MONOKULTUR

Fordi jeg har købt en ny bil, kom jeg til at høre Danmarks Radios P1 Debat. Det har jeg været lykkeligt befriet for i de to billøse år. Og sandelig siger jeg; nationen stander i våde.

“Mangler der en AI-plan i Danmark?” var spørgsmålet og “Hvorfor fyldte AI ikke mere under valgkampen?” Og til at diskutere hvorfor andre ikke gjorde noget andet var den fungerende digitaliseringsminister Caroline Stage indbudt sammen med nogle fagfolk, nogle fagforeningsfolk og en professor, der mente at AI kommer ind alle steder “og det betyder noget for unge piger, der går i folkeskole” – der er en browserhistorik der kalder på lidt nysgerrighed.

Problemet er, var alle enige om, at AI er koncentreret på kun fem store teknologivirksomheder og ingen af dem er europæiske. Det er et sikkerhedsproblem, et økonomisk problem, men først og fremmest er det et problem, fordi det hindrer EU i at regulere også denne del af vores liv. Det er vigtigt “ud fra de værdier vi har i Europa”. som PROSA’s næstformand Curt Kjærsgaard Raavig formulerede det.

Professor ved Institut for Digitalisering på CBS (Handelshøjskolen) Jan Damsgaard påpegede at “Europa er ved en skæbnestund”

Vi er fuldstændig afhængige af andre landes teknologi og det er altså ikke noget som man kan i en ny geopolitisk u-orden, hvor der skabes kaos og hvor der er brug for at vi får en stemme og står fast og kan sige; her står vi som Europa!

Professoren tilskrev til dels problemet med at de dystopiske forestillinger om AI, som at “den er fuld af fordomme, den bruger al vores elektricitet, den hallucinerer…”, en indstilling hvor man ligefrem flirter med teknologi moratoria (på dansk moratorier – ifølge Grok), der førte til overregulering da internettet voksede frem, hvorfor der ikke er nogle internetgiganter i Europa. De danser om grøden, men den stærkeste fælles europæiske værdi EU forfægter er netop overregulering.

Ditte Gottlieb Bredahl, der ikke vil blive omtalt igen i denne artikel, formand for HK Kommunal Hovedstaden, var ikke helt skarp i om der var offentligt ansatte for at betjene borgerne eller om den offentlige sektor var til for at holde folk beskæftiget og om den offentlige sektor skulle være mere kunstig eller menneskelig. Derfor heller ikke helt underligt at det blev netop hende, der stillede det  mest europæiske spørgsmål, noget menneske nogensinde ville kunne stille i EU “Hvad er formålet med kunstig intelligens og teknologi?” Ja, for som hun rationaliserede “teknologien kan ikke være svaret før vi har spørgsmålet!”. Det er den idioti der er årsagen til at vi står i en skæbnestund.

Jeg har tidligere skrevet om Caroline Stages bekymrende forhold til ytringsfriheden og hang til at bestemme over vores privatliv. Også dengang handlede det om AI og jeg skrev

I Digitaliseringsministeriet arbejder man med “såkaldte signaturprojekter, som havde til formål at afprøve kunstig intelligens i den offentlige sektor. ” Det kaldes en ‘taskforce’ og sådan en “skal bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder”. Men for at kunne komme på nettet har man også en ‘bredbåndspulje’, der “bidrager til, at der er adgang til hurtigt bredbånd i hele landet” med “projekter på Avernakø, Drejø og Langeland”. Det lyder sympatisk at staten er der for at hjælpe, men alternativt kan folk selv blot tage i Elgiganten og købe et Starlink sæt. Med den teknologiske udvikling kunne man således tro at Musk allerede havde udført lidt DOGE arbejde for den danske skatteyder, men sådan går det næppe da Starlink har den fordel at det er “Muligt at undgå lokal censur, da Starlink internet kører uden om nationale internetknudepunkter.”

