MONOKULTUR

Politikens redaktør Christian Jensen havde i lørdagens Debat sektion en længere artikel om den nyudnævnte finansminister Peter Hummelgaards tid som justitsminister. Jensen er ikke begejstret, som Hummelgaard bl.a er “arkitekten bag en ny PET lov”, der “reelt åbner for masseovervågning og samkøring af offentlige registre uden, at der samtidig stilles klare retsgarantier op for borgerne ved at indbygge en såkaldt bagdør til krypterede chattjenester som Signal, Telegram og Whatsapp”. Og så er der “skandalen over alle skandaler: FE-sagen (…) hvor tidligere FE chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort-Frederiksen (V) blev anklaget for landsskadelig virksomhed ved at røbe oplysninger om et allerede velkendt kabelsamarbejde mellem den danske efterretningstjeneste og det amerikanske NSA”.

‘Goes to character, your honor’, hvis vi skal forstå mentaliteten hos vores politiske ledelse der fremstår som en usund blanding af overmod og panik. På den ene side ser denne samling af forhenværende elevrådsformænd sig som store statsmænd, der er født til tiden, på den anden side, ser de alt i tiden, som en eksistentiel trussel, som kun deres grasserende koncentration af magt på bekostning af vores frihed, kan værne os mod. Jensen fortsætter sit skudsmål af Hummelgaard med endnu et minde fra den nære fortid: “I september 2025 blev der på himlen over Københavns Lufthavn og flere flyvepladser i Jylland registreret noget, der lignede droner”.

Sammen med Mette Frederiksen var Peter Hummelgaard hurtig til at trykke på den helt store alarmknap. “Det her er den nye virkelighed for Danmark og for mange andre lande”, udtalte Peter Hummelgaard, der sammenlignede med situationen efter terrorangrebet på USA 11. september.

“Ligesom terrortruslen blev en del af vores virkelighed, så er hybride angreb nu desværre en del af virkeligheden”, sagde Peter Hummelgaard.

Men har vi siden hørt fra justitsministeren om den sag? Intet.

Vi ved at der under SVM-regeringen blev udarbejdet en droneredegørelse, men vi ved ikke hvad den konkluderer. Var der overhovedet russiske droner i dansk luftrum? Ingen aner det, fordi Peter Hummelgaard og resten af SVM-regeringen holder befolkningen hen i Mørke.

Hybride angreb, det er det nye sort. Og de har det også resten af EU, som Danmarks Radio kunne skrive under overskriften Efter de seneste drone-hændelser er EU-chef nu på besøg i Baltikum

– Hvis ikke Rusland havde angrebet Ukraine, ville vi ikke have have haft dronehændelser i Baltikum, siger Rinkēvičs blandt andet og advarer: 

– Rusland er ved at blive mere desperat – og farligere, siger han. 

Han advarer også mod en stigende grad af russisk propaganda og desinformation, som er en afgørende del af truslen. 

Dronehændelser, de er ikke gode, dem skal vi undgå. Men dronehændelser er et vagt begreb. Ligesom ‘hybride angreb’, der kan betyde alt andet end et direkte militært angreb. Som Michael Kofman udtrykte det i 2016: “The term now covers every type of discernible Russian activity, from propaganda to conventional warfare, and most that exists in between”. Alt kan være en trussel, der kalder på drastiske handlinger.

“Danmark bør overveje, om vi skal lade vores soldater bruge klyngebomber, lyder opfordringen fra militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen – for hvad er prisen ved at lade være”, som man kunne høre i Danmarks Radios Akkurat med Clement. Uha, er det endnu flere dronehændelser? At bruge klyngebomber betragtes af alle lande – på nær en håndfuld, som Rusland, USA og Ukraine – som en krigsforbrydelse, da de kune er effektive mod bløde mål, altså civile. De fleste granater derfra efterlades ueksploderede i landskabet, indtil små børnehænder samler dem op og nedkalder en tragedie over en hel familie. Men det er prisen værd, hvis vi skal undgå en hændelse som den vi måske var udsat for i september sidste år.

Hummelgaards sammenligning med angrebet 11. september er således passende. Ikke fordi angrebet i 2001 der dræbte tre tusinde mennesker er at sammenligne med nogle droner der muligvis fløj rundt ved nogle lufthavne en aften sidste år. Men fordi ‘hændelsen’ skal indvarsle endnu en udbygning af en sikkerhedsstat, nøjagtig som den George Bush Hvide Hus skyndte sig med at konstruere. 

Indtil da, er det vigtigt for de handlekraftige politikere at vinde informationskrigen med stærke skræmmebilleder bygget af vage begreber.