er både morsomt, episk og vidner om noget intimt sårbart hos mænd.

Jeg tror ikke kvinder helt værdsætter, hvorfor man som mand virkeligt forstår Sgt Bilko, når han midt i sin krise, blot vil have en hundehvalp, der elsker ham (en stor erkendelse af, at han trods alt har brug for noget). Det er ikke blot det faktum, at mænd oftere begår selvmord, men at den mest udtrykte begrundelse er, at de føler, at de ikke længere er til gavn.

“Der er for meget fokus på det negative ved manosfæren”, skrev Politiken, der havde besøgt et af manosfærens mange klubhuse i København. De kunne berolige med, at de “sjældent er arnestedet for radikalisering”.

I deres lille billedserie, som jeg af dokumentariske grunde har planket nederst i artiklen, dokumenterede Politiken, at det KUN er for mænd. Men det leder selvfølgelig til spørgsmålet om islam, er en større manosfære end bøsse miljøet. I manosfæren får vi at vide, at kvinder kun er god til at blive “kneppet”. Men end ikke det er de gode til for bøsserne.

Men det er værre end det.

Min søster lånte mig engang, en CD med an live koncert med bøsse-truppen Schwansen Sänger Knaben, fordi hun ville lokke mig til deres årlige julerevy. Halvdelen af sangene handlede om sex med mindreårige. En af dem startede (frit efter hukommelsen)

Jeg var bare 13 år, da jeg blev homofil, jeg blev homofil, jeg blev homofil.

Jeg var bare 13 år da jeg blev homofil, det var jul han var i bil

Morsomt fordi det er foruroligende. Men halvdelen af sangene med det tema? Det er kun foruroligende, da der ikke findes hetero orienterede pendenter udenfor hvad vi alle ville klassificere som pædofile kredse.