Selv om det er vigtigt at alle danskere således har adgang til et hurtigt internet; “Så syntes jeg, at det er den forkerte vej at gå, at vi siger nu giver vi los”. som Stage sagde til Qvortrup & Co “Nu lader vi alle borgere have deres frie bestemmelsesret, til at skrive hvad de vil de sociale-medier“. Men hvad skal de så bruge dette pinedød nødvendige internet til, kunne man spørge. Selvom man ikke gjorde det svarede Stage alligevel med en af de mest foruroligende TikTok videoer nogensinde produceret

»Tillykke! Du har nu gennemført Instagram. Du har set alt, hvad der er at se. Scrollet dig gennem samtlige kattevideoer. Set alle sider. Nu skal du lukke telefonen. Lav noget sjovt. Se din familie eller venner. Læs en bog. Gå en tur.«

Imens ovre i Amerika har præsident Trump annonceret det næste Manhattan Projekt, Projekt Stargate, der er en serie massive datacentre, som skal sikre USA førertrøjen i udviklingen af kunstig intelligens. sammen med robotter er det ikke blot fremtiden, men fremtidens økonomi. Og det kræver energi flere gange end det nuværende forbrug. Ikke noget for vores vindmøller, hvis ustabilitet truede julestegen. “Der er ikke et grønt energi-kapløb” sagde Trumps nye energiminister, “der er et energi-kapløb!”. Derfor ser USA, som også Kina og Rusland, sultent på Grønland, hvor der forventes at gemme sig enorme olieforekomster, som også uran og lithium.

Fordi vores politikere ikke vil debattere på en åben markedsplads men helle gemme sig i de statsbetalte medier, hvor man reproducerer gårsdagens imaginære problemer har vi satset på grøn omstilling, fordi det fik os til at føle os gode og indvandring fra muslimske lande, fordi vi ikke kunne sige hvad der var indlysende. 96% af danskerne kan ikke lide Trump fordi de etablerede medier fortæller dem, at hans indlysende sandheder er onde. Så da Trump under NATO topmødet fortalte Mette Frederiksen om de faktiske forhold i ishavet, og krævede at vi derfor investerede i radaranlæg og droner, der kunne overvåge Grønlands kystlinje, hvor kinesiske og russiske skibe har stadig mere trafik, satsede den danske regering ikke på at reagere i virkeligheden, men på at den slemme mand ikke blev genvalgt, så alt kunne blive som før. Deri har Stage også ret, et ord betyder noget!

EU har, med Storbritanniens farvel, grundlæggende ingen AI industri og ingen robot-industri. Vi satser på at regulere det eksisterende og ikke innovere, hvilket betyder at der stort set ikke er en eneste europæisk tech-virksomhed af betydning. Det betyder et ‘brain drain’, så mens USAs store virksomheder hedder Apple, Microsoft og META, hedder vores stadig Nestle, L’oreal og Phillips, som tog sig mere imponerende ud, da det stadig hed Kul- og Stål Unionen. Herhjemme har formynderiske politikere sat os til at sortere vores affald, inden det bliver kørt til forbrændingen, noget som robotter med kunstig intelligens snart kan tage sig af. Det ville “frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten” af vores hverdag. I stedet vil digitaliseringsministeren hellere være Big Freak Sister.

Det er noget af den virkelighed, der altså nu, efter valget er ved at gå op for politikerne. Imens har den amerikanske regering fået kontrol over de enorme oliereserver i Venezuela med tilfangetagelsen af den tidligere kommunistiske diktator Maduro. Efter således at have sikret sig den vestlige halvkugle har man nu udfordret og stort set besejret det iranske præstestyre. Og med det vil man snart få kontrol også med den olie, der passerer gennem Hormuz Strædet. Det er olie der især flyder til Asien, læs Kina og Europa.

Med kontrol over det meste af verdens olie (og gas) ser vi vigtigheden af Projekt Stargate, for den arabiske halvø er ved at investere enorme summer i amerikansk IT og AI teknologi, der vil gøre Mellemøsten til et teknologisk ‘hub’. Med krigen mod Iran, er det konsolideringen af Trumps største udenrigspolitiske triumf fra sin første præsidentperiode, Abraham Aftalerne. Men det vil også kunne bruges til at slå en kile ind mellem Rusland og Kina, hvad flere har kaldt en omvendt Nixon. Omvendt fordi det denne gang handler om at få Rusland ud af Kinas dominans ved at kunne tilbyde dem at være en del af et større og mere velstående selskab.

Det bliver spændende at se hvorledes den kommunistisk ledede civilisations-stat kina, der er vokset sig stor og mægtig på et parasistisk forhold til den liberale hegemoni, vil klare sig på egne ben. Men Trump ser altså ud til at bruge den multipolære verdensorden til at genindføre amerikansk hegemoni. Man har hugget hovedet af Irans ledelse og derefter inviteret resterne til fredsforhandlinger (“De var kun i live” sagde Trump, “så de kunne forhandle”). Og således gik det til at Art of the Deal mødte Art of War.

Europa vil, uanset hvad skabagtige regeringsledere siger, være en del af den amerikanske hegemoni, for uden energi, teknologi eller relevans er der intet alternativ. Så tilbage til debatten på P1.

Kjærsgaard mente at i de bekymringer man havde “der ligger jo også hvordan vi bygger vores AI i fremtiden og hvordan vi bliver stærke på den” og så glemte han derefter hele præmissen om at vi er hægtet af AI udviklingen; “Og jeg er sikker på at resten af Verden, fuldstændig ligesom vores vindmøller, kommer til at eftertragte den her måde vi laver AI på i fremtiden”. Kunstig intelligens kræver, som sagt ovenfor, rigtigt meget energi. Det er derfor mullaherne ikke bomber vindmøller, som man siger på internettet for tiden.

Det er vigtigt med ‘teknologisk suverænitet’ var de alle heldigvis enige om, men deres frygt var meget baseret på ‘europæiske værdier’, for som Kjærsgaard formulerede det “Et eller andet firma må ikke bare kunne blive sure på os og så sige ‘Danmark har indført en eller anden regulering vi ikke kan lide’, nu kan de ikke få lov til at bruge vores teknologi mere – ja så bliver vi da nødt til at have vores egen”.

Den form for ‘regulering’ som man fra EUs side indfører, er et andet ord for censur. EUs formand Ursula von der Leyen har flere gange slået fast at “Prebunking is better than debunking!”, altså at det er bedre, hvis man kan forhindre folk at ytre noget uønskeligt, frem for at skulle rette folkets fejl efterfølgende. Deri ser hun store muligheder i AI, der hurtigt vil opfange dissens i en begyndende sætning.

Denne tankegang skal sammenholdes med planerne om “chat kontrolle!”, at EU altså ikke blot vil begrænse vores ytringsfrihed på sociale platforme, men også overvåge vores private samtaler i det tilfælde at vi skulle sige eller dele noget ulovligt. I øjeblikket er vores digitale ytringsfrihed altså forfægtet af den amerikanske forfatning, fordi de sociale platforme ikke er europæiske, men amerikanske. EU er med andre ord blevet så ynkeligt, at vi end ikke magter at censurere os selv.

Og så var det at medstifter af DataEthics Pernille Tranberg helt i tråd med de europæiske værdier, der har bragt os i denne skæbnestund, slog til lyd for at statsstøtte udvalgte virksomheder. Konkret foreslog hun det franske Mistral “Der vil altid være sådan nogle som Jan [professor Damsgaard] og andre, der vil sige ‘Aj, den er bagud!’, men for 98% af befolkningen der skal bruge AI, så er den rigtigt, rigtig god!”. Tyskland og Frankrig støtter det allerede, oplyste hun, fordi den kan “efterleve vores værdier”. Kulturelt var vi nemlig tættere på europæerne end amerikanerne “det var videnskabeligt bevist”. Vi er altså tættere på både franskmændene, tyskerne, spanierne, grækerne… Jeg tror ikke jeg har set en græsk film siden den med Zorba.

Hvis man giver statsstøtte, eller som Stage kalder det, bruger “den offentlige indkøbs-muskel”, til Mistral, eller andre virksomheder, vil de konsolidere deres plads på det europæiske marked på bekostning af alle opstartsvirksomhederne. Og således vil de altid blive andenrangs i forhold til de dynamiske amerikanske løsninger. Vores europæisk værdibaserede reguleringer fjerner således det kommercielle grundlag for teknologisk udvikling. “Den måde vi vækster på i Europa det er jo også at vi giver vores virksomheder noget at vækste fra!” var Stages logik. Gid nogen vil blive stærke på at vækste for det danske sprog.

Staten tager således først din frihed for derefter at bruge det som argument for også at tage dine penge. Og så efterlades vi med et produkt, der af Mikkel Andersson beskrives som “pænt ringe sammenlignet med frontier-modellerne”.Jeg har blogget i 20 år… 20 års terapi… og det er ikke nok.